Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Aluminum Bluetooth keyboard til iPad (produktest)

Aluminum Bluetooth keyboard til iPad (produktest)

TEST: Din iPad kan blive en kompakt bærbar-computer med ”Aluminium Bluetooth keyboard”. Vi har testet et prisbilligt tastatur til iPad.

Det virker som et oplagt match, kombinationen af en iPad og et fysisk tastatur.

På den måde kombineres glæden ved en tabletcomputer med hurtig adgang til alt, samt for i ro og mag, når man når frem til en god siddeplads, at have de rigtige taster, at skrive mails og tekster på.

Der findes forskellige produkter på markedet, som kan bringe dig frem til netop den løsning. Aluminium Bluetooth Keyboard er bare ét af dem.

Danske taster samt genveje

Tastaturet har grundlæggende det samme layout, som et almindeligt computertastatur. Det vil sige de danske bogstaver som ÆØÅ sidder lige ved fingrene, uden brug af funktions- eller skiftetaster. Dertil kommer at mange specialtegn kan tilgås let og ubesværet, uden at lede i undermenuer på skærmen.

Tasterne er lidt mindre end hvad der findes på en gennemsnitlig bærbar computer, men en lille afstand mellem dem forhindrer, at to taster aktiveres på én gang – selv for os med store fingre.

Der skal kun små lette tryk til at aktivere en tast, men underlaget føles blødt, og det er derfor svært at mærke, hvornår en tast ikke længere er trykket ned.

Der er fysiske genveje til iPad’ens systemfunktioner, såsom lysstyrke, musikafspiller, lydniveau og mute, samt ’hjemmeskærm’ og flere andre.

Aluminium Bluetooth Keyboard med The New iPad. (Foto: Mobilsiden.dk).
Aluminium Bluetooth Keyboard med The New iPad. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Skrå skrivestilling og beskyttelse

Lige over tasterne findes en rille, som iPad passer perfekt i, i liggende position. I lodret stilling, er Apple-enheden for tung, og både iPad og tastatur vælter bagover.

Vinklingen af skærmen er perfekt, når den sidder i tastaturet, og man opnår en rigtig god skrivestilling.

Som en ekstra bonusfeature, kan iPad lægges med skærmen nedad, ovenpå tastaturet. Så har du både tastatur og tabletcomputer med i én samlet pakke. Små gummidupper forhindrer skærmen at få direkte kontakt med tasterne.

Når iPad’en lægges på denne måde, slukker skærmen automatisk.

Tastatur og The New iPad vejer tilsammen 960 gram.

Aluminium Bluetooth Keyboard med The New iPad. (Foto: Mobilsiden.dk).
Aluminium Bluetooth Keyboard med The New iPad. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Let forbindelse via Bluetooth

Der er ingen problemer i at opnå forbindelse mellem iPad’en og tastaturet. Kommunikationen sker via Bluetooth og er ualmindelig let at få op at køre.

En lille on/off-knap  på siden afgør om tastaturet er aktiveret, og der kræves ingen yderligere fiflen rundt, når først parringen mellem enhederne er udført.

Opladningen sker via en medfølgende miniUSB lader, og der er meget lang skrivetid på en opladning.

Aluminium Bluetooth Keyboard med The New iPad. Her er iPad og tastatur sat samme, så det er let at transportere, uden at lave skader på skærm og taster. (Foto: Mobilsiden.dk).
Aluminium Bluetooth Keyboard med The New iPad. Her er iPad og tastatur sat samme, så det er let at transportere, uden at lave skader på skærm og taster. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Konklusion: Hurtigere end skærmen?

Rigtige taster ER hurtigere end et virtuelt tastatur på en skærm, hører man ofte. Det er blot ikke i alle situationer, at dette er korrekt.

Jeg skriver LANGT hurtigere direkte på skærmen på en iPad end på dette fysiske tastatur. Med et smartcover, hvor enheden ligger skråt, opnås en rimelig god skrivestilling. Men længere tekster, kræver altså et rigtigt tastatur, ingen tvivl om det, og jeg vil aldrig skrive artikler på en iPads skærm.

Heller ikke på Aluminium Bluetooth keyboard vil jeg skrive længere tekster. Jeg synes tasterne er for små, og den forhøjede kant driller en del. Men dette kan hænge sammen med mine meget store fingre og hænder.

Der findes forskellige alternativer til dette produkt på markedet, blandt andet fra Logitech – men disse er noget dyrere end Aluminium Bluetooth keyboard, der kun ligger til 349,95 kroner hos ITown.dk, hvilket er en ganske skarp pris.

Tastaturet fungerer, og passer til, iPad 2 såvel som The New iPad.

Aluminium Bluetooth keyboard er fire stjerner værd, når vi ser på muligheder kontra problemstillingerne jeg har nævnt. Men prissætningen giver bonuspoint i sidste runde.

Derfor fem ud af seks stjerner som den samlede vurdering.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

04-06-2012 17:56:22

Kan det også bruges til div. Android tablets. Jeg har selv et bluetooth tastatur som er lavet iphone og ipad, den det forbinder fint til min android telefon.

0 0
hellas7 04-06-2012 22:43:11

men pointen er vel, at tastaturets "bonusfeatures", dvs. det med, at tastaturet fungerer som et låg over din iPad ikke vil fungere på en androidenhed og det med, at ipad'en kan ligge på skrå, så derfor vil du reelt set spilde dine penge hvis du kun bruger tastaturet som et bluetooth tastatur, da du vil have langt billigere alternativer

0 0
04-06-2012 23:33:57

Sandt som det er sagt. Special taster osv. Og klap-sammen-laptop featuren får man formodentligt ikke meget ud af hvis man bruger det med en android tablet eller telefon. Jeg syntes ikke prisen er specielt lavere på alle mulige andre bluetooth mini-keyboards, Logitech, sandberg osv.

0 0
Jesper Søgaard 04-06-2012 13:53:48

Hvis man er ligeglad med om der er engelske taster på så kan man købe den her:

http://www.ebay.com/itm/Ultrathin-Aluminum-Bluetooth-Wireless-Keyboard-Dock-Case-Cool-for-Apple-iPad-2-/180784923879?pt=US_Tablet_Accessories&hash=item2a179f04e7

Man kan i øvrigt sagtens skrive dansk så længe man ved hvilke knapper der er ÆØÅ.

Jeg har selv købt et for noget tid siden og kvaliteten er som beskrevet i testen, tvivlsom, men det virker rigtig fint.

Leveret så koster denne 135kr og du kan vælge mellem hvid eller sort.

0 0

Om brug af cookies