Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Anmeldelse: Qtek S200

Anmeldelse: Qtek S200

Sort, let, lækker, fantastisk dejlig. Ord der beskriver S200. Vi går tæt på markedets topmodel inden for PDA-mobiler.

Ganske kort fortalt er Qtek S200 en lommecomputer med indbygget mobiltelefon-funktioner. Det betyder du har alt samlet i én enhed.

Forskel på S200 og S100

Fysisk er der ikke den store forskel på S200 og forgængeren Qtek S100. Det første man lægger mærke til er, at det sorte design får den til og se betydelig mere eksklusiv ud – i forhold til det aluminiums look S100 er kendt for.

Den mest markante ændring er et par ekstra betjeningsknapper på forsiden lige under skærmen. Det betyder du kan betjene mange af funktionerne og menuerne uden at bruge pennen til den trykfølsomme skærm. Det er et klart plus.

Når det kommer til forskelle, så er det altså ”inside” der skal kikkes. Her er nogle af ændringerne. Parentes angiver tilsvarende for Qtek S100:

- Styresystem: Windows Mobile 2005 (Windows Mobile 2003 SE)
- Hukommelse ROM: 128 MB Flash Rom (64 MB)
- Hukommelse RAM: 64 MB (64 MB)
- Skærm: 2,8”. 240x320 pixels. 64.000 farver (2,8”. 240x320 pixels. 64.000 farver)
- Vægt: 150 gram (150 gram)
- Kamera: 2,0 megapixel (1,3 megapixel)
- Processor: TI OMAP 850 200 MHz (Intel 416 MHz)
- Trådløst netværk: Ja (Nej)

I dagligdagen vil du altså ikke opleve den store forskel mellem de to produkter, med mindre du bruger trådløst netværk og naturligvis kamera. Billederne fra det nye kamera er markant bedre end det gamle.

Det er vigtigt at bemærke, at jeg ikke havde problemer med at få S200 til og tilslutte til et krypteret netværk.

Er Qtek S200 hurtigere?

Jeg har i tidligere anmeldelser kritiseret hastigheden på andre produkter med styresystemet Windows Mobile 5.0. I Qtek S200 er der dog ingen problemer at melde om. Alt fungerer smidigt og fint, men ikke helt så hurtigt som på S100.

Nogle simple tests som ”åben system”, ”åben programmer”, ”start kamera”, ”gå til indbakke”, ”gå til kalender”, ”start Word” m. f. viser, at S200 er en lille smule langsommere. Det kan dog kun påvises når man har begge produkter lige ved siden af hinanden.

Stabiliteten er lige som i forgængeren helt på plads. I hvert fald har jeg ikke haft brug for at genstarte enheden.

Jeg ville gerne have testet Qtek S200 med navigation da det er en rimelig krævende ting at afvikle. Desværre har jeg ikke lige en software i huset der understøtter den nye Windows Mobile 5. Der er dog ingen grund til og tro at det ikke kører.

En af de nye ting i den nye Windows Mobile er, at den ikke glemmer alt selvom den løber helt tør for strøm. Det var et stort problem på f.eks. Qtek S100, hvor man altid skulle have en oplader i nærheden.

Konklusion

I dagligdagen er der mange anvendelsesmuligheder når man har en sådan enhed.

Men det er meget et spørgsmål om den enkeltes temperament om man mest er til en klassisk mobiltelefon eller en lommecomputer med stor skærm og flere muligheder. Jeg vil dog foreslå du tænker dig godt om og afdækker dine egentlige behov inden du investerer.

Qtek S200 er bare sådan en dejlig enhed. Om den slår S100 handler om hvorvidt du har behov for trådløst netværk og kamera. Har du ikke det behov, så find en S100 i stedet. Den falder nok også i pris her hvor den nye er kommet.

Tak til!

Vi takker for Qtek-user.dk (www.qtek-user.dk) for lån af Qtek S200.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies