Endomondos pulsmåling fungerer godt (produkttest)

TEST: Vi har testet sportsprogrammet Endomondos pulsmåler-feature på mobilen.

Endomondos pulsmåling fungerer godt (produkttest)

Endomondo er et sportsprogram til mobiltelefonen, der via GPS måler f.eks. gå, cykel, og løberuter – men også kalorieforbrænding og mange andre parametre, kan dette gratisprogram holde styr på.

En af de nyeste muligheder er, understøttelsen af pulsmålere, der kommunikerer med mobilen via Bluetooth.

Dem der har overskuddet i træningen kan se den aktuelle puls undervejs, mens dem med mindre overskud, efterfølgende kan aflæse udviklingen i pulsen i den personlige profil på Endomondo.com.

Pulsgrafen er kombineret med hastigheden, og interfacet kan også vise højden på det tærren man har været igennem.

endomondo nyt artikelfoto
Endomondo webinterface. Den grønne streg er hastighed mens den røde viser pulsen.

Let at bruge

Vi har over en periode testet pulsmåleren fra Zephyr sammen med Endomondo, og må konstatere, at som resten af dette løbeprogram, er der meget få problemer ved den daglige brug.

Det kræver ingen ekspertviden om pulsmålere, for at komme i gang.

I salgspakken fra Zephyr findes opladeren og det bælte der spændes omkring brystet, samt en kort instruktionsvejledning.

Når måleren er parret med mobilen, er det blot at starte Endomondo, og vente på, at hjerterytmen kommer frem i displayet. Typisk tager det nogle få sekunder.

Nogle enkelte gange, har jeg været nød til at gen-parre Zephyr’en, før den kom frem inde i løbeprogrammet, men det er også hvad der har været af problemer.

Også for nybegyndere

Personligt har jeg ikke forstand på hjerterytme, puls osv. Trods alt er jeg blot hyggemotionist, og teknikken er blot med til at motivere mig.

Men jeg synes det er sjovt at få noget viden om hvordan ens krop reagerer på motionen, og når det samtidigt kan samles i et enkelt mobilprogram som Endomondo, samt kombineres med et lige så enkelt webinterface, er jeg ret begejstret.

Endomondo er gratis at downloade og bruge, men Zephyr pulsmåleren koster 99$.

Jeg har haft stort udbytte af Zephyr pulsmåleren i testperioden, og kan fint anbefale produktet.

Endomondo med pulsmåler virker på mobiltelefoner med Android 2.0 og opefter.

Læs også
 – Brug mobilen som pulsur
 – Anmeldelse af Endomondo
 – Endomondo fås nu til Android mobiler
 – Nye funktioner i Endomondo
 – CardioTrainer til Android
 – Sports-headsettet der ikke falder af
 – Løbeure med GPS under juletræet

Flere nyheder om Mobiltelefon

Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. mobilsiden gik et skridt videre. 16/7/2010 fulgte redaktionen op med en artikel der drejer sig om Mobilbrug uden mobildækning på vejKlik her og læs videre.. Få også seneste nyt om emnet her..