Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   4G testen: Hvem er bedst - TDC vs. Telia

4G testen: Hvem er bedst - TDC vs. Telia

TEST: I vores seneste 4G-test lammetævede Telia den stakkels Skyline. Hvordan mon det går, når Telia møder storebror TDC?

TDC og Telia 4G LTE modems
TDC og Telia 4G LTE modems
Foto: Mobilsiden.dk

I vores tidligere 4G test tævede Telia på det groveste Skyline, som blev sendt til tælling af flere omgange.

Denne gang er det TDCs tur til at gå i ringen med Telia. Hvem vil tage sejeren i denne runde?

Denne gang tester vi to modems med samme 4G-teknologi - nemlig LTE teknologien. LTE står of Long Term Evolution, og teknologien kaldes populært for 4G LTE.

Telia 4G LTE modem
Telia 4G LTE modem

Kort om Telias produkt

Telias har kun ét 4G LTE produkt, og dette koster 299 kroner pr. måned. I forhold til vores tidligere test imod Skyline, så er prisen på Telias 4G LTE produkt i dag sat 100 kroner ned.

Telia lover op til 80 Mbit/s download og op til 5 Mbit/s upload. Hvis Telias 4G LTE netværk ikke dækker, så skiftes der automatisk over på Telias 3G eller 2G netværk.

Forbrugsgrænsen er 30 GB pr. måned uanset om det er på 4G, 3G eller 2G. Download-hastigheden på Telias 3G netværket (herefter benævnt 3G WCDMA) er op til 16 Mbit/s og upload hastigheden op til 5 Mbit/s.

Langt det meste af landet er pr. december 2011 dækket af Telia 3G-netværk med op til 16 Mbit/s download hastighed. Telia giver samme 3G hastighed i både større byer og ude på landet.

Telias LTE modem understøtter både Windows og Mac styresystemer.

TDC 4G LTE modem
TDC 4G LTE modem

Kort om TDCs produkt

TDCs har ligesom Telia kun ét 4G LTE produkt, og prisen på dette er 399 kroner pr. måned.

TDC lover op til 80 Mbit/s download og op til 5 Mbit/s upload. Hvis TDCs 4G LTE netværk ikke dækker, så skiftes der automatisk over på TDCs 3G eller 2G netværk.

Forbrugsgrænsen er 25 GB pr. måned, uanset om det er på 4G, 3G eller 2G.

Download hastigheden på TDCs 3G netværk er op til 25 MBit/s download og 5 MBit upload hastighed.

Det skal dog bemærkes, at TDCs høje 3G-hastigheder kun kan forventes i de større danske byer. I mindre byer og ude på landet er hastigheden kun op til 3 Mbits/s downloadhastighed.

TDCs 4G LTE produkt giver også adgang til TDC Play tjenesten.

Sådan testede vi

Ligesom tidligere tests så blev vores test foretaget fuldstændig uvidenskabeligt.

Vi testede på en Macbook Pro med et Huawei E396 4G LTE modem fra TDC. og et ZTE MF920 4G LTE modem fra Telia.

Ligesom i vores tidligere tests, så valgte vi at benytte hjemmesiden speedtest.net til at teste upload og download hastighederne med.

På speedtest.net benyttede vi Zen Systems server, der har hjemsted i København. Tidligere har vi benyttet Skylines server i Randers, men pga. tekniske udfordringer under testen, så valgte vi denne gang at benytte Zen systems Server i stedet for.

Speedtest.net angiver hvilke hastigheder, der kan sendes og hentes med, samt forbindelsens ping tid. Ping måles i millisekunder og jo lavere en ping jo bedre.

Ping er, hvor lang tid det tager at sende et signal fra din computer ud til computeren i den anden end af internettet, og så tilbage til din egen computer igen. Lidt firkantet kan man sige, at jo lavere svartid (ping), jo hurtigere er forbindelsen til at kommunikere med omverden.

For at teste selve forbindelsens kvalitet, så valgte vi at benytte hjemmesiden pingtest.net, som giver en indikation af den kvalitet, forbindelsen giver i testøjeblikket. Pingtest.net tester flere forskellige parametre, og siden benytter en skala mellem A til F, hvor A er bedst og F er værst. Læs mere om karaktergivningenher.

