Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Anmeldelse af LG U880 med Music Kit

Anmeldelse af LG U880 med Music Kit

Væk med den kedelige antenne og den tykke mave. U880, 3G telefon fra LG, er faktisk en dejlig telefon. Vi ser nærmere på LG U880 med Music Kit.

Indrømmet. Mit forhold til LG’s 3G telefoner er noget anstrengt. Jeg tror primært det skyldes de modeller jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. De var helt ærligt ikke særlig fikse og den strittende antenne var bestemt ikke med til at gøre det bedre.

Nu har LG U880 været i handlen et pænt stykke tid – og det lader til kunderne synes om den. Hvilket der ikke er noget og sige til. Vægten er på 99 gram og telefonens fysiske udførelse virker god og stabil. Klappet sammen fylder den da heller ikke meget i lommen – alligevel må jeg sige, at den virker en anelse voldsom når man klapper den ud. Det positive er naturligvis, at man har store og gode taster samt en pæn stor skærm. I øvrigt er LG U880 super tynd.

Opbygningen af menuer med videre er forholdsvis enkel og lige til. Det samme gælder telefonens øvrige funktioner. Plejer du at have en Nokia eller Sony Ericsson vil du ikke være helt på herrens mark.

Det udvendige farve display er ret lækkert. Lige under her er et par betjeningsknapper til musikafspilleren. Telefonen sælges da også som en ”musikmobil”. Mobilselskabet 3 har LG U880 i deres sortiment og de sælger desuden et Music Kit til. Kittet består af et sæt hovedetelefoner og et memorykort på 512 MB. Hovedtelefonerne er dog ikke verdens smarteste eller smukkeste – men de spiller godt. Ja, faktisk rigtig godt. Gode fylde, rimelig præcis diskant og en god bas. Den fysiske del er dog en lille smule spinkel – men til gengæld kan de klappes sammen så de næsten ingenting fylder i tasken.

Jeg er dog nød til at give LG ”tæsk” for kun at have puttet et kamera på 1,3 megapixel i telefonen. Kom nu producenter; Vi gider ikke 1,3 mere!

Hvad siger ”tøserne”…?

Et fikst design og gode underholdningsfunktioner er normalt noget som kan vinde indpas hos den unge del af mobilbrugerne. Jeg lånte LG U880 til en kvindelig mobilbruger jeg kender – for at få en anden vurdering af produktet.

Her er indtrykkene fra Lene på 25 år:

Jeg synes designet er ganske vellykket. Flot, stilren telefon at se på. Den ligger også ganske godt i hånden både i lukket og åben tilstand. Og egner sig efter min mening både til forretningsfolk og teenageren der er med på ”noderne”.

LG U880 ligner på udseendet måske nogen af de tidligere modeller fra LG, men jeg synes dog (uden at have et kæmpe kendskab til ret mange af LG’s modeller) at designerne har ”uppet” sig lidt. Den er knap så firkantet, som jeg husker de tidligere modeller og så har den heller ikke en synlig
antenne.

Jeg synes telefonen er ret brugervenlig og minder i menuerne en del om Sony Ericsson. Derfor ville jeg ikke selv betænke mig ved at købe denne model set i forhold til brugervenlighed o. lign.

Tastaturet har en del flere taster end man er vant til på almindelige mobiltelefoner, men det er fordi der er en del ”ekstra” knapper til både 3 portalen og videotelefoni. Så de er ikke overflødige - hvis man da ellers kender andre der har mulighed for at snakke over videotelefoni-delen.

Kameraet i telefonen er knap så fantastisk – og opløsningen er ”kun” et 1,3-megapixel kamera. Lidt skidt når man jo efterhånden er forvent med, at det på nye modeller skal være højere end dette. Doger det en fordel at kameralinsen
kan dreje, og det er samme linse man benytter til kameraet og til videotelefonen. Der er desværre ikke fotolys heller – en klar mangel.

Ligesom på Nokia’s telefoner er der også mulighed for at ændre
menu-visningen fra gittervisning og til listevisning. Skriftstørrelse og farve kan også ændres, der er dog ikke deciderede temaer, som man kender det fra førnævnte Nokia.

MUSIKDELEN :-) Musikdelen i LG U880 er efter min mening rigtig god – lyden er fin – og med gode høretelefoner er den helt i top. Det er nemt og hurtigt at hente musik fra 3’s egen musikportal. Ellers har LG U880 Bluetooth og alt det andet mobiltelefoner i dag har som standard. På mange måder tror jeg LG U880 kan være 3’s vej til at få lidt flere kunder - i hvert fald har LG U880 givet mig en god introduktion til 3G telefonien.

Godt:
- 80 MB intern hukommelse – kan udvides med et Trans Flash kort
- Til musik”tossen” kan man købe et Music Kit – med nogen gode hovedtelefoner.
- Prisen
- Fås i farverne: Pink, Sølv og Sort

Skidt:
- Telefonen fås kun hos 3

Mobilsiden.dk's konklusion

LG U880 er en dejlig telefon. 3G telefoni er nu på vej den rigtige vej. Vi er på vej væk fra de klodsede og grimme modeller. Denne telefon kunne sagtens have været en ”almindelig” GSM mobil.

HOT
- Lækkert design
- Gode taster og let betjening
- Fed lyd i hovedtelefonerne fra musikkit

NOT
- Kamera (kun 1,3 megapixel)
- Ingen FM radio

Data...

Bredde: 4.9 cm
Dybde: 1.8 cm
Højde: 9.9 cm
Vægt: 99 g
Flere tekniske specifikationer. Klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies