Anmelder: Nokia Lumia 800 er et godt comeback

En af de første tests af Nokia Lumia 800 ender positivt. Anmelderen byder Nokia velkommen tilbage.

Anmelder: Nokia Lumia 800 er et godt comeback

Nokias første Windows Phone enhed, Lumia 800, der skal konkurrere med de nuværende platforme og modeller som iPhone, iOS og Android, er et godt bud på et rigtigt comeback for Nokia.

Infomobile.com har testet Lumia 800 og roser fra starten designet og størrelsen. Mobilen ligger godt i hånden og der er en god sammenhæng mellem design og vægt.

Der er også roser til AMOLED-skærmen på 3,7 tommer der er klar, flot og meget responsiv. Skærmen kurver en smule og indholdet ser nærmest ud til, at ligge helt oppe mod toppen af glasset fra undersiden.

Lækker oplevelse

I den daglige brug fremstår Nokia Lumia 800 som meget flydende i brugerflade og menuer, og det er ikke et problem at skifte mellem programmer og spil der er startet op.

Anmelderen bemærker manglen på microSD-hukommelseskort, og at man ikke som bruger kan komme ind til batteriet, men han betragter det samlet set, ikke som et problem i det daglige.

Derimod irriteres han over, at man absolut skal have Lumia 800 sat til computeren, for at få indhold som musik, billeder m.v. over på den. Adgangen til SkyDrive roses dog.

Navigationstjenesten Nokia Drive, gratis GPS-navigation lige ud af pakken, er en god tilføjelse til Windows Phone, i forhold til konkurrenterne på det marked. Men kortmaterialet optager plads i hukommelsen, der som tidligere nævnt ikke kan udvides.

Kameraet er ikke godt nok

På papiret er kameraet i Lumia 800 ret godt. Optik fra Carl Zeiss og 8 megapixels skulle umiddelbart indikere kvalitet, men resultatet er ikke derefter.

Billederne bliver kun rigtigt gode hvis mobilen holdes meget stille, men man er hurtigt i gang med at tage billeder, da opstarten af kameradelen, der i øvrigt betegnes som rigtig god, sker ret med god fart.

Heller ikke videokvaliteten på 720p HD får anmelderen hos Intomobile.com til at blive imponeret.

Konklusion: En solid smartphone

I anmeldelsen roses samtalekvaliteten. Det samme gælder lydkvaliteten når mobilen benyttes som speakerphone via den indbyggede højtaler.

Batteritiden er også godkendt, og man kommer uden problemer gennem en hel dag, uden opladning.

– ”Nokia Luma 800 er en solid enhed. Velkommen tilbage Nokia, vi har savnet jer,” konkluderer anmelderen hos Intomobile.com.

Eksternt link:
Læs hele anmeldelsen af Nokia Lumia 800

Web-TV: Mobilsiden.dks første kig på Lumia 800

Læs også:
Specifikationer på Nokia Lumia 800
Vi har prøvet Nokia Lumia 800
Lumia 800 kan købes i udlandet uden problemer