For at udelukke eventuelle fejl så testede vi også forbindelserne ved at hente en 100 MB stor videofil via en FTP-forbindelse. Videoklippet var placeret på en server hos One.com. Vi målte så, hvor lang tid det tog at hente den 100 MB store videofil ned.

FTP-testen kan ikke sige noget om forbindelsens maksimale hastighed, da det lige så godt kan være serveren, der er flaskehalsen. FTP-testen kan dog sige noget om stabiliteten af forbindelsen og om hastigheden i en virkelig applikation – altså noget om den hastighed, som man i virkeligheden kan opleve med 4G LTE. Når download hastigheden nærmer sig 20 Mbit/s så er flaskehalsen One.com’s servere.

Vi foretog hver test tre gange på hver lokation for at sikre, at det endelige resultat blev så retvisende som muligt.

Her blev der testet

Modsat vores tidligere tests, så har vi ikke kunne udføre denne test på samme måde. De områder, hvor vi tidligere har testet, er simplethen ikke dækket af TDC med 4G LTE dækning, hvilket på forhånd ville kåre Telia som vinder. TDCs 4G LTE dækning er i det hele taget ikke særlig udbredt sammenlignet med Telia og Skyline.

Ifølge TDC selv så dækker de landets ti største byer, så vi var tvunget til teste uden for de tidligere testområder. Ligeledes har TDC ingen 4G LTE dækning langs togstrækninger, så en sådan test vil også være ubrugelig. Vi valgte derfor teste i landets 2. største by - Aarhus.

Men hvordan skal man så teste dækningen i Aarhus og samtidig gøre testen retfærdig? Vi valgte fem steder i Aarhus ud fra det kriterie, at det skulle være forskellige områder af byen, samt at det skulle være muligt at tanke nye forsyninger af kaffe. Vi valgte derfor fire Shell tankstationer rundt om i Aarhus samt en lejlighed i Aarhus midtby.

Vi testede på følgende lokationer:

SHELL ÅRHUS C (Aarhus C)
SILKEBORGVEJ 4 Århus C 8000 DK

SHELL/7-ELEVEN HASSELAGER (Aarhus SV)
HOVEDVEJEN 4 HASSELAGER 8361 D

SHELL/7-ELEVEN TILST (Aarhus NV)
HAVKÆRVEJ 114 Tilst 8381 DK

SHELL RISSKOV (Aarhus N)
GRENÅVEJ 150 Risskov 8240 DK

Samt en lejlighed (betonbyggeri) på Daugbjergvej, 8000 Aarhus C

Efter valget af test-lokationer undersøgte vi teleselskabernes dækning, hvor vi kunne konstatere at to af lokationerne var beliggende udenfor TDCs dækningsområde. Ifølge TDC dækningskort var hverken Shell Tilst eller Shell Hasselager dækket med TDCs 4G LTE.

Det er jo dybt uretfærdigt vil de fleste nok mene. Men sagen er den, at TDC selv i deres pressemeddelser påstår, at de dækker Danmarks 10 største byer. Vi valgte at teste i Aarhus, og så må vi jo også gå ud fra at byen er dækket rimeligt - ellers skal TDC jo ikke reklamere med det.

Heldigvis for TDC, så viste det sig, at Shell Tilst rent faktisk har fremragende 4G LTE dækning.

Hvis vi skal være helt fair, så ligger Shell i Hasselager faktisk nøjagtigt 300 meter uden for Aarhus byskiltet, men Hasselager betegnes normalt som en forstad til Aarhus på lige fod med f.eks. Risskov og Tilst.

Forbehold

Testen blev gennemført i en parkeret bil. Det vil sige, at samtlige tests - med undtagelse af testen på Duagbjergvej - blev gennemført på forsædet af en bil, hvilket ikke giver helt ideelle radioforhold, men heller ikke de værste. Testforholdene var derved ikke lige så gode, som hvis man testede udenfor, men samtidig heller så dårlige, som hvis man testede indenfor i bygninger.

Vi skal pointere, at denne test ikke siger noget om, hvordan dækningen er generelt i netværkene. Vi har udelukkende testet nogle udvalgte område, og testen kan således ikke benyttes til at konkludere noget om den generelle dækning hos de forskellige teleselskaber. Testen kan give et fingerpeg, men der kan være store lokale forskelle teleselskaberne imellem.

