Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Her er Danmarks bedste mobilbank-applikation

Her er Danmarks bedste mobilbank-applikation

TEST: Flere og flere danskere benytter mobilbank applikationer på deres smartphone, men hvilken bank har den bedste? Vi har fundet vinderen.

I dag bliver bankforretninger ofte klaret via mobilen, og netop derfor, er det for mange danskere vigtigt, at have en bank-applikation, som både er funktionsrig, men også fungerer effektivt i dagligdagen, mens den ser godt ud.

Mobilsiden.dk har vurderet applikationerne hos Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der til sammen repræsenterer over fire millioner danske bankkunder, og dermed sidder på hovedparten af bankmarkedet i Danmark.

Applikationerne har stort set de samme funktioner, men der er forskel på designet samt hvilke mobilplatforme, at de tre bank-apps er tilgængelige på.

Kontooversigter, overførsel af penge, kontakt til banken og telefonnummeret til spærring af kort er blandt de fælles funktioner. Danske Bank, Jyske Bank og Nordea giver også mulighed for indbetaling af girokort, og Nordea har eksklusivt funktionen ”låneregnskab”, hvor man på en simpel måde, kan holde styr på, hvilke beløb der er lånt ud, eller lånt af, forskellige personer.

”Modtag penge” hos Jyske Bank, giver ikke adgang til gratis penge, men til at sende en mail eller SMS, med ens kontooplysninger, til en person, som skal overføre penge til dig. Denne funktion har ingen af de andre i testen.

Forskellige designs

Jyske Bank har en let forståelig brugerflade, hvor funktionerne er præsenteret på en hylde, der minder om en bogreol. Det ser flot ud og signalerer, at Jyske Bank er lidt mere friske end konkurrenterne. Det underbygges af et link til Facebook, kaldet havkatten, samt en kaffekop med informationer om, at der altid er gratis kaffe i afdelingerne til alle, også dem som ikke er kunde i banken.

Danske Bank har med deres funktions-hjul været med til at sætte en ny designtrend inden for apps, og hjulet er bestemt også let forståeligt for brugerne. Men det nedtonede blå design, gør også applikationen meget konservativ. Derimod tager Danske Bank store point på Windows Phone, hvor designet er ualmindeligt lækkert, og faktisk bedre end tilfældet er på Android og iPhone.

Designet på mobilbanken hos Nordea er på alle måder en trist oplevelse. Det er funktionelt, men ikke lækkert. Her bør Nordea kigge konkurrenterne over skulderen, og finde inspiration, til at gøre det bedre.

Vinderne på mobilbank-design er Jyske Bank, med Danske Bank lige i hælende.

Foto: Mobilsiden.dk

Virker det på mobilen?

Danske Bank er det pengeinstitut der er ude på flest mobilplatforme, det vil sige Android, iPhone, iPad og Windows Phone. Sidstnævnte lider dog under, at være den nyeste i rækken, og derfor er ikke alle funktionerne endnu rullet ud på platformen.

Windows Phone-brugerne må undvære Jyske Bank, mens Nordeas kunder, ikke har adgang til en rigtig iPad applikation. Her har konkurrenterne begge virkelig flotte udgaver, der udnytter den store skærm.

Jyske Bank fortæller til Mobilsiden.dk, at der sidst på året, kommer en mobilbank-app til Windows Phone.

Nordeas applikation er ikke en ”rigtig” bank-app, men en mobiltilpasset hjemmeside, der vises inde i en applikations-ramme. Fordelen er de samme funktioner og designs på alle smartphones, ulempen er, at designet og app’en ikke udnytter den enkelte platforms betjeninglogik, og ikke designmæssigt er specielt tilpasset.

Vi synes at Nordea springer over hvor gæret er lavest, og tildeler Nordea dumpekarakter på dette punkt.

Danmarks bedste bank-app er…

Taberen er klart Nordea, der slet ikke formår at udnytte potentialet i smartphones til fulde. Danmarks andenstørste bank har en ikke formålet at lave et design, der er interessant. Vi synes slet ikke Nordea tager mobilens store betydning for mange danskere, alvorligt nok.

Danske Bank og Jyske Bank er utrolig tæt på hinanden, og forskellene er minimale. Jyske Bank vinder på design, mens Danske Bank scorer det sidste pluspoint, ved at være tilgængelig på alle de store mobilplatforme. Funktionsmæssigt, er der stort set ingen forskel for kunderne.

Prisen for bedste mobilbank applikation, blandt de tre største banker, går til Danske Bank. Men de er kun et mule-hår fra at blive slået af de lidt mere friske, med gratis kaffe, i Jyske Bank.

