iPhone 4S sælges allerede i Danmark

Apple har ikke frigivet iPhone 4S til salg i Danmark, men det forhindrer ikke forhandlerne i, at have den mobilen på hylderne.

iPhone 4S sælges allerede i Danmark

Apple vil gerne styre markedsføring og salg af deres produkter med hård hånd, men det vil mobilbranchen ikke stiltiende gå med til.

Således kan iPhone 4S allerede nu findes på hylderne hos flere uafhængige forhandlere, f.eks. Proshop.dk og GoBlue.dk. Og ifølge webbutikken kan man trygt købe Apples smartphone, uden om de store teleoperatører.

– “Vi har efterhånden i løbet af årene solgt over 20.000 iPhones her i Danmark. Alle produkter som kommer ind med fejl der er omfattet af garanti og reklamationsret, sender vi til Apples værksted, som servicerer produkterne på linje med iPhones fra andre salgskanaler, “siger GoBlue.dks indehaver Allan Makhoul til Mobilsiden.dk.

Han fortæller videre, at servicen er den samme, som hvis man havde købt iPhonen hos en teleoperatør.

Meget høj pris

Det er langt fra billigt for iPhone entusiasterne, at få fingre i iPhone 4S, før den officielt er godkendt til salg i landet, af Apple.

Den store 64 GB version koster op til 8.999 kroner, 32 GB ligger til priser på 7.999 kroner mens 16 GB udgaven kan erhverves for op til 6.999 kroner, ifølge Mobilpriser.dk.

Produkterne sælges uden abonnement og SIM-lås, og kan således bruges med ens nuværende SIM-kort.

Ikke noget problem med opdateringer

Tidligere har problemet med iPhones solgt uden om de officielle kanaler været, at man ikke har kunne opdatere til en ny softwareversion via iTunes, da mobilen så ville blive låst. Dette er dog ikke længere tilfældet.

Produkterne kommer med dansk sprog såvel som tastatur, og er helt frie af bindinger til operatører.

– “Vi køber iPhone 4S hjem fra de lande hvor den allerede sælges, f.eks. England, “slutter Allan Makhoul fra GoBlue.dk.

Temaets videre forløb

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden gik videre med historien. 18/10/2011 kørte vi en nyhedsartikel med fokus på Fire millioner iPhone 4S solgt på tre dage – Den videre historie kan du læse her. Seneste nyt om tematikken finder du her.