Apple iOS 7 – Når en ny start lover godt

Opdateringen har, siden offentliggørelsen fået blandet modtagelse. Efter stormen har lagt sig, er det nu blevet tid til at kigge på, hvorfor opgraderingen er det hele værd.

Apple iOS 7 – Når en ny start lover godt

Apple er flere gange anset som værende konservative, når det kommer til udseendet af iOS. Efter opdateringen til iOS 7 er det ikke længere tilfældet! 

I denne anmeldelse af iOS 7.0.4 har jeg desuden ikke tænkt mig, at opildne debat omkring hvad der kvalificerer godt og dårligt design, da det altid vil være en smagssag. Jeg vil i stedet fokusere på hvad det nye design, efter min personlige mening, har af betydning for brugeroplevelsen. 

Design, animationer og parallax – Forandring fryder!
Det hele starter på den flotte låseskærm, som nu har fået direkte adgang til Meddelelsescenter og det nye Kontrolcenter. 

Når man låser iOS enheden op, springer de redesignede ikoner ned og lander flot på skærmen med en overbevisende animation. 

Opgraderingen giver brugeren følelsen af, at have fået en hel ny telefon, men en som de øjeblikkeligt er bekendt med.

Apple har desuden ændret animationen når man springer ind og ud af apps, da man nu eksempelvis kommer ud på hjemmeskærmen fra app’ens placering derpå. Det giver en god fornemmelse.  

iOS enheden reagerer nu også på bevægelser, med den nye effekt som gør, at du kan kigge bag ikonerne. 

Den nye “parallax” kritiseres dog af mange brugere, da enheden nu ikke viser hele baggrundsbilledet som tidligere. Det er altså ikke almen viden, at denne funktion skal “zoome” ind på billedet for at lave effekten. 

Funktionen kan deaktiveres, men så fjernes “zoom-effekten” desværre også.

Multitasking – Endnu et skridt mod forening med Mac
Apple har redesignet deres multitasking-funktion, som hjælper dig med at springe frem og tilbage i åbne apps. 

Funktionen, som aktiveres ved et dobbeltklik på knappen HJEM, viser små, flotte skærmbilleder af dine åbne apps i kronologisk rækkefølge du kan bladre i. 

Udseendemæssigt begynder funktionen at ligne det de laver på styresystemet til Mac. Mon Apple i virkeligheden er et skridt nærmere foreningen af deres systemer til én samlet og konsistent brugeroplevelse?  Døm selv!

Mapper – Nu med masser af plads! 
Endelig kan vi oprette mapper til hjemmeskærmen med mange apps der adskilles af sider. Det er en tiltrængt opgradering i disse “There is an app for that”-tider.  

Kontrolcenter – Lånt men forbedret
Apple har, med Kontrolcenteret, implementeret en funktion som Android-brugere længe har haft glæde af. 

Funktionen, som aktiveres ved at trække op fra bunden, giver hurtig adgang til brugbare indstillingsgenveje. Personligt bruger jeg den, når jeg lige skal aktivere “Forstyr ikke”, Airdrop eller måske bruge en lommelygte. 

Meddelelsescenter – Lækkert design med personlighed
Det nye Meddelelsescenter med iOS 7 er flot og minimalistisk. Funktionen deler nu indholdet op på 3 sider der let kan navigeres imellem. Du gøres endda opmærksom på automatiske app-opdateringer som ved tryk kan undersøges nærmere i App Store. Genialt! 

Siden “i dag” giver en beskrivelse af vejret og en oversigt over kommende timer i kalenderen. Derudover kan man i bunden se en lille opsummering på den kommende dag. 

Her kan man dog undre sig over, hvorfor Apple har fjernet den gamle “list-view”-visning, og som for mange brugere gav et bedre overblik.

Men det er nu lidt sjov, at man kan blive bedt om at gå tidligt i seng. 

Kamera og Fotos – Synes godt om! 
Apple har forenklet betjeningen i “Kamera” app’en, og tilføjet automatisk inddeling af billeder i den redesignede ”Fotos” app. 

Der er endda blevet plads til fotofiltre, som fungerer både inden og efter fotografiet er taget fra iPhone.

Apple har også sørget for, at fotodeling med “Fotostream” nu rent faktisk er deling, så flere kan dele billeder og endda video i samme stream.  

Safari – verdens bedste mobile browser, bedre..
Apples browser fungerer nu i fuldskærm både horisontalt og vertikalt. Ét tryk i top eller bund og du har alle de velkendte funktioner som tidligere.

Derudover kan du nu let administrere åbne vinduer på iPhone med den nye “faneoversigt”.

iOS 7 åbner desuden for funktionen “iCloud Nøglering” der intelligent administrerer alle dine brugernavne og adgangskoder til hjemmesider imellem dine iOS enheder og Mac. Og det virker!  

Airdrop – Når NFC ikke er nødvendigt. Endnu.
Funktionen “Airdrop” er Apples modsvar på den manglende NFC, og at iPhone altså ikke behøver at “bumpe” andre telefoner for at overføre indhold.

Funktionen kræver dog en nyere iOS enhed, men fungerer upåklageligt. Tiden vil så vise om iOS enhederne fortsat kan klare sig uden NFC som hidtil. 

Sikkerhed – Stadig højt på dagsordenen hos Apple
iOS 7 har ekstra fokus på sikkerheden. Som tidligere beskrevet så skal man nu bruge ejerens AppleID for at kunne gendanne og derved slette en iOS enhed. Det gør livet surt for de tyve, der er interesseret i at få fingre i dem. Funktionen kræver at “Find iPhone” funktionen er aktiveret, hvilket også er en del af opsætningen man præsenteres for. 


iOS 7 – Fedt design med plads til forbedring! 
iOS 7 er et frisk pust til et styresystem, som udseendesmæssigt ikke har ændret sig siden den oprindelige iPhone. Opdateringen tilføjer mange funktioner, som langt hen af vejen forbedrer et allerede brugervenligt styresystem, og tager skridtet nærmere en forening med Mac-universet. 

iOS 7 er ikke perfekt. Der er forventede skønhedsfejl, som uundgåeligt vil opstå ved en så stor ændring af et styresystem. Som altid er Apple både hurtigt med den globale udrulning af iOS som fejlrettelserne dertil. 

Jeg giver iOS 7 fem stjerner ud af seks mulige. 

 

Plus/Minus

+ Nyt design og animationer
+ Kontrolcenter
+ Automatisk opdatering af apps
+ Ny Spotlight placering 
+ Den nye Kamera og Fotos app
+ Den nye Safari app
+ Visuelt bedre multitasking
+ Airdrop

– “List view” er fjernet fra Kalender app’en
– Overblik er forringet med det nye Notifikationscenter
– Betjeningen af iOS 7 virker sløvt (afventer rettelser med iOS 7.1)


Hvad synes du om iOS 7 ? 

Flere nyheder om emnet

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 26/11/2013 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en artikel der drejer sig om Apple løsner grebet med ny distributionsaftale – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..