Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Den moderne radio er på nettet. Vi anmelder Logitech Squeezebox Boom

Den moderne radio er på nettet. Vi anmelder Logitech Squeezebox Boom

Squeezebox Boom er den ultimative musik og radioafspiller til det moderne hjem.

Vi benytter mobilen som musikafspiller, samt lytter til musik og radio over nettet. I det moderne hjem er radio og musik langt fra noget, der kun er forbeholdt transistorradioen i køkkenet eller cd-afspilleren i stuen.

Logitech har med produktet Sqeezebox Boom lanceret den moderne radio/musik-afspiller til hjemmet. Den ligner en gammeldags ghettoblaster. Forskellen er bare, at den spiller musikken via internettet.

Musik på egen server eller via nettet

For at få glæde af Logitech Sqeezebox Boom skal din musik være digitaliseret. Med andre ord skal hele cd-samlingen være overført til en harddisk som digitale lydfiler. Da computeren stort set laver alt arbejdet for dig er opgaven stor, men ikke uoverkommelig. De fleste cd'ere kan grappes ind via Windows Media Player.

Har du en computer, som altid er tændt, kan Logitech Sqeezebox Boom hente musikken herfra, alternativt kan tjenesten Mp3-Tunes benyttes.

Med MP3-Tunes uploades hele musiksamlingen til din personlige webkonto, hvorefter sange kan lyttes fra alle computere i hele verden, samt på Logitech Sqeezebox Boom.

Prisen for tjenesten er 200 kroner om året for 50 GB - op til 2 GB er det gratis. Tjenesten er let at benytte. Det eneste som tager lang tid, er at overføre alle sangene.

Jeg benytter selv MP3-Tunes, da det klart giver det største frihed. På intet tidspunkt har jeg oplevet problemer med denne eller Sqeezeboxen.

Radio er netradio

Radio anno 2009 er netradio! Det ved Logitech, og derfor spiller enheden netradio via den standard, som de fleste radiostationer benytter.

I opsætningen har du søge efter stationer Danmark, men langt fra alle kanaler fremgår af listen.

Desværre har mange radiostationer fået en idé om, at pakke afspilning af netradio ind i en flash-player. Det betyder, at den direkte url til radiostreamen ikke er tilgængelig. Men f.eks. Danmarks Radio har alle de direkte links liggende på deres hjemmeside.

Når først du har skaffet de direkte stier til favoritstationerne, skal de blot tastes ind under "favoritter" i Boom.

Nu kan både musik og radio spille uanset, hvor du tilslutter Boom. Tilslutningen sker i øvrigt via netkabel eller trådløstnetværk.

Fede features

Præcis som på Squeezebox Classic har Logitech lagt en masse fede features i Boom. F.eks. kan displayet vises nyhedsoverskrifter fra dine foretrukne nyhedskilder eller afspilleren kan benyttes som vækkeur.

Alle opsætninger af Boom laves lettest via Squeezenetwork, hvor alle features kan administreres.

Lyden er bare dejlig

Der sidder en 30 watts forstærker i Boom og højtalerne lyder rigtig godt. Det er også muligt at spille vældig højt uden det af den årsag lyder dårligt.

Der medfølger desuden en lille fjernbetjening der giver adgang til basale features som pause, play, volumen osv.

Samlet vurdering

Indrømmet! Jeg er bare SÅ GLAD for Logitech Squeezebox Boom. Den bliver vanskelig at undvære. På alle måder har den i testperioden været et plus i vores hjem.

Det eneste som ikke er et plus, er prisen. Den står vejledende til 2.199 kroner. Jeg synes godt nok det er mange penge.

Vurderingen er, at hvis du vil være fri af FM eller DAB-radioen og have adgang til musik og radio overalt, er Boom et must... Og alle pengene værd.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies