Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Anmeldelse af Google Chromecast 2 [TEST]

Anmeldelse af Google Chromecast 2 [TEST]

Anmeldelse: Anden generation af Google Chromecast indeholder ikke meget nyt, men hvad er egentlig forbedret?

Chromecast 2.
Chromecast 2.
Foto: Mobilsiden.dk

Den første Chromecast var og er stadig et fremragende produkt. Den var billig, intuitiv, stabil, utrolig brugervenlig og let at sætte op. Men hvad har Google så gjort for at gøre den nye Chromecast til et endnu bedre produkt, og kan det samtidig retfærdiggøre den højere pris?

Jeg kan starte med at fortælle, hvordan og hvorfor jeg bruger Chromecast. Inden jeg begyndte på denne anmeldelse, brugte jeg den gamle Chromecast, så den kender jeg efterhånden ganske godt. Det var derfor også let for mig at se, hvad der var godt og skidt ved anden generation.

I vores husstand bruger vi Chromecast til nærmest al TV-kiggeri. Vi har ikke noget TV-abonnement - i stedet bruger vi streamingtjenester som Netflix, Viaplay, DR TV og lidt YouTube. Der er ingen tvivl om, at det rent teknisk er lettere bare at tænde for TV'et, og så kører det.

Med en Chromecast skal man gribe ud efter mobilen og åbne fx DR TV-app'en og så derfra starte fx DR1, inden man er i gang. Men man vænner sig til det, og nu har min ikke så teknisk anlagte kone også lært at starte Netflix eller DR via mobilen eller tabletten. Nu mangler vi bare, at vores ældste datter også lærer det! En af de features jeg ved, at min kone holder allermest af, er muligheden for at vise et slideshow af dine billeder fra Google Fotos og andre cloudtjenester som pauseskærm. Jeg har dog været bekymret for Chromecastens strømforbrug, da den altid står tændt. Men det viser sig, at den bruger ganske lidt strøm; 1,8W i standby og det samme i brug.

Læs også: De bedste apps til Chromecast [TIP]

Chromecast 1 og Chromecast 2.
Chromecast 1 og Chromecast 2.
Foto: Mobilsiden.dk

Design

Den første Chromecast var ét af den bedste billige produkter i 2014. Men hvad har Google så lavet anderledes i den nye version?

Lad os starte med det mest indlysende: udseendet. Vi er gået fra noget, der ligner en ganske almindelig USB-nøgle - dog bare med et HDMI-stik – til en helt anderledes Digestive-kiks-lignende form med en kort ledning med HDMI for enden (hvordan kom de lige frem til det design?).

Den kommer i nogle nye fancy farver: gul, rød og en klassisk sort. Normalt vil den dog gemme sig bag fjernsynet, så man får nok ikke den store glæde af de nye farver. Selve designændringerne gør ikke den store forskel. Jeg skulle dog på mit vægopslag til TV'et sørge for, at den nye Chromecast vendte på den ”rigtige” måde, så TV'et kunne komme helt ind til væggen.

Opsætning, software og afspilning

Jeg ville ønske, at alle Googles produkter fungerede lige så simpelt som opsætningen af en Chromecast. Man sætter Chromecast i TV’et og lader den starte op (TIP: brug den medfølgende strømadapter. Der er en god chance for, at dit TV ikke kan levere nok strøm via USB-porten).

I mellemtiden henter man Chromecast-app’en på Google Play eller App Store. App’en finder lynhurtigt den nye Chromecast, og så skal du sådan set bare indtaste dit WiFi-password, og så er den klar på et øjeblik. Der er ikke nogen fjernbetjening til at styre Google Chromecast, men man bruger i stedet sin mobil. Man sender indhold til Chromecasten ved at trykke på dette ikon:

Chromecast ikonet er meget genkendeligt.
Chromecast ikonet er meget genkendeligt.

Tryk på ikonet og vælg din Chromecast, og herefter vil indholdet blive sendt til TV’et i fuld HD og i surround – hvis det altså er tilgængeligt. Med Chromecast-app’en kan man desuden ændre diverse ting ved Chromecasten såsom dens navn, pauseskærm, søge efter tilbud til den (fx 3 måneder gratis Viaplay). Du kan samtidig bruge app’en til at se, hvilke af de apps du har på din mobil der understøtter Chromecast.

Forskellen er, at den gør det hurtigere - meget hurtigere

Der er ikke rigtig noget her, som den nye Chromecast gør bedre end den gamle. Forskellen er, at den gør det hurtigere - meget hurtigere. Der er en tydelig forskel på tiden det tager at starte Netflix op og starte en serie eller skifte til en anden sang på Spotify – det er langt hurtigere på Chromecast 2.

Om man så synes, at det er vigtigt, er op til dig at vurdere, men jeg synes, det er rart. Hastighedsforskellen skyldes først og fremmest en bedre og mere stabil WiFi-understøttelse. Samtidig arbejder Google på at gøre Chromecasten klogere ved at den prøver at forudse, hvad du vil se næste gang og derved gøre indholdet klar, så du slipper for en ”indlæser indhold”-skærm. Hvis du eksempelvis er ved at være færdig med første afsnit af ”Making a murderer”, så begynder Chromecasten at gøre klar til afsnit nummer to helt automatisk.

Læs også: Godt Viaplay-tilbud: få Chromecast til foræringspris [MOBILDEAL]

Husk at benytte dig af tilbudende til din Chromecast.
Husk at benytte dig af tilbudende til din Chromecast.
Foto: Mobilsiden.dk

Skal du købe den?

Et allerede fremragende produkt er blevet endnu bedre. Hvis du ikke har en Chromecast, skal du gøre dig selv en tjeneste at bestille en med det samme. Du ved først hvor meget du har savnet den, når du har taget den i brug.

Hvis du derimod allerede har første generation af Chromecast, er der umiddelbart ingen grund til at opgradere – selvom der normalt ikke skal meget til at retfærdiggøre køb af nye gadgets. Den nye er hurtigere, ja, men det er ikke et must. Chromecast 2 er dog et produkt, der klart fortjener topkarakter. Det er svært at finde et produkt, hvor man får så meget for 349 kr. 6 ud af 6 stjerner får den.

Du kan bestille den nye Chromecast 2 hos Mackabler.dk her.

Chromecast 2 2015
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies