Billion BiPAC 7300GX (produkttest) – router med internetbackup via 3G

Adgang til internet er sikret med BiPAC 7300GX. Går ADSL-forbindelsen ned, skiftes hurtigt over på 3G-datanettet.

Billion BiPAC 7300GX (produkttest) – router med internetbackup via 3G

I hverdagen er internetforbindelsen lige så vigtig som strøm, vand og varme. Når forbindelsen er nede, er vi virkelig mere "på den" end "med på den". Fornemmelsen af tomhed og udelukkelse fra samfundet rammer os i løbet af få sekunder.

Billion Nordic har introduceret løsningen; En router med plads til 3G datakort. Når nettet er nede skifter routeren automatisk til 3G-nettet – og tilbage igen når forbindelsen igen er stabil.

Vi testede en tidlig version af routeren, som især under opsætningen af ADSL-forbindelsen, gav lidt bøvl. Firmaet lover dog, at der i den endelige udgave vil medfølge en opsætnings-cd. Årsagen til besværet findes i, at routeren skal tilsluttes uden om forbindelsens adsl-boks,og direkte til kablet fra udbyderen. Fordelen er, at Billion routeren styrer alt omkring kommunikationen, hvilket giver en hurtigere og bedre liniekvalitet.

Routeren byder på alle de muligheder, der kan forventes. Det vil sige nat-protokol, firewall, trådløst netværk osv. Betjeningen af alle features sker via webinterface i en browser. Altsammen let og smertefrit.

Virker backup forbindelsen?

Efter indsætning af pcmcia-kort fra Teleselskabet 3, med et dataabonnement og lidt konfiguration, var forbindelsen kørende.

Når vi fingerede et ADSL-nedbrud, gik der få minutter inden adgangen til internettet igen var etableret. Det samme gjorde sig gældende, når ADSL-kablet igen blev sat i routeren. De andre brugere på netværket oplevede dermed kun en kortvarig afbrydelse.

Hastigheden på 3G dataforbindelsen målte vi i flere omgange til godt 3 mbit/sek. Hvilket må siges at være godkendt. Svartiderne er lidt længere end på ADSL, men den generelle flow-hastighed var helt i orden.

Oplevelsen af backup-forbindelsen har altså været yderst positiv.

Server bagved router

Har du en server stående på indersiden af routeren, er du afhængig af fast ipadresse. Med Billlion BiPAC 7300GX er dette intet problem.

I opsætningen skal oprettes en DYNDNS-konto samt ændres lidt i 3G-dataindstillingerne. Herefter vil der både være styr på ip-adresser og adgang til den interne server – også når du er på backup-forbindelsen.

Andre muligheder

Routeren fra Billion kan også anvendes til at skabe et lokalt trådløst netværk, steder hvor der ikke er mulighed for ADSL. Det kunne f.eks. være i en håndværker- eller salgsbil. Via 3G-nettet skabes adgangen til internettet, som bærbare computere og enheder, kan koble sig på via trådløst lokalt netværk.

Samlet…

Routeren fra Billion er slet ikke nogen dårlig idé. Den understøtter Turbo 3G med hastighed op til 3,6 mbit/sek. Fremadrettet kommer der sandsynligvis en udgave, som kan køre den nye 7 mbit/sek hastighed.

Du vil opleve denne router som en god investering, hvis du er afhængig af internetforbindelse konstant. Men vær opmærksom på, at datakort og abonnement fra f.eks. 3, skal lægges oveni prisen.

Prisen for 7300GX er aktuelt omkring 1500 kroner.

5 ud af 6 point.

Det videre forløb i sagen

Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden gik videre med sagen. 21/11/2007 kørte vi en sag med fokus på Internetadgang i DSB-tog sker via 3G – Historien kan læses her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.