Testens resultater

By/selskab

Ping (ms)

Download (Mbit/s)

Upload (Mbit/s)

FTP (Min/sek)

Pingtest.net (Karakter)

Hasselager (TDC)

-

-

-

-

-

Hasselager (TDC)

-

-

-

-

-

Hasselager (TDC)

-

-

-

-

-

Hasselager (Telia)

22

25,62

12,66

0:45,8

A

Hasselager (Telia)

22

26,17

12,58

0:50,3

A

Hasselager (Telia)

21

26,40

12,56

0:47,8

A

Daugbjergvej (TDC)

52

10,24

3,09

2:13,4

B

Daugbjergvej (TDC)

39

16,26

6,52

2:58,1

B

Daugbjerg (TDC)

37

6,48

5,97

2,56,6

B

Daugbjergvej (Telia)

22

30,18

12,32

0:46,2

A

Daugbjergvej (Telia)

22

37,77

12,32

0:46,1

A

Daugbjergvej (Telia)

22

33,77

12,54

0:49,4

A

Silkeborgvej (TDC)

42

32,47

10,17

46,9

B

Silkeborgvej (TDC)

36

34,60

10,23

46,9

B

Silkeborgvej (TDC)

40

36,42

11,04

48,6

B

Silkeborgvej (Telia)

22

14,80

12,06

1:05,8

A

Silkeborgvej (Telia)

21

13,23

8,81

1:02,4

A

Silkeborgvej (Telia)

22

13,15

8,64

1:04,5

A

Risskov (TDC)

39

44,48

18,57

0:45,2

A

Risskov (TDC)

39

46,91

19,12

0:44,5

A

Risskov (TDC)

39

45,61

19,67

0:44,3

A

Risskov (Telia)

22

25,10

9,87

0:46,3

A

Risskov (Telia)

22

25,40

12,18

0:44,3

A

Risskov (Telia)

22

25,36

9,43

0:49,2

A

Tilst (TDC)

25

36,64

18,21

0:51,1

A

Tilst (TDC)

29

27,61

17,31

0:46,2

A

Tilst (TDC)

29

31,23

17,71

0:46,3

A

Tilst (Telia)

22

30.01

11,50

0:45,8

A

Tilst (Telia)

22

31.02

12,06

0:46,4

A

Tilst (Telia)

22                

31,12

9,13

0.48.1

A

Vurdering af TDC

Der var ingen 4G LTE dækning i Hasselager, og der måtte vi nøjes med normal 3G WCDMA dækning. På Daugbjergvej måtte vi tvinge TDC til udelukkende at benytte 4G LTE, da modemmet hele tiden skiftede over på 3G WCDMA. Hvis vi ikke have tvunget modemet over på ren 4G, så ville testen ikke kunne gennemføres.

TDCs 4G LTE kørte generelt rigtig hurtigt, når der vel at mærke var hul igennem. Vi havde som sagt problemer på to af test lokationerne, hvilket dog ikke helt kan overraske, da TDC har valgt i første omgang udelukkende at benytter 4G LTE på selskabets 2600 Mhz frekvenser. Disse frekvenser rækker ikke særlig langt, og de har en ringe gennemtræning i bygninger. TDC fik også kun ét B på pingtest.net på to af lokationerne, hvilket indikerer at forbindelsen måske var hurtig, men at den ikke kørte helt optimalt.

Når det er sagt, så kørte TDCs 4G LTE meget hurtigt – rigtigt hurtigt! FTP testen kan godt snyde lidt, da forskellen mellem TDC og Telia ikke er ret stor de fleste steder. Men det er på grund af FTPs serveren, der har en maksimal overførselshastighed på omkring 20 Mbit/s.

TDC skal have lidt ris for en elendig software. Den medfølgende Connect It software til Mac OS X er langsom, besværlig og unødvendig kompliceret i brug sammenlignet med softwaren fra f.eks. 3 og Telia.

Hver gang computeren har været slukket eller computeren sat på standby, så starter Connect It programmet automatisk op – også selvom der ikke er tilsluttet noget modem – og beder om, at man indtaster kodeord 3-4 gange, mens programmet konfigurerer computeren. Efter at have oplevet dette de første 20 gange, så begynder det at blive MEGET irriterende. Det lykkes heller ikke at slå pinkoden fra på simkortet i den medfølgende software - noget som ellers ikke plejer at være noget problem.

