OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
KONKURRENCE

Vind Sony E. X10 mini



Verdens mindste Android-mobil
radio, musik og kamera
Den kan du vinde...
Klik her og deltag...

Tidligere vindere...

Mobilsiden.dk / Artikel

Sony Ericsson Vivaz - endnu en touchmobil i rækken (produkttest)

TEST: Til trods for at Vivaz har HD-video er det ikke nogen ny og revolutionerende touchskærmstelefon, men blot endnu en i rækken af mange touchmobiler.


1/2
Sony Ericsson Vivaz


Efter at have haft Sony Ericsson Vivaz til test i en periode er jeg en smule skuffet. Forventningerne var ellers høje, da jeg generelt synes, at Sony Ericsson sender spændende og brugervenlige produkter på markedet.

Generelt undrer det mig, hvem der blandt mobilkøberne egentlig skulle synes, denne telefon ser interessant ud. I testperioden har det overraskende nok, tit været børn og unge under 15 år, der har synes, designet var virkelig flot. Jeg havde forventet, at flere kvinder/piger ville synes, telefonen havde et flot ydre.

Umiddelbart synes jeg, at Vivaz er en rigtig flot telefon at se på, når den ligger på bordet. Fronten med dens meget stilrene udseende tiltaler mig. Bagsiden derimod synes jeg ikke er helt så lækker - men den bølgede "kurve" gør telefonen ligger rigtig godt i hånden.

Styresystemet er derimod ikke overraskende - det er Symbian^OS med Sony Ericssons egne små tilpasninger, som man kender det fra den tidligere model Satio.


Sony Ericsson Vivaz

Lækker skærm

Telefonens skærm er utrolig flot, og viser fx. i spil en virkelig flot kvalitet. Skærmen kan vise 16 millioner farver i en 360x640 pixels opløsning, hvilket er med til at give en helt speciel oplevelse på spil, billeder og film.

Det er en 3,2 tommer restive touchskærm. "Restive" betyder touchteknikken reagerer på tryk på overfladen og ikke berøring.

Der medfølger også en styluspen, som dog ikke kan integreres i telefonen, når den ikke bruges. Så ønsker man at bruge styluspennen, skal man passe godt på, at den ikke bliver væk.

Internet er ikke i top

Telefonens browser kan både vise almindelige hjemmesider, samt de specielt mobiltilpassede hjemmesider.

Denne del fungerer, men er bestemt ikke blandt markedets bedste. Samme problem havde modellen Sony Ericsson Satio, og der er altså desværre ikke sket en forbedring på det punkt.

Telefonen er lidt lang tid om at loade siderne i forhold til andre og ældre telefoner, men hjemmesiderne fungerer, som de skal - dog heller ikke bedre end det. Zoom-funktionen er heller ikke ligeså intuitiv, som den kunne være.

SMS-skrivning er lidt bøvlet

Generelt er det, efter min mening, ikke en telefon der henvender sig til sms-folket. Det kan sagtens lade sig gøre, at skrive SMS på den, men den er langtfra så brugervenlig, som tidligere modeller fra Sony Ericsson eller mange af konkurrenternes.

Med en telefon der er designet til at ligge så godt i hånden, som jeg synes Vivaz gør, så er det ærgeligt, at den er glat på bagsiden. Jeg frygter ofte, den er ved at ryge ud af hånden, når jeg prøver at skrive en SMS med den ene hånd.

Der kan vælges mellem et T9 tastetur, QWERTY-tastertur og mini-QWERTY, så mulighederne er mange, men det er desværre set bedre.

Musikdelen styrer for vildt

Heller ikke på Vivaz skuffer Sony Ericsson med musikdelen på deres mobiltelefoner. Endnu engang viser de vejen, når det gælder musikmobiler, og det er utrolig rart at se.

Den har både PlayNow og MediaGo, hvilket gør det let at dele musikken mellem computeren og mobiltelefonen. Vivaz byder også på TrackID, der kan identificere musikken du hører i f.eks. FM-radioen eller i omgivelserne omkring dig.