Kunder skifter ikke på grund af mobilbanken

Selvom alle danske pengeinstitutter er opmærksomme på, at kunderne har smartphones, er mobilbanken stadig i sin vorden, vurderer en ekspert.

- ”Generelt scorer alle banker fine karakterer når vi beder kunderne vurdere på netbankløsninger. Men vi er stadig i et tidligt stadie når det kommer til brug af mobilbank, der helt klart bliver vigtigere i fremtiden, end det er nu,” siger partner i den finansielle prisportal My Banker, Morten Westergaard, til Mobilsiden.dk.

Han mener ikke, at kunderne er parate til at skifte bank på grund af internet- eller mobilbanken.

- ”Kunderne skifter ikke bank som følge af en dårlig net- eller mobilversion. I dag skiftes primært bank af to årsager; priserne og en dårlig bankrådgiver,” slutter Morten Westergaard.

Vurdering af netbankerne

 

Danske Bank

Nordea

Jyske Bank

 

 

 

 

Se konto

X

X

X

Overfør penge

X

X

X

Betal girokort

X



X

Modtag penge

 

 

X

 

 

 

 

Spær kort

X

X

X

Kontakt banken

X

X

X

Find afdeling

X

X

X

 

 

 

 

Aktie handel

X

 

X

Valuta beregner

X

X

X

Valuta kurser

X

 

X

 

 

 

 

Depot

X

 

X

Egen kursliste

X

X

X

Låneregnskab

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PLATFORM

 

 

 

 

 

 

 

Android

X

X

X

iPhone

X

X

X

iPad

X

 

X

Windows Phone

X

X

 

 

 

 

 

KARAKTER

 

 

 

 

 

 

 

Funktioner

6/6

4/6

6/6

Design

5/6

1/6

6/6

Platforme

6/6

5/6

5/6

 

 

 

 

Vinder

1

3

2

 

 

 

 

Antal kunder

2,2 mio.

1,7 mio.

0,5 mio.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter 13-07-2012 11:12:42

Mobil.nu har netop offentliggjort deres test, og de har fået de sidste apps med, men er desværre ikke gået dybere end her. Den kan ses her: http://www.mobil.nu/nyheder/stortest-af-de-stoerste-bankapps-1.509073.html

0 0
Mozz 13-07-2012 10:57:48

Det sker ikke tit jeg kommer med kritik, af mobilsidens artikler, men synes denne artikkel, virker useriøs.

0 0
John 12-07-2012 12:09:20

Hvilke øjne havde i på da i gennemgik Nordea ?. Vel nok det værste og mest ustabile lort man længe skal lede efter, så denne test er givet betalt af JB.

0 0
Urbanus 12-07-2012 10:44:08

Jeg synes I er alt for flinke ved Nordea. Deres "app" skraber simpelthen bunden på enhver tænkelig måde. Ikke bare i design og funktionalitet. Også i drifsstabilitet (hvor den er absolut håbløs), hastighed og smoothness (som I jo ellers går uhørt meget op i, når det gælder om svine alt der har med Android at gøre til), brugervenlighed og alt andet.

Jeg synes I burde have gået langt hårdere til dem end blot at udråbe dem til tabere, og give dem dumpekarakter på design.
At de alligevel opnår 10 ud af 18 point er absolut ikke fortjent. At de skal have karakterer for at være ude på mange platforme kan ingen tage fra dem (sådan er det jo, når man kun har lavet en dårlig mobilhjemmeside og pakket den ind som app), men de burde ikke have noget på de andre punkter. Deres app er ringere end ringere - og når man tænker på at det er Danmarks næststørste bank, så er det direkte pinligt!!

0 0
GadgetMe 12-07-2012 09:21:23

Må tilslutte mig de andre. Det virker da vildt tyndt kun at se på tre banker, særligt når i alligevel har lavet den fine oversigt hvor man kan se de forskellige funktioner som bankerne tilbyder.

Hvor langt tid kan det lige tage at plotte nogle flere ind i tabellen?

Personligt må jeg også indrømme at jeg finder det langt mere vigtigt mht. funktioner og stabilitet fremfor design.

Design er naturligvis også vigtigt men de andre ting kommer da først da designet ellers er fuldstændigt ligegyldigt IMO.