Vurdering af Telia

Telia kørte langsommere end TDC et par steder. Det skyldes højest sandsynligt, at Telia har valgt at benytte deres 1800 Mhz frekvenser de fleste steder. Telia har ligesom TDC en licens til at benytte 2600 Mhz frekvenser, men selskabet har valgt primært at benytte 1800 Mhz frekvenserne i deres LTE netværk. Det betyder, at Telia i teorien har en langt bedre geografisk dækning, men det går på den anden side ud over hastigheden.

Telias dækning er dog også markant bedre en TDCs. Kigger vi på hele landet, så dækker TDC kun ti store byer, mens Telia dækker markant flere byer, og et geografisk langt større område.

Samtidig så er det værd at bemærke at Telia fik karakteren A i samtlige tests på pingtest.net

Konklusion

TDCs 4G LTE netværk havde nogle af de hurtigste hastigheder i Aarhus – ingen tvivl om det. På flere af testlokationerne var TDC hurtigere på både upload og download. Men dækningen haltede visse steder. TDCs pingtest.net resultater var heller ikke helt overbevisende.

Telia har markant bedre geografisk dækning i både Aarhus og set på landsplan. TDC dækker kun de 10 største byer, mens Telia med udgangen af 2011 dækker 75% af befolkningen. Telia dækker både store og små byer med 4G LTE, samt delvis række hovedveje og togstrækninger. TDC dækker ikke engang Aarhus ordenligt endnu. Telias karakter på pingtest.net var også konstant A.

FTP testen var i denne omgang ikke særlig brugbar, da begge selskabers 4G downloadede hurtigere end One.com FTP server kunne sende dataerne. Vi foretog dog et par uofficielle FTP tests på en tysk FTP server, og den viste at TDCs hastighed kørte stabilt og meget hurtigt. En 500 MB datafil kunne TDCs modem hente på 1 minut og 38 sekunder – se det er hurtigt.

4G LTE produkterne fra både TDC og Telia har dog deres begrænsninger, hvilket betyder, at man en del steder ikke vil kunne benytte 4G LTE netværket. I sådanne tilfælde får man adgang til selskabernes 3G WCDMA netværk i stedet for. Her er der dog en markant forskel.

TDC har den bedste geografiske 3G dækning, men hastigheden udenfor byerne er desværre ikke super hurtig, og man skal ikke regne med mere end 3 Mbit/s hastighed. I næsten hele Telias landsdækkende 3G netværk kan man derimod forvente 16 Mbit/s download hastigheder.

Telias 4G LTE produkt indeholder 30 GB data og koster 299 kroner pr. måned. TDCs 4G LTE indeholder 25 GB data og koster 399 kroner pr. måned. Som en sidebemærkning, så vil vi igen benytte lejligheden til at efterlyse mere data i produkterne. 25-30 GB data er altså for lidt for den seriøse internetbruger.

Telia leverer måske ikke de hurtigste 4G LTE hastigheder, men Telias produkt dækker bedre og er samtidig billigere end TDCs løsning. Telias produkt indeholder også mere data end TDCs. Udenfor de områder, hvor der 4G LTE dækning, benyttes selskabernes 3G dækning. Hos TDC skal man ikke forvente ret meget hastighed på 3G uden for byerne, mens man med Telia kan forvente en hurtigere hastighed.

Telias produkt er IKKE det hurtigste, men det er både på papiret og i praksis det bedste 4G LTE produkt.

Telia løber med æren i denne runde. Telia vinder denne omgang på point.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kim Jensen 18-01-2012 21:48:40

Virker nogle af dem på ubunto/linux?

0 0
Kim 03-04-2012 11:54:41

Jeg smed min på en Ubuntu 11.04. Der behøver du ikke installere noget andet end at gå ind i dine netværksindstillinger og aktivere mobilt bredbånd og vælge at du har Telia eller TDC eller hvem du har. Der er standard opsætninger til de fleste selskaber.

Jeg har haft både en 3G fra telia og nu en 4G fra Telia kørende på den problemfrit.