Det medfølgende headset har en ok lydkvalitet - men er ikke prangende. Heldigvis sker tilslutningen via et almindeligt 3,5 mm jackstick, så muligheden for at benytte et andet og bedre headset er tilstede.


Sony Ericsson Vivaz

Billeder i god kvalitet og video i HD

Kameradelen er uden tvivl denne telefons salgsargument, det er det, der gør mobilen interessant. En telefon, der kan optage video i HD-kvalitet, og samtidig har en størrelse, der ikke fylder hele tasken. Mere af det tak!

8.1 megapixels er der i kameraet, men som tidligere nævnt på Mobilsiden.dk er mange pixels ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel. Heldigvis har Sony Ericsson Vivaz bestemt ingen svagheder på dette punkt.

Personligt synes jeg billederne er blevet ganske hæderlige, og endnu engang kan jeg sammenligne Vivaz med Satio og minde om, at Mobilsiden.dk kårede Satio, som vinderen i en kameradyst imod Samsung Pixon12. Her Vivaz følger godt efter.

På Satio kunne der ikke uploades billeder direkte fra fotoalbummet og til Facebook, men med Vivaz er dette muligt.

Andre ting telefonen byder på, er trådløst netværk, YouTube kompatibel, AGPS, ansigtsgenkendelse, accelerometer, Facebook applikation og meget andet.

Billeder taget med Sony Ericsson Vivaz

Samlet konklusion

Sony Ericsson Vivaz er ikke en dårlig mobiltelefon, men den tilhører bestemt heller ikke de ypperste af touchtelefoner. Den fungerer, og jeg er helt sikker på, at dem som synes Satio var lækker, men lige en smule for stor - ja de vil elske Vivaz.

Batteriet holder strøm i utrolig kort tid, men den har ikke altid været lige god til at gøre opmærksom på, når batteriniveauet er lavt.

Jeg synes dog, at Vivaz's store ulempe er prisen. Uden abonnement koster den lige omkring de 3.000 kroner. Og leder man i dette prisleje, er der en del telefoner, som efter min mening fungerer bedre. Jeg blev en smule skuffet over Vivaz, og må sige, den ikke lever op til mine forventninger.

Det bedste og mest interessante i denne telefon, er efter min mening kameraet og videodelen.

Vivaz får tre ud af seks stjerner - hvilket gives for den "jævne" telefon, som dog ikke helt lever op til prisen.

Sony Ericsson lancerer i 2. kvartal også Vivaz Pro, denne blev præsenteret til Mobile World Congress 2010. Dog skal man lige være opmærksom på, at de tekniske specifikationer ikke er identiske.

Primært er forskellen kameradelen, hvor Vivaz Pro "kun" har 5 megapixel kamera modsat det 8,1 megapixel i Vivaz.


1/2
Sony Ericsson Vivaz

Tre gode ting:
- Kameradelen
- God musikafspiller og radio 
- Simpel brugerflade og menu med velkendt Sony Ericsson udtryk

Tre dårlige ting:
Højt strømforbrug
- Svær at skrive sms'er hurtigt på 
- minus kinetisk scrolling i diverse lister

Læs også:
 - Mobiltest af Sony Ericsson Satio




KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Sony Ericsson Vivaz - endnu en touchmobil i rækken (produkttest)
Jenz - Vudering?
Hej, jeg har lige læst jeres anmeldelse igennem og har vidst fundet en lille fejl.
Der hvor I giver jeres vurdering står der "Satio får tre ud af seks stjerner - hvilket gives for den "jævne" telefon, som dog ikke helt lever op til prisen." I har skrevet Satio i stedet for Vivaz :P

VH Jens
08-03-2010 15:21:46
Besvar  -  Anmeld
John G. Pedersen - Re: Vudering?
Hej Jenz... Tak for opmærksomheden. Det er nu rettet i teksten ;-)
08-03-2010 15:44:39
Besvar  -  Anmeld
Toke - Fed Mobil
Har kigget lidt på den og kunne godt finde på at købe den, men er dog lidt bange for batteri tiden.
Havde en Nokia 5800 som jeg var glad for og den holdte strøm i rigtig lang tid.
Så købe jeg en Satio da den kom, men blev så skuffet da den holdte strøm i 2 dage kun.
rigtig træls og skal lade en mobil op hver anden aften.
Men kan se At Vivaz har lige så meget standby tid som 5800.. Faktisk lidt mere.

men hjælper selvfølgelig ik hvis den bruger mere strøm en 5800..

