Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Anmeldelse: GPS alarmer til Windows Phone

Anmeldelse: GPS alarmer til Windows Phone

Kører du altid for langt med bussen eller toget? Så mangler du en GPS alarm til Windows Phone.

Hvis du dagligt er afhængig af offentlig transport, så kender du nok problemet med at komme af det rigtige sted.

Man kører langt i toget, en møgunge skriger, passageren ved siden af snakker højlydt i telefon, og man ønsker sig bare langt væk.

Så man sætter hovedtelefonerne i ørene og drømmer sig væk... Og falder i søvn! Endnu engang kører man for langt, og skal bruge en time ekstra i toget tilbage til den korrekte station.

Men nu skal det være slut. Løsningen er GPS Alarmer til Windows Phone.

Med GPS Alarmer applikationen kan man få ens smartphone til alarmere, når man er i nærheden af et bestemt sted - f.eks. når man nærmer sig et station eller busstoppested.

I applikationen kan man indtaste en adresse eller angive et punkt på et landkort, hvor alarmen skal lyde. Alarmen udløses, når man befinder sig indenfor en bestemt radius fra det angivne punkt. Radiusen er selvfølgelig også valgfri.

Under vores afprøvning af applikationen, fandt vi dog hurtigt ud af, at det virker bedst med en stor radius på 1-2 kilometer. Når GPS alarmer ligger i baggrunden, så opdateres GPS positionen ikke så tit, og med en lille radius risikerer man, at køre forbi positionen uden alarmen går i gang.

Avancerede muligheder

Men ikke nok med at GPS alarmer kan alarmere dig - der er også flere avancerede muligheder.

Man kan lave prædefinerede indstillinger for de alarmer, man ofte benytter, og man kan selvfølgelig navngive stederne, samt angive om telefonen skal alarmere med lyd eller vibrator.

Endvidere kan det angives om alarmen skal være konstant aktiveret, eller om den kun er aktiveret på bestemte dage og tidsintervaller i løbet af ugen.

Applikationen GPS Alarmer kan hentes gratis på Windows Store - tryk her for direkte link.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mads Knudsen 28-09-2012 21:33:31

Tror det er et lille halvt år siden jeg hentede den og efter at have misset 3 ud af 4 alarmer blev den slettet igen.

0 0
Belgarion 28-09-2012 21:23:07

Er da uha mange md siden jeg downloadet den App på min windows phone.. Så nyhed kan man vel ikke kalde det. ;-) Men det er ret smart :-) ved ikke om man kan få det samme til Android og Ios?

0 0
Tobias Nordahl 28-09-2012 23:47:13

Nu nævnes der jo intet om at det er en nyhed mig bekendt - at skrive f.eks. "Men nu skal det være slut.", er meget normalt i en anmeldelse.. Både at nye og ældre apps.

Og dette er jo en anmeldelse og ikke en nyhed - så jeg ved ikke om du har misforstået noget?:-)

0 0
Katron 28-09-2012 17:51:53

Må man formode at dette er en ny funktion i Windows Phone?? For dette har været muligt med WP hos Nokia, siden Tango updaten, i form af Nokia Transport app'en, som indgør i navigationspakken fra Nokia.

På Symbian telefoner har det været muligt siden sensommeren 2011. Har ihvertfald brugt det en del på min gamle N8.

0 0
Mads Knudsen 28-09-2012 21:37:48

Hvordan gør du det i Nokia Transport?
Jeg kan ikke se nogen steder at man kan indstille en alarm.

0 0
Katron 29-09-2012 13:20:20

Ved faktisk ikke hvordan man bruger det med WP. Med Symbian var der et eller andet sted hvor man kunne aktivere advarsler, når man brugte Nokia Transport til at navigere med.
Har en formodning om at det måske foregår på nogenlunde samme måde med WP, men vil ikke ligge hovedet på blokken, da hele navigationsdelen i WP fungerer meget dårligt i forhold til Symbian.

0 0
Katron 29-09-2012 13:26:38

Sorry, kan se at man ikke lige umiddelbart har denne funktion med Nokia Transport udgaven til WP.

0 0
Katron 29-09-2012 13:53:50

Dobbelt sorry. Har lige haft min gamle N8 gravet frem, og kan se at funktionen slet ikke ligger i Nokia Transport.
Med Symbian kunne man lave foretrukne punkter i Nokia Kort, og dermed lave advarsler, hvis man nærmede sig dette punkt.

0 0
Mathias 28-09-2012 12:15:47

Det er faktisk ret smart, er flere gange endt et helt andet sted end hvor jeg skulle fordi jeg var uopmærksom.

0 0

Om brug af cookies