Det virkede, for mig, også med 3G på min 10.04 og 10.10. men har først lige fået 4G så har ikke testet det på andet end min 11.04 og min macbook med Snow Leopard på.

Har ikke testet på 11.10 da jeg er glad for min 11.04 så har ikke opgraderet. venter til 12.04 her om et par uger som jo er en lts udgave.

0 0
Johnny K. Olesen 18-01-2012 22:28:56

Hej Kim

Det korte svar er nej.

Det lange er, at de to modems kun indeholder drivere til Windows og OS X. Det kan ikke udelukkes, at der er lavet 3. parts drivere til de to modems, men de er begge relativ nye, så jeg tror du skal være meget heldig for at finde nogle drivere. En hurtig Google søgning gav intet resultat for mit vedkommende.

0 0
lasse 03-04-2012 12:04:39

Virker fint her

0 0
Jonas 11-12-2011 17:27:28

Hvad sker der, hvis man overskrider de 30 GB på Telia's modem?

Intet.

0 0
Carsten 11-12-2011 22:55:38

Fra Telias egen hjemmeside:

Overstiger dataforbruget 30 GB/md., nedsættes hastigheden til 120 Kbit/s.

0 0
Kim Harder 12-12-2011 00:46:47

Den øvre grænse har kun et formål, at tjene flere og flere pengene på brugerne. Når der er tilstrækkelig bugere, som brokker sig over, det er for lidt med 30GB, så bliver det blot sat op, men til en højre pris.

0 0
Carsten 12-12-2011 12:17:52

Nej! Det er udtryk for totalt manglende viden på området at påstå, forbrugsgrænser på mobilt bredbånd kun er med profit for øje.

Hvis du spørger teleselskaberne, vil de kunne oplyse dig, det kun er ca. 1% af kunderne, der rammer forbrugsgrænserne - hvilket praktisk betyder, at denne ene procent ville forårsage en (endnu) dårligere oplevelse for de resterende 99%, hvis de fik lov at køre ubegrænset derudaf med deres høje trafik.

Den øvre grænse handler nemlig om at selve teknologien bag mobilt bredbånd har begrænsninger i forhold til, hvor meget data der kan trækkes ned fra hver enkelt mobilmast. Dermed handler det i sidste ende om brugeroplevelse, da man jo deler internetforbindelsen fra den enkelte mast. Har man brug for ubegrænset download er det derfor ganske simpelt ikke den rigtige teknologi, man har fat i.

I takt med, 4G-nettet bliver bedre udbygget, vil man naturligvis igen se højere forbrugsgrænser - også fordi det er bedre gearet til større mængder af trafik end 3G-nettet.

0 0
David 12-12-2011 13:21:18

"Hvis du spørger teleselskaberne, vil de kunne oplyse dig, det kun er ca. 1% af kunderne, der rammer forbrugsgrænserne"

Dem jeg kender (mig selv inkl.) der har valgt 4G bruger allesammen op til grænsen, og ville gerne have mere, så den med den 1% køber jeg simpelthen ikke.

Det kan være det gør sig gældende med 3g på smartphones.

0 0
Carsten 12-12-2011 20:48:50

Beklager, jeg havde mobilt bredbånd på 3G-nettet i tankerne, da jeg skrev det med 1%.

Det er klart, at brugere med 4G og dermed en højere hastighed vil have nemmere ved at nå forbrugsgrænserne. Typisk vil købere af 4G på nuværende tidspunkt også være folk, der må påtænkes at have højere forbrug end gennemsnittet.

Med det seneste års udbygninger på 3G-nettet er tallet formentlig også dér snarere oppe på 3-4% i stedet for 1%.

Men princippet er stadig fuldstændig det samme. Nu ved jeg ikke, om du og dine bekendte bruger 4G som supplement til andet bredbånd, men hvis ikke, lyder det jo - som nævnt tidligere - til at I har valgt helt forkert hvad angår internetforbindelse.

0 0
Kim Harder 12-12-2011 13:19:18

Det er helt sikkert, det har noget med profit, at gøre, hvis kun 1% af kunderne skulle nå loftet, så er det kun nødvendig med loft, af hensyn til, at kunne sætte højere priser på, når nye grænser åbnes. Har nu hørt af og til, at en kunde har fået sat hastigheden ned. Når man mener man kan åbne for musiktjenester m.v., så har man rigelig kapasitet på nettet. Men disse musiktjenster er netop med til, at sluge ens GB.