Hva er jeres vudering af det??

Holder den ik strømmen bedere end satio'en i det mindste for den er jeg MEGET skuffet over.
08-03-2010 15:29:20
Besvar  -  Anmeld
Toke - Lige en ting mere
Sys os at touch skærmen reagerede lidt langsom når man skrev sms'er i Satioen i forhold til Nokia 5800.. Men Nokiaen er det ik med berøringskærm og det er Vivaz og Satio vel ik??
Det er trykfølsom ik..?
08-03-2010 15:45:58
Besvar  -  Anmeld
John G. Pedersen - Re: Lige en ting mere
Hej Toke. Alle de modeller du nævner har resistive skærmtype - altså trykfølsom og ikke berøringsfølsom (capasitive).
08-03-2010 16:03:27
Besvar  -  Anmeld
Toke - oki min fejl.. :o)
Så Både Nokia 5800, satio og Vivaz har samme type skærm..

Men hva så med Batteri tid..

Nokia : 400 t standby
Satio : 340 t Standby
Vivaz : 440 t Satandby

Så ville sige at Vivaz kan holde strøm lige så lang tid som 5800 selvfølgelig når du ik siger film og alt mulig på den.. men bare så'n til at ringe og skrive sms'er ..

Er jeg helt forkert på den her??

Og Tak for det hurtige svar.. :o)
08-03-2010 16:06:51
Besvar  -  Anmeld
John G. Pedersen - Re: oki min fejl.. :o)
Skærmtypen har ikke entydigt noget med standbytiden at gøre. Der er mange andre elementer i mobilen, der påvirker dette.
08-03-2010 20:16:55
Besvar  -  Anmeld
Toke - Re: Re: oki min fejl.. :o)
Ja det havde nu ik noget med skærmen jeg lige tænkte på.. :o)

Bare så i det hele taget holder den så standby tid bedere end Satio'en og lidt i stil med Nokia 5800`??

Er ihvertfald skuffet over Satio'ens standby tid, så håber Vivaz har bedere standby tid.. :o)
08-03-2010 21:59:14
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: Re: Re: oki min fejl.. :o)
Mht. batteritiden så blev jeg skuffet over batteritiden ihvert fald - og at den ikke altid gjorde opmærksom på den var ved at løbe tør...

Men forhåbentlig holder den (sammenlignet med Satio længere), da den har mindre skærm til at tappe batteriet. Har svært ved at sammenligne den med Nokia 5800, da jeg ikke selv har haft fornøjelsen af at prøve den.

Men som mobilsiden netop har skrevet, så er batteritiden desværre tit vildledende http://mobilsiden.dk/?aId=10973... Det er et skøn, og kommer meget an på om man f.eks. kører lange distancer, så telefonen skifter mellem mange master osv.
09-03-2010 08:28:27
Besvar  -  Anmeld
brian madsen - er bestilt
er ellers nokia fan har en 97mini men blev enig med mig selv om at nu skulle der prøves noget nyt så er da lidt spændt på at få den når jeg nu læse det i skriver især det med sms sms på en 97mini er nemlig mega nemt men nu ser vi

