Doro Liberto 825 – Den måske bedste første mobil [TEST]

Anmeldelse: Telefoner er i dag fyldt med massere af muligheder. Disse kan for nogen godt blive en smule komplicerede, og dette gør Doro Liberto 825 op med.

Doro Liberto 825 – Den måske bedste første mobil [TEST]

Fra topmobiler med skyhøje specifikationer og lige så høje priser, til budgettelefoner af god kvalitet til en fornuftig pris. Spektret af telefoner der lander her på redaktionen er stort, men i denne omgang skal vi alligevel bevæge os lidt væk fra de ordinære anmeldelser.

Det drejer sig denne gang om den seneste smartphone fra det svenske elektronikfirma Doro, der siden 2007 har været kendt for deres udvikling af bruger- og ikke mindst ældrevenlige telefoner.

Efterfølgeren i deres Liberto-serie, 825, er da heller ingen undtagelse. Med dens store fysiske knapper, den velkendte nødknap bagtil samt lidt kiksede ydre, er der ikke meget nyt under solen, hvis man er Doro-fan.

Læs også: 3 gode råd, når ældre skal have ny mobiltelefon [TIP]

Doro slår på, at Liberto 825 er en telefon, der kan det samme som alle andre smartphones, men bare gør alle tingene enklere. De henvender sig altså til forbrugeren, der ønsker en funktionsdygtig telefon, som er ligetil og nem at bruge.

Med andre ord bør Doro Liberto 825 være den ideelle smartphone til førstegangskøberen, som, der heller ikke bliver lagt skjult, primært er at finde i det ældre segment.

Nu er det så bare at undersøge, hvorvidt denne telefon, med alle dens nyttige funktioner, virkelig er den perfekte førstegangs smartphone, måske som en julegave til ens forældre eller bedsteforældre, eller om den i virkeligheden kan erstattes af en hvilken som helst anden telefon.

Læs også: Doro lancerer brugervenlig vand- og støvafvisende mobil

Doro Liberto 825

Specifikationer

Mål: 145,8 x 72,5 x 10,1 mm
Vægt: 159 gram
Skærm: 5.0” 1280 x 720 pixels, 294 PPI
Kamera: 8 megapixels og 720p videooptagelse
Ydelse: Qualcom MSM8909, Quad-Core processor
Software: Android 5.1
Netværk: 4G LTE, 3G og 2G
Batteri: 2000 mAh
Lager: 8GB + micro-SD op til 32GB
Pris: ca. 2000kr (set i Fona via. Mobilpriser.dk)
Øvrigt: Tryghedsknap, kompatibel med høreapparat, metode til online styring

Materialer og funktioner

Én ting skal slås fast. Liberto 825 er en fin telefon på mange områder, men designet er bestemt ikke et af dem. Telefonen er utrolig klodset, både at se og holde på, og selvom dens noget robuste ydre ikke ligefrem har til mål at fremstå som noget modefænomen, ja så ville det ikke gøre noget, hvis den bare var nogenlunde til at holde ud at se på.

Der er en del fysiske knapper at finde på telefonen, og fælles for dem er en god trykfølsomhed, en logisk placering og en solid størrelse. På fronten findes de tre velkendte knapper fra android-telefoner, ”åbne programmer”, hjemmetasten, samt retur-knappen, og også disse er fysiske og meget store knapper.

På siden gemmer der sig de klassiske volumen op/ned- og tænd/sluk knap, og derudover ses også en dedikeret kameraknap, der udover at tage selve billedet, også kan bruges til at aktivere kamera-appen.

Bagtil befinder sig den, for Doro telefoner, klassiske tryghedsknap, der kan bruges i tilfælde af nødsituationer, til at kontakte udvalgte personer med både tekst, placering osv.

Derudover følger der i æsken et sæt udmærket in-ear høretelfoner, mikro-usb ladekabel, samt, overraskende nok, en dockingstation, hvor telefonen udover at kunne lade op også kan bruges i en docktilstand, der arrangerer de mest vitale funktioner i en nem oversigt.
Smart tænkt Doro.

Læs også:Google Nexus 6P bøjer i to dele i to videoer

DORO

Doros system

”Er det første gang du bruger en smartphone?”
Sådan lyder begyndelsen på den meget pædagogiske vejledning, når man i første omgang får liv i apparatet, og jeg må da i den grad love for, at Doros mission om at gøre smarthphone-oplevelsen nem og enkel, i allerhøjeste grad er lykkes.

Med en meget udførlig trin-for-trin guide, får man nemt sat telefonen op til ens egne behov, både hvis det er første gang med giver sig i kast med en sådan telefon, eller hvis man allerede har erfaring fra tidligere.

Når opsætningsguiden er overstået, og man kommer ind til selve telefonens system, så mødes man, ikke overraskende, af en ligeså pædagogisk og simpel brugerflade. Frem for øjet vises først de tre primære funktioner, ”ring op”, ”vis” og ”send”, der hver leder videre til flere logiske funktioner.

Læs også: Nu skal farmor have tablet, mobil og PC

Hvis man eksempelvis vil ringe tilbage til én, der tidligere har ringet, vælges først ”ring op” og derefter ”en jeg har talt med”. Meget logisk og ligetil.

Sådan fortsætter det gennem hele telefonens software, og selvom det kræver lidt tid at vænne sig til, så er det nemt at forestille sig, at man som førstegangsbruger af smartphone vil lære det nemt og hurtigt at kende.