0 0
Carsten 12-12-2011 20:36:35

Læste du hele mit indlæg? Eller vælger du bare sådan helt bevidst fuldstændigt at ignorere den åbenlyse tekniske forklaring?

0 0
David 11-12-2011 18:11:34

På et tidspunkt sætter de hastigheden ned..

0 0
lasse 11-12-2011 19:02:36

Men hvornår?

0 0
Claus B. 01-12-2011 11:33:43

Sidder med mit nye "4G Modem" - kært barn har mange navne og ..... smiler.
Den første test viser download 26Mb og Upload 9,9Mb(lyngby). Diskusionen omkring hvad teknologien hedder virker overflødigt - sålænge teknologien leverer varen - ja så bliver jeg som forbruger ikke forviret.

Så Pil op til Telia's 4G!!

0 0
Henrik 01-12-2011 06:56:41

Det er godt nok, at tage røven på kunden..
Man kan lige hente 2 store spil, så skal man vente til næste måned, hvis man gerne vil spille, hvis man ikke vil have en ekstra stor regning.
Kan ikke passe at man i dagens Danmark, skal have begrænsninger på ens internet.
For at hive et andet selskab ind i fedte fadet, (CBB) så tror de sku også at man i Danmark, kan nøjes med 200MB, det er simpelhen til grin..

0 0
Carsten 02-12-2011 00:01:10

Jeg føler også, Netto tager røven på mig, når jeg køber en flaske Cola og senere finder ud af, der ikke er ubegrænset indhold! Der stod godt nok på flasken, den kun indeholdt 2 liter, men come on - det ligner da ikke noget at blablablabla...

Helt ærligt - hvis man ikke vil have en øvre begrænsning på sit internet, så skal man da bare lade være at vælge en løsning hvor der netop er en øvre begrænsning? Det kan da ikke være nemmere. Medmindre, selvfølgelig, man ikke mener, det overhovedet er ens eget ansvar at sætte sig ind i, hvad man køber?

Der er en ganske klar og ligetil forklaring på, hvorfor der er begrænsninger på mobilt internet. Det handler bare om at gide sætte sig ind i det. Eller alternativt bare undlade at udstille sig selv og i stedet udnytte den luksus, at der rent faktisk er en alternativ løsning, man kan vælge. Vi har det rigtig hårdt, har vi. Jeps.

0 0
David 02-12-2011 08:18:04

@Carsten

Jeg synes du er en lille smule nedladende at høre på. Men lad nu det ligge.

Nu er det jo lidt lettere at forholde sig til en Cola flaske end hvad 30GB er. Jeg kan sagtens forholde mig til det, og se at det ikke er et produkt jeg kan bruge til noget.

Men Telia skriver du kan "hente spillefilm hurtigt, streame HD film" osv osv. Det kan man også, men så er det 30GB også brugt hurtigt.

0 0
Carsten 05-12-2011 00:32:28

@David E: nu var mit indlæg jo et svar til Henrik, der efter eget udsagn mente, han blev taget i røven, og så fandt jeg det meget passende at prøve argumentet af med en fuldgyldig sammenligning. Hvis det er nedladende at mene, man selv har et minimum af ansvar for at sætte sig ind i, hvad man køber - ja så har jeg intet problem med at blive kaldt nedladende.

Hvis man påregner at hente meget tung trafik meget ofte, skal der ikke meget hovedregning til at konstatere, at det ikke er smart at købe en internetforbindelse med mængdebegrænsning. Det nævner du jo også selv?!

Jeg mangler således stadig at få påpeget, nøjagtig på hvilket plan, folk bliver taget i røven.

0 0
Claus B. 05-12-2011 10:07:25

Telia, 3, TDC, CBB, Fullrate og resten af "banden" som udbyder mobilt bredbånd har begrænsninger på hvor stor datamængde der kan hentes hjem.
Set ud fra mit perspektiv at det nødvendigt med en øvre grænse, idet vi "alle" dele den båndbredde der er til rådighed.

Jeg mener at det er vigtigt, at hastigheden og stabiliteten af dataforbindelsen prioriteres frem for mængden af data de enkelte abonnementer tillader man henter hjem. Hurtige og stabile forbindelser giver den bedste bruger oplevelser og for mit vedkommende er det afgørende om jeg kan benytte en mobil forbindelse eller ej.

