|
Facebook
![]()
LÆS ALT OM...
Abonnementer Android Android Apps Bag om mobilbranchen Bibob BlackBerry Call Me CBB Mobil CoPilot Facebook Forbrug Gadgets Garmin Google GPS / Navigation HTC iPhone / Apple iPhone Apps LG M1 Mobil-tv Mobilt Bredbånd MWC 2010 Nokia Oister Ovi Marked Apps Salgstal Samsung Sikkerhed Skype Sony Ericsson TDC Telenor Teleselskabet 3 Telia Telmore Test & Anmeldelser TomTom Windows Mobile Året der gik
Mobildebat.dk
![]() I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
KONKURRENCE
![]() Vind Sony E. X10 mini
Verdens mindste Android-mobil radio, musik og kamera Den kan du vinde... Klik her og deltag... Tidligere vindere... |
Mobilsiden.dk
/ Artikel
Nexus One er her - alt om Googles mobilDen første mobiltelefon som Google selv står bag, er nu officielt lanceret. Umiddelbart er Nexus One dog ikke en kæmpe-nyhed. Her er alle detaljer, samt billeder og video.
Googles telefon kører på styresystemet Android 2.1, som virksomheden selv har udviklet. Blandt nyhederne i den nyeste udgave af Android er "Live Wallpapers", altså baggrundsbilleder der kan bevæge sig og være interaktive. Bruges f.eks. et billede af vand, kan vandet bevæge sig, og brugeren kan med fingeren 'lave ringe'. En baggrund kan også bevæge sig i takt til musikken. Google har også introduceret et nyt 3D-agtigt fotoalbum samt muligheden for at indtale SMS-beskeder eller søgekommandoer. Sidstnævnte virker dog kun på engelsk, og det er uklart, om det bliver muligt på andre sprog. En anden nyhed er, at Nexus One har to mikrofoner indbygget. Dermed bliver det muligt at lave avanceret støjdæmpning. Mobilen kan simpelthen "lytte" på støjen i omgivelserne, og så filtrere den væk. Brugeren får altså en højere samtalekvalitet. Nexus One forbinder sig også til Facebook, og har "et kliks"-upload af videoer til YouTube.
HTC har produceret hardwaren
Hardwaren til Nexus er udviklet af HTC.
Ved pressemødet i Californien tirsdag aften (dansk tid) lagde både Google og HTC vægt på designet af telefonen. - "Nexus One er et af de bedste designs, vi nogensinde har lavet hos HTC", lød det fra Peter Chau, direktør i HTC. En af detaljerne er et lille 'metalbånd' på bagsiden, som ifølge Google kan bruges til f.eks. at indgravere et navn på. Forsiden byder på en trackball, som anvendes i programmer og menuer - men som også har indbygget multifarve-LED-pære. Ved beskeder pulserer den i hvid, og ved Bluetooth-forbindelse kan farven skifte til blå. En journalist spurgte Google, om Nexus One har Multitouch. - "Vi kan ikke sige så meget om Multitouch endnu. Men vi vil overveje det", lød det kryptisk fra Google.
Intet om Danmark
Salget sker via websiden google.com/phone, hvor Nexus One i første omgang sælges med et abonnement fra T-Mobile USA - samt uden abonnement. Dog kun til amerikanske kunder.
Europa kommer med på shoppen i løbet af foråret, men der er ikke noget konkret om, hvorvidt Nexus One kommer til Danmark. Prisen uden abonnement er aktuelt sat til 529$. Google lovede at webshoppen senere vil tilbyde andre Android-telefoner. Ingen konkrete var dog nævnt. Læs også: - Tørre tæsk til Nexus One - Forskellene på HTC HD2 og Nexus One
Specifikationerne på Nexus One
Her er de vigtigste specifikationer på Google Nexus One.
Mål: 119 x 59,8 x 11,5 mm. 130 gram med batteri Skærm: 3,7 " (WVGA AMOLED touchscreen) Kamera: 5 megapixels med autofokus og LED-lys og GEO-tagging Videooptagelse: 720 x 480 pixels med omkring 20 fps Mobilnet: GSM / EDGE / 3G / Turbo 3G Forbindelser: Trådløst netværk (802.11b/g/n) Bluetooth 2.1 + EDR og A2DP stereo AGPS Digital kompas Accelerometer Hukommelse: 512 MB flash 512 MB ram 4 GB microSD kort (kan udvides til 32 GB) Processor: Qualcomm QSD 8250 1 GHz Styresystem: Android 2.1 (Eclair) Batteri: 1400 mAH Opladning via USB.
![]()
Kommentarer til: Nexus One er her - alt om Googles mobil
Ove Andersen - Hmm
Nexus One forbinder sig også til Facebook, og har "et kliks"-upload af billeder til YouTube.
Der er vist noget der er forvekslet - er det et kliks upload af film til youtube eller et kliks upload af billeder til facebook? ;) - "Nexus One er et af de bedste designs, vi nogensinde har lavet hos HTC", lød det fra Peter Chau, direktør i HTC. Nå, okay.. Jeg syntes da ellers den ser lidt kedelig og plastik agtig ud i de grå nuancer.. Bagsiden minder lidt om bagsiden på en gammel lommeregner jeg engang havde..
John G. Pedersen - Re: Hmm
Hej Ove. Ja, det er en smutter. Vi har lige rettet billeder til video. Tak for opmærksomheden.
06-01-2010 12:00:48
Besvar -
Anmeld
Ove Andersen - Afstemning
Får forresten fejl når jeg prøver at stemme:
No such answer in this poll
Lene Birkeslund - Re: Afstemning
Hej Ove
Tusinde tak fordi du gør os opmærksomme på fejlen, vi kan desværre ikke gøre noget ved det, da det er et eksternt program vi har gjort brug af, og derfor ikke selv kan rette fejlen... Beklager
kurt2000 - Re: Re: Afstemning
Hvorfor så have en afstemning hvis man kun kan stemme på "alt for fed"?
Michael Nielsen - Kanon afstemning....
Man kan så kun vælge "alt for fed"....
Dybt seriøst!
![]()
![]()
uge
| måned
| år
![]()
|





Modtag nyhedsbrev



(8)