Når det så er sagt, så bliver den ellers logiske navigationsmetode, paradoksalt nok, lidt for pædagogisk. Selvom man har lært funktionerne at kende, så tager det lang tid at skulle tilgå dem næste gang, fordi man skal igennem den samme ”logiske” vej igen og igen med alt fra to til fem trin.

Læs også: Dansk firma klar med pensionist-tablet

Doro Liberto 825

Kamera

Selvom der er tale om en telefon til omkring 2000 kroner og kameraet ikke ligefrem er hovedprioriteten for det svenske seniorvenlige firma, så gør Liberto 825 faktisk et udmærket job.

Med 8 megapixel får man et fornuftigt kamera, der vil præstere tilfredsstillende i de fleste situationer, så længe der er rigeligt med lys tilstede. I lidt mere mørke omstændigheder kommer kameraet til kort. Men så igen, Liberto 825 skal ikke sammenlignes med telefoner i topklassen, og til målgruppen så er kameraet helt i orden.

Læs også: Hvad er vigtigst for dig i en smartphone? [AFSTEMNING]

Doro

Batteri og Ydelse

Et realistisk scenarie kunne være, at man som køber af en Doro-smartphone gik fra en klassisk telefon med taster, der, som vi alle ved, holder forfærdeligt godt på strømmen. Derfor er netop batteriet også et aspekt, som Doro har tænkt over.

Batteriet er udskifteligt og delvom det kun lyder på 2000 mAh, så har de alligevel formået at få telefonen til at holde overaskende godt strøm. Den har en imponerende standby tid og der kunne sagtens gå to dage med et rimeligt brug, før den måtte sættes til strøm.

Selve ydelsen på telefonen er noget af det, der skuffer allermest. Selvom der er tale om en firekernet processor, der på papiret skulle kunne levere en fornuftig performance, ja så er det langt fra det billede der tegner sig, når man sætter apparatet på prøve.

Flere gange oplevede jeg en utrolig langsom responstid, og selvom jeg ikke ligefrem tilhører målgruppen til denne mobiltelefon, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at ældre forbrugere vil blive lige så irriteret som jeg blev, når man eksempelvis skal køre gennem siderne med ”mine apps”, som, til tider, er helt urimelig at bruge.

Så i forhold til 825’s performance, ja så er der ikke meget pænt at sige.

Læs også: Emporia CONNECT: Senior med stil [TEST]

Doro Liberto 825

Hvad gør Doro til Doro?

Doro er synonym med seniormobiler, og det kan man sagtens forstå. Der er massere af nyttige funktioner, som gør oplevelsen omkring brugen af en smartphone meget nemmere for en ældre forbruger.

Disse funktioner er bl.a. den såkaldte ”tryghedsknap” bagerst på enheden, der skal bruges som et nødkald. Denne funktion er noget af det unikke ved Doros telefoner, og har man behov for en sådan, ja så er den naturligvis utrolig praktisk og livsnødvendig.

Derudover følger der med Doro Liberto-serien en tjeneste kaldet ”My doro manager”, der lader familie og andre styre telefonen fra deres egen enhed. De kan således via en app på deres egen mobil f.eks. styre og kontrollere telefonens ringetone, kontakter og tryghedsknap, selvom de ikke befinder sig i nærheden.

Læs også: Doro præsenterer seniortablet ved MWC

DORO

Konklusion – Hvem er den til?

Indtil videre er der blevet tegnet et billede af, at Doro Liberto 825 er den perfekte telefon til ældre, der skal have deres første smartphone. Dette er måske kun delvist rigtigt.

Telefonen har naturligvis en masse elementer, der gør den velegnet til den ældre forbruger, men jeg vil dog alligevel påstå, og dette er ud fra egen erfaring, at det er meget få ældre, der ikke let kan lære en almindelig smartphone at kende.

De fleste moderne telefoner kan derudover også sættes i en såkaldt ”nem-tilstand”, der på samme måde som Doro, skaber mere overblik over de, til tider, lidt komplicerede applikationer og indstillingsmuligheder.

Jeg tror derfor svaret på, om denne telefon er noget for én, står og falder på, hvorvidt man har nogen i familien eller vennekredsen, der vil kunne hjælpe en i begyndelsen med at få sat de mest essentielle ting op, og derfra lære at klare sig selv.

Der hersker nemlig slet ingen tvivl om, at man til samme pris, sagtens ville kunne finde telefoner, der klarer sig langt bedre end Liberto 825.(Se bare Moto G eller One Plus X). Spørgsmålet er så bare, så vidt jeg kan se, hvorvidt man kan klare sig selv, både med henblik på telefonen og almindelig fysisk hjælp, med henblik på nødhjælpsknappen.

Jeg tror derfor, at Liberto 825 vil være en god julegave til den ældre, som man ved skal lære telefonen at kende af sig selv, og som vil have godt af funktioner som tryghedsalarmen og kontrol via andre telefoner.

Men for dem, som kan få lidt ”starthjælp” til de mest basale funktioner, og ikke har brug for de ovenstående funktioner, ja så tror jeg helt sikkert, at den relative høje pris og den noget langsommelg navigationsmenu, vil blive for meget.

Doro Liberto 825, vi lander på en 4’er

Fordele:

  • Dockingstation medfølger
  • Nem og pædagoisk brugerflade
  • Smarte og ældrevenlige funktioner

Ulemper:

  • Klodset design
  • Ringe performance
  • Dårligt overblik over apps
 

Seneste nyt om temaet

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 5/11/2015 rettede vi nyt fokus på sagen med historien; Bruger advarer: Apple TV er skrøbeligere end før – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Få også seneste nyt i sagen her..