vh
brian
10-03-2010 21:03:40
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: er bestilt
Det er også smag og behag det med sms - jeg synes dog blot jeg har oplevet mange telefoner det har været nemmere på... og Vivaz er udstyret med en meget glat bagside, så der skal ikke meget til før den glider lidt i hånden (specielt når man kun skriver med én hånd)... hvilket jeg personligt helst vil... :-)
Håber du bliver glad for den - du må meget gerne skrive igen med din mening, når du har prøvet den :-)
11-03-2010 08:43:30
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: er bestilt
......men glæd dig til kamera'et :-)
synes den tager rigtig gode billeder - og kameradelen fungerer superb :-)
11-03-2010 08:44:34
Besvar  -  Anmeld
Mireille - hvorfor 3 stjerner
Hej
Leder efter telefon med godt kamera og har overvejet satio.
At dømme ud fra satio anmeldelsen har satio rigtig mange mangler men får 4 stjerner
At dømme ud fra vivaz anmeldelsen, har man nu rettet op på en god del af fejlene og fået vægten ned, kun kameraet er lidt mindre....men nu er der kun 3 stjerner

Hvad er forklaringen???
14-03-2010 19:42:23
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: hvorfor 3 stjerner
Hej Mireille

Jeg kan starte med at sige, at det er John G. der anmeldte Satio-telefonen. Men da den kom var der stadig nogen ting i den, som måske bare er bedre end markedet var vant til.

Vivaz er også en ganske ok telefon, men jeg synes den mangler ting, som helt basale. Synes f.eks. den er lidt svær at skrive sms på med en hånd. Her er designet (ihvert fald til mine hænder) for glat - og jeg har tit oplevet telefonen være ved at glide ud af hænderne på mig.

En anden ting er også, at selvom der er rettet op på nogen ting fra Satio'en af, så duer det ikke for mig hvis de helt elementære ting ikke er i orden. Kamera og musikdelen fungerer rigtig godt, men hjælper for mig ikke hvis der er andre basale ting som halter.

Men forklaringen er selvfølgelig også dette er min mening mht. Vivaz, og det var John G.'s mening med Satio. Det man skal huske med anmeldelser og test er, at det selvfølgelig er den enkeltes mening, derfor vil der formentlig/forhåbentlig også være flere, som vil være uenige med mig - og synes Vivaz er en rigtig god telefon.

Håber det er forklaring nok.
15-03-2010 09:07:58
Besvar  -  Anmeld
Toke - Fed Mobil
Har lige fået min en Vivaz nu.

Og må sige det er en rigtig rigtig fed og lækker mobil, den er meget bedere end min Satio, kan kun anbefale den.
Som du selv siger Lene så er det smag og behag hva ang. at skrive sms'er, hvilket jeg sys går meget hurtigere end på satio'en og sys det er rigtig let os, kom jo os fra en Satio, (samme system) :o) men sys den ligger helt vildt godt i hånden når man skriver sms'er fra den.


Har ik fundet nogen negative ting om den endnu, men skal da skrive hvis jeg opdager det.. ;o)

Mvh Toke
16-03-2010 14:53:40
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: Fed Mobil
Hej Toke :-)

Dejligt at høre du synes det er en fed mobil.. :-) Tror bestemt som jeg også skrev i anmeldelsen, at de der er vilde med Satio, men måske synes den er for stor vil elske Vivaz.

Du må meget gerne skrive både gode ting og dårlige ting :-) hvis du finder ting på Vivaz, hvor du tænker Wauw er de ligeså interessante som hvis der er noget negativt :-)

God fornøjelse med den
17-03-2010 08:57:05
Besvar  -  Anmeld
P Koue - tastaturet ? :)
hej ..

kan ikke helt finde ud af om vivaz har det samme skyde ud tastatur som vivaz pro har, eller om det kun er på skærmen man skriver ?

Venlig hilsen P. Koue :D
27-03-2010 12:48:07
Besvar  -  Anmeld
Toke - Re: tastaturet ? :)
Det har dne ikke.. Den har bare på skærmen man skriver.

Kan os lige fortælle nogle ting om den som jeg havde lovet.

Sys ik jeg har fundet noget dårligt om den endnu, sys virkelig bare det er en dejlig mobil i forhold til Satio'en.. Meget mindre og reager meget mere hurtig og tager rigtige god video og billeder. det er bare en helt kanon mobil.