Dovnload af spil på 10-15 GB over en mobil forbindelse… tjaa, for et par år siden ville de være utænkeligt, at det nu kan lade sig gøre er fantastisk, men som teknologien p.t. ser ud, er det ”fråds” af værdifuld båndbredde, benyt en ADSL eller VDSL i stedet ;-)

0 0
David 05-12-2011 09:50:53

@Carsten, det er rigtigt at det for dig og mig er let at regne ud at man ikke kan hente tunge ting. Men prøv at forhold til at Telia på siden, hvad kan man bruge 4g til, selv skriver du kan streame HD film, hente spille film osv osv. Du kan ikke forvente at folk uden teknisk indsigt forstår hvad 30GB er, og ved hvad en HD film fylder, min mor har ingen anelse om hvad en HD film fylder. Jeg vil sige at det grænser sig til vildledning.

0 0
Carsten 05-12-2011 20:50:29

@David: selvfølgelig er jeg med på, hvad du mener, men objektivt er der intet galt i det. Telia skal jo sælge produktet, og det gør man kun ved initielt at slå på fordelene - dvs. hastigheden i dette tilfælde.

Sålænge man i købsprocessen bliver præsenteret for begrænsningen, er der på ingen måde tale om vildledning. På sin vis er det jo ikke anderledes end så mange andre produkter - den sælgende part sweettalker for at komme af med sin vare, og det er op til kunden at sikre sig, man får hvad man reelt ønsker.

I en ideel verden kunne man da godt forestille sig, der var mere præcise angivelser af, hvad man kan forvente. Men det er jo ikke sikkert, en sådan præsentation reelt ville hjælpe menigmand. Hvem aner præcist hvor mange mails, downloads, streaming, gaming etc. man sender gennem routeren på en måned? Omvendt kan man også spørge hvor mange HD-film din mor realistisk regner med at hente på en måned.

0 0
David 01-12-2011 13:00:23

Enig, det er et underligt produkt, fordi det har hastigheder der svarer til ADSL. Men begrænsningen på 30GB gør at man ikke kan bruge det som sådan. Jeg kan i hvert fald slet ikke. Jeg har en 100GB dropbox, komplet online backup af min computer, streaming af film og musik, download af opdateringer, download af linux distroer, download af spil via Steam osv osv.. Hvis jeg ikke kan erstatte min ADSL med LTE, hvad skal jeg så bruge det til? Det er fint det er mobilt, men det er er jo alligevel ikke dækket i hele landet.

0 0
Lindberg 30-11-2011 23:54:33

Tabellen er lidt uoverskuelig. Prøv at farvelæg rækkerne, så man nemt kan se hvad det er TDC og hvad der er Telia. Det kunne også være en ide med nogle fede vandrette streger imellem lokationerne, så man nemmere kan sammenligne målingerne på samme lokation.

Håber du vil tage forslagene til dig! :) Ellers fin artikel!

0 0
Peter Frederiksen 29-11-2011 20:26:33

Da det ser ud til at den køre med begge Frekvenser!

http://www.gsmarena.com/samsung_galaxy_s_ii_hd_lte-4198.php

0 0
Frigg 29-11-2011 14:42:53

Telia synes jeg har virkelig oppet sig de sidste 2 år, med netværkert synes jeg. Nu har jeg læst 3 test i træk hvor telia fremstår som den klare vinder. Men tænker lidt med 3 mobil, hvorfor kalder de deres for danmarks bedste netværk endnu? Skal det ikke pilles ned af deres salgs argumenter ligeså langsomt. ?

0 0
David 29-11-2011 17:01:49

Enig.. jeg er lige flytte til valby, og testet lidt med forskellige udbydere, og det er faktisk Telia der suverænt havde den bedste data dækning.

0 0
Henrik 29-11-2011 12:25:49

Kunne det ikke have interesse når i tester de ting der at FTP serveren ikke er en begrænsning :0

0 0
Johnny K. Olesen 29-11-2011 13:43:39

Hej Henrik

Jo, den er noteret til næste gang. One.com FTP serven har hidtil bare været brugt som en ekstra test for at sikre at forbindelsen faktisk også kørte stabilt. Med de nye 4G LTE forbindelser, når vi dog grænsen for hvor hurtigt One.coms server kan levere data.