Bruger selv Handelsbanken og deres app minder om noget fra Windows Mobile alderen, men den virker hvergang og kan det vigtigste :)

0 0
M H Larsen 12-07-2012 01:53:00

At lave en anmeldelse baseret på kun 3 apps er en anelse for tynd, og så kalde anmeldelse Danmarks bedste.
Antal kunder gør vel ikke en app bedre, blot at den bliver brugt af flere. Hvis det var en anmeldelse af 8-10 stk, var det måske et større grundlag for at kunne sige Danmarks bedste.
Danmarks bedste bil bliver heller ikke kun udvalgt ud fra de 3 største mærker på markedet.

Kan i den anledning sige at Faarborg Sparekasses app er en anelse trist og kedelig. Har måske de vigtigste funktioner, men for sørensen layout er mere trist end regnvejr hele ens ferie.

0 0
Mikkel Secher 11-07-2012 20:26:08

I kan da ikke udnævne Danmarks bedste mobilbank kun teste 3 af dem!

Det er ligesom at udtale sig om Danmarks bedste teleselskab, og kun kigge på TDC, Telia og Telenor, bare fordi de har flest kunder...

Tag dog alle de forskellige løsninger med - så mange er der heller ikke. Eller lad være med at bruge ordene "Danmarks bedste"!

0 0
Mobilsiden.dk 11-07-2012 23:19:53

Hej Mikkel,

Jeg mener sagtens vi kan udnævne den bedste, ud fra de kriterier der er stillet op, nemlig de tre største banker med over 4 millioner kunder. Det er altså her, at hovedparten af danskerne er kunder.

Jeg medgiver at andre banker, også har fine apps.

Men går man ud over de største, der hvor de fleste kunder er, så skal man i princippet tage alle med i en test, og med over 100 banker, er opgaven helt uoverskuelig.

Bortset fra det, så er bankapps noget sjovt noget. For man kan jo ikke vælge, bare at bruge en app fra fx Nykredit hvis man er Nordea kunde. :-)

0 0
Peter 12-07-2012 00:10:57

Nej nej... Så mange danske bank apps findes jo ikke. Mener kun der findes 4-5 stykker ud over de tre. Stort set alle øvrige banker er jo tilknyttet en bankcentral (SDC, BEC, BD osv) og tilbyder deres kunder den app som bankcentralen har lavet.
Så helt uoverskuelig er opgaven altså ikke :-)

0 0
Slaraffenland 19-07-2012 10:54:29

Som ansat i et større dansk pengeinstitut (hvis Mobilbank af uransagelige årsager ikke bliver repræsenteret i denne test) kan jeg kun bekræfte Peters kommentar. Johns anskuelse af problemstillingen viser blot, at opgaven ikke er grebet korrekt an fra starten af. Man burde have kontaktet de få edb-centraler i Danmark der udbyder mobilbanker på vegne af samtlige banker, sparekasser og andelskasser i Danmark.

0 0
Hest 11-07-2012 17:10:21

Enig i at Nordeas app stinker gevaldigt. Det burde de sgu nok kunne gøre bedre. Men som der står, er der ikke noget jeg skifter bank for.

0 0
Dan 11-07-2012 15:47:42

Hmm.. Du må meget undskylde John, men det har altså været muligt at betale girokort i Nordea's app i et halvt år nu. Godt nok suger den i forhold til de to andre, men så dårlig er den heller ikke ;-)

0 0
Mobilsiden.dk 11-07-2012 16:07:57

Hej Dan. Godt det er muligt. Men det har været uklart om det kunne lade sig gøre. I fx App Store står der, at det kommer i starten af 2012.

Det ændrer dog ikke ved vurderingen af app'en.

0 0
Peter 11-07-2012 15:34:35

Jeg er Jyske Bank kunde med iPhone og iPad, og bruger deres gode apps flittigt.

Jeg er dog overrasket over at de andre banker heller ikke har budget delen med eller muligheden for at afstemme sine konti. Er det virkerlig korrekt?

Dernæst savner jeg i Jyske Banks app at man kan udveksle fortrolige beskeder med sin rådgiver. I Jyske Banks findes godt nok en Kontakt Rådgiver funktion, men den kan blot enten ringe til rådgiveren, eller sende en standard e-mail med det almindelige post program. Kan man ikke gøre det bedre i de andre?

En sidste ting I glemmer at fremhæve, er Jyske Banks iPad app, der giver mulighed for stor brugertilpasning af brugergrænsefladen. Eksempelvis ser jeg på min JB hovedskærm saldo og seneste bevægelser fra udvalgte konti samt udvalgte valutakurser. (Eller kan de andre også det?)

Og I burde måske næsten også nævne, at Jyske Bank godt nok understøtter Android, men ikke Android tablets! Vist nok noget med at den desværre kræver et SIM kort.

0 0

Om brug af cookies