Når man lige lære den og kende så vil du aldrig ha en ny mobil igen.
synes den ligger perfekt i hånden når man skriver fra den, men savner måske en lille ting som en pind i siden på den, men alle knapper er til at ramme så det er ingen problem.. men hvis jeg skulle sætte en finger på et eller andet om den.

Mvh Toke
27-03-2010 14:04:14
Besvar  -  Anmeld
Jens - Sms-funktionerne
Jeg forstår Vivaz har fået meget kritik mht at skrive sms'er.. Hvis man ser anmeldelsen fra mobil.nu nævnes der også en masse softwarefejl. Her indgår ordbogen der bl.a. ikke kan læse.
Er det noget der er blevet eller bliver rettet op på?
Pt har jeg en SE C510. Den er mega langsom generelt og endnu mere når jeg skriver sms'er. Det var vist nævnt tidligere i kommentarerne noget om hastigheden dér - går det virkelig så langsomt eller er det til at leve med?
02-04-2010 21:59:52
Besvar  -  Anmeld
Toke - Re: Sms-funktionerne
Hey Jens..

Nu kender jeg ik lige en SE C510 men vil sige at Vivaz'en sys heg slet ik er langsom at skrive på, min satio som jeg havde før var utrolig langsom, og da jeg har haft touch mobil en siden de første kom frem så må jeg sige at vivaz'en er en af de hurtigste mobiler til at følge med. Min Nokia 5800 er på samme måde den skriver os lige så hurtig, Så nej sys ik at vivaz er langsom. Har ik oplevet software fejl på min vivaz endnu. Når du har brugt ordbogen lidt og lært den nogle ord som de fleste mobiler hellere ik kan og den har lært at huske de ord du bruger mest, jamen så kører det bare som det skal og den er helt super..

Spørg hvis der er mere du vil vide om det.. :o)
03-04-2010 08:08:43
Besvar  -  Anmeld
Jens - Re: Re: Sms-funktionerne
Den lyder slet ikke så slem som den gøres til mht. at skrive sms'er.
Så må jeg jo næsten tage mig sammen og få den købt.
Tak for svaret. :)
05-04-2010 00:52:33
Besvar  -  Anmeld
Lotte91 - SMS'er
Overvejer lidt om telefonen vil være et smart køb, men er lidt i tvivl med hensyn til det med at skrive sms'er.
Skriver temmelig mange sms'er om dagen, og det er derfor vigtigt for mig at det er rimelig let.
Læste et sted at den ikke var så praktisk at lave smileyer på? Er det korret? Og fx hvordan den er at lave hjerter på (
14-04-2010 12:15:38
Besvar  -  Anmeld
Toke - Re: SMS'er
Hey Lotte..

havde dne helt samme tanke da jeg købte min første Nokia 5800 da jeg selv skriver rigig mange sms'er, men har aldrig fortudt det, og da jeg så fik en vivaz, som faktisk har samme styre system som Nokia'en jamen så var det bare lige sp godt og lækkert, og skriver hurtigere på en touch end en alm. mobil, men det tager lige en uge måske 2 lige at vende sig til det, men det går rigtig rigtig hurtig..
Og det med Smileyer jamen det er ik som på alle andre Sony Ericsson.. Det er :-) :-( osv. og hjerter jamen det jo så
14-04-2010 14:11:30
Besvar  -  Anmeld
Lotte91 - Re: Re: SMS'er
Så det vil sige man skal lave dem manuelt? Altså indefra de forskellige tegn? Det er ikke noget man kan lære den ligesom ord?
14-04-2010 20:59:28
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: Re: Re: SMS'er
@Lotte91:
Den kan godt lære dem udenad på den måde... Men den viser dem ikke grafisk som andre Sony Ericsson telefoner. så du vil ikke se det lille gule ansigt - men som toke skriver vil de vises :-) ...