Ved nærmere eftertanke, så er er det jo også meget realistisk. De fleste servere kan f.eks. ikke levere data med 50 Mbit selvom man har hastigheden på brugersiden. Der er f.eks. ikke meget forskel på at hente EB.dk med en 10 Mbit forbindelse og en 1000 Mbit forbindelse, da EB.dk servere er flaskehalsen.

Fremadrettet vil vi nok benytte en udenlandske FTP server og måske hente 500 Mb data i stedet for 100 Mb.

0 0
Kim Harder 29-11-2011 11:52:56

Utroligt, at man bliver ved med, at kalde LTE for 4 G, når eksperter i tidligere artikeler har kaldt det for upgraderet 3G til 3,7. Vi havde nok fået bedre hastigheder, hvis man havde valgt den ægte vare, som jeg har forstået, at man ikke har valgt i Danmark.

0 0
Carsten 29-11-2011 22:04:33

@Kim - det er nu engang, de standardsættende myndigheder, der bestemmer hvad noget må kaldes og ikke kaldes. Og det er bestemt, at LTE godt må kaldes 4G. Længere er den faktisk ikke, og det bør ikke være så "utroligt" for folk, der følger bare en smule med i televerdenen. Suk.

Desuden vælger man ikke bare at springe et trin i teleudviklingen over! At springe LTE over og vente på LTE-advanced o.lign. ville jo på sin vis have været det samme som at springe 3G over og vente på LTE. Eller i computerverdenen at springe dualcore over og i stedet gå og vente på quadcore. Kan du se logikken?

0 0
Kim Harder 01-12-2011 10:00:48

Det bliver da netop forvirende for brugerne, når man nu lancerer en type 4G, også om et år en anden type 4G. Hvorfor, så ikke blot kalde det ved det oprindelige, mener det er 3,7G. Så er det forstået, at vi p.t. kun ligger i en opgradret 3G.

0 0
Carsten 01-12-2011 23:50:15

Du modsiger dig selv. Der er jo netop også lanceret mange forskellige typer af 3G, og det er der da ingen, der er blevet forvirret af?!

Nu er vi ligesom hoppet et ordentligt spring videre i udviklingen, og selvom jeg personligt er bedøvende ligeglad, kan jeg ikke se det vildt underlige i således også at give betegnelsen et nøk opad.

Uanset om man måtte lide det eller ej, er teknologien altså ikke lavet af velgørende organisationer målrettet snævre nørdkredse, som hænger sig i om noget er komma-det-ene-eller-det-andet.

Teknologien skal kunne sælges, så investeringen bliver dækket, og det sker kun, hvis man sørger for at brande produktet ordentligt. At læse ud fra Claus Bs kommentar herunder ser det ud til, det er lykkedes.

I mine øjne er funktionaliteten 10000000 gange mere interessant end navngivningen, så jeg håber der kommer flere tests a la denne i fremtiden i takt med udbygningen af netværkene.

0 0
Frigg 29-11-2011 14:38:04

Licens auktionen til det rigtig 4g kommer først i 2012, så nej ingen har valgt det endnu. Desuden kan jeg godt forstå at LTE blir kaldt 4g for at gøre det nemmere for forbrugerne, fordi g´ede det står for generation. Og LTE er vel den næste generation af Data netværk. Og har desuden læst en artikkel sidst om det rigtige 4g, og hel ærlig. kan man ikke spare de mange milliarder for at springe den over. og lad os få først fornøjelsen af LTE først.

0 0
David 29-11-2011 12:22:05

Mon ikke du mener fra 3,5G?

0 0
lasse 29-11-2011 12:01:09

Ja hastigheden havde sikkert været bedre med ægte 4g

Ikke sagt LTE ikke er bugbar
På min adresse godt 200 meter nord for centrum,
Får jeg i gennemsnit et snit på 25 mega bit

Min hastigheds rekord er 50 megabit
Upload er typisk på 15 megabit, min rekord er 20 megabit

0 0
lasse 29-11-2011 16:45:37

Skulle vidst lige skrive
Jeg bord i Kolding :)

0 0

Om brug af cookies