Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Foldercam - organiserer dine billeder (app-test)

Foldercam - organiserer dine billeder (app-test)

TEST: En ny dansk applikation hjælper dig med at få organiseret dine billeder, så de kommer direkte i en specifik mappe når billedet tages.

Specifikt billede i specifik mappe (Foto: Bo Tegner)
Specifikt billede i specifik mappe (Foto: Bo Tegner)

Applikationen Foldercam er en af de applikationer, som man ikke vidste man manglede før nu hvor den er her. For hvem kender ikke en kamerarulle, som er fyldt med hundrede- eller tusindevis af billeder, som er svære at overskue, fordi man har aldrig lige fået lagt dem i mapper.

Foldercam er så genial, at den løser et irriterende problem, som man ellers blot har accepteret.

 - Foldercam organiserer dine fotos i et klik

Applikationen hjælper dig med at organisere dine billeder og den arbejder sammen med kamerarullen fra den normale kamera-applikationen. Så slip for den uendelige kamerarulle og sorter dine billeder i det øjeblik du tager dem.

Vi har testet denne nye danskudviklede iPhone-applikation, som netop er blevet tilgængelig i Apples App Store.

Screenshots fra applikationen
Screenshots fra applikationen

Sådan virker den

Foldercam er et supplement til den almindelige kamera-applikation, og den hjælper dig med at organisere dine billeder, så de eksempelvis sorteres efter hvem de er af eller hvornår de er taget. Det kan eksempelvis være billeder af børnene, fra en ferie, ting du vil sætte til salg eller andet.

Brugeren kan i Foldercam applikationen benytte fire farvede kamera-knapper, som passer til pre-definerede favorit-albums. På den måde bliver mappen til shutter-knappen, og billederne tages nu direkte i den valgte mappe. Kort og godt betyder det, at applikationen Foldercam organiserer dine nye fotos i det sekund du tager billedet.

Kort og godt betyder det, at når du trykker på kamera-knappen, som hedder ferie, så lægges billedet direkte ind i mappen ”ferie”.

Du kan lave alle de mapper du vil, men der er kun mulighed for, at få vist fire ”shutter-knapper” – hvilket betyder du kan skifte mellem dine eksisterende mapper og nye mapper.

Ikonet for Foldercam
Ikonet for Foldercam

Design og brugervenlighed

Foldercam er en utrolig nem og enkel applikation – både designmæssigt men også brugermæssigt. Designet er lavet af idé-bagmanden Bo Tegner, som har et mantra der også kendetegner denne applikation ”keep it simple”.

Og simpelt det er hvad Foldercam er. De fire shutter-knapper er lavet ud fra CMYK-farverne, hvilket også går igen på applikationens ikon. Flot og enkelt.

Screenshots fra applikationen
Screenshots fra applikationen

Konklusion – applikationen du ikke vidste du manglede

Der er ingen tvivl om, at Foldercam har potentiale til, at blive et applikations-hit hvis alt flasker sig – for den er en af de applikationer, du ikke vidste du manglede – før nu!

Foldercam gør hvad den lover – nemlig hjælper dig med at sortere dine billeder i takt med du tager dem.

Vi har dog efter at have brugt Foldercam et par ønsker til en opdatering, før den kan blive helt uundværlig. Nemlig muligheden for, at benytte Touch Fokus og Net når man skal tage billeder, ligesom man kan i den almindelige kamera-applikation på iPhone.

Men man kan jo håbe, at Touch Fokus, Net og måske HDR er noget, som vil blive muligt i en kommende opdatering af applikationen.

Foldercam får 5 ud af 6 stjerner, da den holder hvad den lover – og får den lige de sidste funktioner med fra det almindelige kamera i iPhonen, så er det uden tvivl en uundværlig applikation til topkarakter.

Du kan downloade applikationen Foldercam for 7 kroner i Apples App Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

serpent 24-05-2013 17:28:08

Godt tip, håber den kommer til android. Skriv gerne flere app anmeldelser

0 0

Om brug af cookies