Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HP iPAQ rw6815 - ingen overraskelser

HP iPAQ rw6815 - ingen overraskelser

"En klassiker". Det er ordene som bedst betegner HP rw6815. Overraskelserne udebliver, til gengæld er den stabil.

PDA med indbygget mobiltelefon = HP iPAQ rw6815.

Med denne enhed har HP et produkt, som let kan måle sig med tilsvarende produkter fra HTC (tidligere Qtek), der ellers dominerer dette marked i Danmark.

Rw6815 kan vel egentlig betegnes som en klassiker. En PDA med trykfølsom skærm og indbygget mobiltelefon. Det nye er, et lidt anderledes design og det nyeste Windows Mobile styresystem fra Microsoft.

Der er ros til en gennemsigtig plasticbeskyttelse af skærmen, der vippes op når man skal bruge skærmen. Umiddelbart banal/enkel metode til skærmbeskyttelse, men det virker helt fornuftigt.

Produktets følelse som helhed når du har det i hånden er positivt – vægten og udformningen er lige i skabet. Intet knirker eller optræder ustabilt. Desværre har HP valgt plastic som materiale, hvilket er lidt synd. Den burde have haft aluminium-cover, det havde virkelig hævet eksklusiviteten.

Intel Inside

Processoren kommer fra Intel og er en model på 416 MHz. Det betyder hurtig reaktion i programmerne, og at rw6815 også er kraftig nok til navigation (gps), der dog er ekstraudstyr.
Den indbyggede hukommelse er 192 MB, hvoraf de 128 MB kan bruges til indhold, programmer osv. Der kan opgraderes med op til 1GB miniSD.

Forbindelser til og fra iPAQ rw6815 varetages af trådløst netværk, Bluetooth og GPRS/EDGE. Der er desværre ikke 3G.

Indholdssiden byder på alt som styresystemet Windows Mobile 5.0 tilbyder som standard. Det vil sige, MSN Messenger, Word Mobile, Excel Mobile, Powerpoint Mobile, Windows Media Player 10, stemmeoptagelse osv.

Skal du synkronisere kalender, kontakter og opgaver med Microsoft Outlook sker det med medfølgende software. Ønsker du synkronisering trådløst, må du investere i f. eks Synthesis SyncML.

Ingen overraskelser

Rw6815 er langt fra et produkt der får en til at smide alt og råbe ”godt gået” efter producenten. Der er ingen overraskelser – hverken positive eller negative. Alt er velkendt, og optræder stabilt.

Produktet er optimalt for dem som ønsker at udskifte en ældre HTC (tidligere Qtek) enhed, men en ny og smartere. Så hvis du leder efter en PDA-mobil, er HP iPAQ RW6815 et godt bud.


HP iPAQ rw6815 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies