Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Dyrt headset til mobilen lyder fantastisk

Dyrt headset til mobilen lyder fantastisk

TEST: Dette headset fra Bose både sidder og lyder godt i ørene. Men prisen er ret høj.

Bose MiE2i headset (Foto: Bose)
Bose MiE2i headset (Foto: Bose)

Bose MiE2 og MiE2i er headsets i den meget dyre ende. Men man får tilgengæld også en lækker lydoplevelse, hvor de billige headsets ikke kan være med.

Bemærk, at Bose MiE2i er designet specielt til iPhone og iPod Touch, mens Bose MiE2 anbefales til andre mobiler.

Der er tale om headsets med ledning - altså ikke noget med Bluetooth og den slags. Men selvom det ikke er trådløst, så er den gode nyhed, at ledningen er af god kvalitet. Det betyder, at den ikke så let går i kludder nede i tasken eller lommen.

Ørepropperne er lidt store, men nogle bløde silikone-dubber sikrer en perfekt pasform i øret.

Såkaldt "Bose StayHear"-design betyder, at de nærmest sidder som limet til øret - uden hele tiden at falde ud, som det ofte sker med headsets.

Der medfølger tre størrelser af StayHear i salgspakken.

Bose MiE2i headset (Foto: Bose)
Bose MiE2i headset (Foto: Bose)
Foto: Bose

Virkelig god lydkvalitet

Der findes næppe to mennesker med samme meninger om lyd og lydkvalitet. Men jeg synes, at dette Bose headset, leverer en ualmindelig god lyd.

Der er en god dybde, der er naturlig uden at være for meget. Diskanten klarer sig også fint - og der kan spilles højt uden der opstår en masse forvrængning.

Headsettet sidder virkelig godt ørerne og sammen med den gode lyd, er Bose MiE2 / MiE2i en fornøjelse at benytte.

Bose MiE2 headset (Foto: Bose)
Bose MiE2 headset (Foto: Bose)
Foto: Bose

Betjening på ledning

På ledningen af MiE2i sidder betjeningstaster til musikafspilleren i iPhone og iPod Touch. Lyden kan skrues op og ned - og ved to tryk på midterknappen kan man skifte til den næste sang i playlisten.

Holdes knappen nede, så aktiveres "stemmekontrol"-funktionen i iPhonen.

Naturligvis kan man besvare indgående opkald ved at trykke på knappen - og der er desuden mikrofon på ledningen, så man kan foretage håndfrie samtaler.

Headsettet uden "i" dvs Bose MiE2 er til andre smartphones. Her kan man kun besvare og afslutte opkald, men ikke skifte nummer eller skrue op og led for lyden.

Konklusion: Uha det er dyrt!

Prisen for Bose MiE2i er lige under 1.000 kroner. Så "uha det er dyrt"!

Alligevel synes jeg, at man får meget for pengene med dette headset, prisen til trods.

Vi lander på fem ud af seks stjerner - og kan du finde headsettet på tilbud et sted, så nærmer vi os en topkarakter, når pris/kvalitet sammenlignes.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Slaraffenland 18-07-2011 14:37:29

Med en hurtig søgning på edbpriser.dk kan jeg finde de første 20 headsets der koster mere end 1.000 kroner.

Er Bose´s headset så dyrere eller billigere end dem jeg finder på nettet, set i forhold til lydkvalitet, komfort osv.?

Forstår du pointen i mit spørgsmål? Hvad med at sammenligne headsettet med 2-3 tilsvarende headsets, inden du konkluderer at Bose´s er "uha dyrt".

Mvh
Thomas

0 0
Philip 18-07-2011 15:50:09

Giver dig helt ret, personligt synes jeg det er en ret ringe anmeldelse. Jeg får hurtig indtrykket af, at personen har siddet med dem i en time og blevet yderst imponeret og så skrevet denne artikel for at dele sin begejstring.

Nu er det sådan at jeg kender 2 personer der ejer disse, og mens de lyder godt er de langt fra prisen værd, nu er jeg lidt en hi-fi fanatiker og har prøvet diverse in-ears i 1000-2000 klassen, og man kan få MEGET mere for pengene end de her.

0 0
David 18-07-2011 23:41:09

Jeg har også været igennem en del høretelefoner i den dyre ende, og jeg er endt ud i at jeg synes at disse Bose er de bedste, værst var iBeasts fra Dr. Dre, der var alt alt for meget Bass. Dem der kom tættest på var Sennheiser CX 980. Men jeg er faktisk endt ud med disse. Når vi snakker om store høretelefoner er det dog den helt anden sag, der kommer Bose ikke i nærheden af Sennheiser, bortset med noise cancellation hvor QC15 er overlegne, men ikke i lydkvalitet.

0 0
David 18-07-2011 23:45:42

Og inden du nævner det Phillip, ved jeg godt at Klipsch Image X10i er de bedste, men de koster altså også lige det dobbelte.

0 0
Philip 19-07-2011 03:02:58

Nu har jeg jo heller aldrig nævnt Image X10i som et alternativ til de omtalte Bose, jeg er udemærket klar over at de er 2 forskellige ligaer :)

Nu er det jo sådan at lyd er meget subjektivt og det kan derfor være svært at blive enige om hvad der er bedst. Bose spiller pænt det giver jeg dem, men skal der gives 1000kr for et par in-ears vil jeg have præcision og ikke bare noget der lyder pænt i et stykke tid.

0 0
Tobias Høst 27-07-2011 23:12:26

Nu har jeg for prøvet en del in ears, bl.a. fra Sennheiser og selvom flere har god dybde, tilpas bas, fin mellemtone og ok diskant, ender jeg med at putte dem i skuffen da det simpelthen ikke er rart at have dem i ørene. Jeg har købt Boses QuietComfort 15 Acoustic Noise Cancelling headphones og er imponeret over lyd, men igen har jeg dem på over 1 time bliver mine øre varme og jeg begynder at føle ubehag og tager dem ind.

Så hvad har i af erfaringer mht. pasform, i sær omkring in-ear - og er det muligt at finde nogle i den form som Apples egne skod in-ears er formet som, altså hvor de ikke sidder helt inde i hjernen :) ?

0 0
Torben 18-07-2011 18:27:41

Kan du nævne nogle gode køb?

0 0
Philip 18-07-2011 21:59:18

Kommer helt an på budget og primær musikgenre :) Det er svært decideret at nævne et godt køb da hver in-ear har store fordele og ulemper modsat konkurrenten. Hvis man fx er til elektronisk musik er mange af sennheisers modeller at foretrække, mens hvis man er til klassisk eller jazz ville noget som shure klare sig bedre.

0 0
Naggie21 18-07-2011 10:01:27

MiE2i kan også bruges med HTC telefoner, da de ligesom Apple har valgt at vende jord og mic forbindelsen om i deres jack indgang. Hvofor HTC og Apple gør det, ved jeg ikke.

0 0

Om brug af cookies