Den har et andet styresystem på end f.eks. Sony Ericsson Aino, som har Sony Ericssons eget. Derfor viser den ikke smileyer på den måde man kender fra Sony Ericsson.
15-04-2010 09:31:52
Besvar  -  Anmeld
Katrine - Forskelle =)
Hejsa ..
Ved i allerede nu hvad forskellen på Sony Ericsson Vivaz og Sony Ericsson Vivaz pro er? - er den værd at vente på i forhold til " bare " Sony Ericsson Vivaz ?

Hilsen Katrine =)
19-04-2010 10:05:42
Besvar  -  Anmeld
Lene Birkeslund - Re: Forskelle =)
Hej igen

Den største forskel er, at der er et tastatur som kan slåes ud... Fuldt tastatur... Du kan læse lidt om Vivaz Pro her + se billeder og specifikationer...

http://mobilsiden.dk/?aId=10794
19-04-2010 11:07:57
Besvar  -  Anmeld
Lotte91 - Fejl
Har set et klip fra et program hvor de tester vivaz'en. Han vil skrive "imens", hvor den når han trykker "s" sletter ordet automatisk? Noget folk har prøvet? Han skulle så bagefter selv slette ordet selvom det egentlig ikke var at se. Det kom dog frem da han manglede at slette "im"
19-04-2010 15:28:16
Besvar  -  Anmeld
Jens - Re: Fejl
Hej Lotte. :)

Jeg har også henvist til disse fejl tidligere og har spurgt ind til opgraderinger - både i tdc-butikker og herinde på forum. Det har ikke rigtig båret frugt.
Anyways har jeg købt mobilen alligevel på trods af dens mangler. Det er fuldkommen rigtigt - dens software er ikke blevet rettet på. Den kan ikke skrive "imens" (synligt). Har allerede skrevet 1000 sms'er på den og har endnu ikke brugt det ord, så det vel til at leve med?

Den har generelt mange problemer mht. ordbogen hvilket har irriteret mig rimeligt meget. Den har bl.a. problemer med at skrive enkeltbogstaver som fx "s" og mange andre. Disse kan man dog bare lære den ved simpel tilføjelse til ordbogen. Det burde virke fra starten!

Disse småting ødelægger kun meget lidt af oplevelsen i en Vivaz, så den får mine varmeste anbefalinger alligevel.
ps. det med at folk siger den er glat bagpå er pyller.
19-04-2010 17:20:55
Besvar  -  Anmeld
Toke - Fejl
Må Give Jens ret i det med den sletter når man skriver '' Imens '' hvilket jeg slet ik var klar over fordi jeg aldrig har skrevet det ord og skriver ellers rigtig rigtig mange sms'er så ja det lever man nok med.
Og de enkelt ord som den ik kan fra start lærer man den bare og wupti så er de der.. men ja de skulle nok være der fra start.
Og nej den er hellerei k glat på bagsiden.. har jeg vist os skrevet før..

kan os kun varmt anbefale den.. Synes det er en suuper dejlig og fed mobil med mange fede funktioner os.. :o) Er rigtig glad for jeg købte min.

Men stadig hvis jeg sammenligner den med deres Satio som jeg havde før, så sys jeg de har gjort noget ved sms delen,, den reager meget hurtigere end Satio'en gjorde..

Til dem som der overvejer købet af en.. Synes bare i skal få den købt. :o)
20-04-2010 00:18:38
Besvar  -  Anmeld
Søren Larsen - Modtagne sms'er
Bare et hurtigt spørgsmål..

Kan det passe at når man modtager en sms at man ikke kan få afsenderes navn til at stå der?? Eller må man bare leve med at der altid vil stå "1 ny meddelelse"???
26-06-2010 06:01:12
Besvar  -  Anmeld
Søren Larsen - Billeder i filhåndtering
Kan det virkelig passe at man under "filhåndtering" under mappen "billeder" ikke kan få thumpnails af billeder frem??, men at der kun står navnene på billederne?? For det er da lidt irriterende at man individuelt skal åbne hvert billede, for at finde det man leder efter, hvis man ikke kan huske hvad det hedder..
26-06-2010 06:04:52
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år