Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Desire 500 anmeldelse: billig og driftssikker, men har sine udfordringer

HTC Desire 500 anmeldelse: billig og driftssikker, men har sine udfordringer

HTC Desire 500 er en fin lavpris mobil, der klarer sig rigtig godt, men dog har sine svagheder.

HTC Desire 500, et stærkt lavprisvåben i smartphonekrigen.
HTC Desire 500, et stærkt lavprisvåben i smartphonekrigen.

HTC er en af de store spillere på det danske og internationale smartphonemarked, men de seneste par år har HTC haft nogle problemer med at sælge helt så mange enheder, som de selv forventede.

En af de enheder, som HTC har store forhåbninger til, ligger i det øvre lavprissegment. Lavprissegmentet er hård presset, da mange producenter vil erobre markedsandelene, men nu introducerer HTC deres våben: Desire 500.

HTC Desire serien har altid været en populær smartphone på grund af prisen, men det er ikke altid den har været helt så brugervenlig og behagelig, som man kunne håbe. HTC Desire 500 er nyeste skud på stammen af smartphones der er interessante, for købere der gerne vil undgå, at dankortet selvantænder efter et mobilkøb.

Her ses den blå kant der giver lidt spræl til mobilen.
Her ses den blå kant der giver lidt spræl til mobilen.

Du får, hvad du betaler for

Desire er ikke den mest elegante telefon du vil spotte i telebutikken, og den knirker og giver lidt sig, når du vrider mobilen. Heldigvis er bagsiden og kanterne afrundet, så Desire er behagelig at holde på, men det er billig plastik. Der er en turkis farve på kanten af telefonen og det bryder det hvide cover, så Desire ikke bliver alt for kedelig. Med 123gram er Desire ikke nogen letvægter, men dog ikke så tung at det ligefrem trækker ned.

Rammen omkring skærmen er lidt stor, så selvom Desire kun har 4,3” skærm, så er den større end de fleste 4,5” konkurrenter. Power knappen er placeret på toppen af Desire og for smartphones på omkring 4 tommer er det ganske rart, men Desires 4,3” og 131milimeter højde gør, at der er for langt op til knappen for at pegefingeren komfortabelt kan slukke for skærmen. Enten vælger man at bruge to hænder eller også kommer man til at skrue ned for højtalervolumen i forsøget på ikke at tabe mobilen.

Træerne vokser ikke ind i himlen når vi snakker om en 1700kr mobil, men til gengæld har den andre kvaliteter.

Fjerner du bagsiden får du adgang til batteri, simkort men måske vigtigst af alt, SD-kortlæseren.
Fjerner du bagsiden får du adgang til batteri, simkort men måske vigtigst af alt, SD-kortlæseren.

Kræver et SD-kort

Desire har 1GB ram og en ældre SoC Cortex-A5 med 1.2GHz, dog som quad-core. Ydelsen er nemlig ganske fin og de fleste apps er ikke alt for lang tid om at åbne. Dette er en lavklasse smartphone og med Android 4.1 oplever man stadig lag i de fleste apps, men set i forhold til tidligere tiders provokerende langsomme low-end Androids a la HTC Wildfire, er Desire 500 meget mere flydende. Desire kan dog stadig lære af andre low-end enheder som Nokia Lumia 520.

Desire kommer kun med 4GB hukommelse og da Android samt HTC Sense snupper de første 3GB hukommelse, så man skal hurtigt have SD-kort for at kunne have en velfungerende smartphone. Med SD-kort er Desire rimelig flydende og hurtig. Men uden et SD-kort og de normale 20 musthave apps installeret, så er der meget lidt hukommelse tilbage og så vil du se Desires gå i knæ og og apps åbner noget langsommere og begynder at hakke. Det er synd og skam for med bare 6 eller 8GB hukommelse ville oplevelsen for langt de fleste brugere være markant bedre. Så køb et SD-kort på bare et par gigabyte og installér apps og musik derpå.

Desire skal dog have det ros den fortjener, for batteriet på 1800mAh behersker moderat brug af apps, e-mails og opkald. Er du meget aktiv, så klarer Desire også en dag fra 8-22 med cirka 10% i overskud. Taler du meget i telefon vil du dog opleve at mikrofonen er lidt skrattende, så selvom batteriet klarer en del opkald er der en anden flaskehals.

Desire 500 i sort, her ser du
Desire 500 i sort, her ser du "Blinkfeed" med nyheder fra Facebook, Twitter og andre sociale medier.

Interessant software

Medfølgende software er ofte irriterende og har fået tilnavnet bloatware at samme årsag. Men Desire kommer med nogle interessante tilføjelser som kan en række forskellige ting. Den ene er Zoe Highlight der gemmer små videoklip og billeder til en ny film som man kan vise venner og familie når man har været på skitur eller lignende. Det fungerer overraskende godt og det er nemt at lave.

Derudover har Desire “Blink feed” der er HTCs sociale medie satsning. Det er en række firkanter med billederog statusopdateringer taget fra Facebook, Twitter og lignende. Jeg synes det er et plus, men det er helt klart en smagssag. Blink Feed kan i skrivende stund ikke slettes, men det skulle blive muligt i HTC Sense 5.5. Om Desire får Sense 5.5 er dog uvist.

Volumeknapperne skal bruges forsigtigt. Desire 500 kan spille rigtig højt med et headset tilsluttet.
Volumeknapperne skal bruges forsigtigt. Desire 500 kan spille rigtig højt med et headset tilsluttet.

Kamera og lyd imponerer

På bagsiden viser Desire et fint Beats Audio-ikon ved siden af højtaleren, men selve højtaleren er ikke særlig imponerende. Lidt tynd lyd og bas gengives næsten ikke. Men beats Audio er til når hørertelefonerne isættes. Der fulgte ikke noget headset med til min test enhed, så jeg brugte mit eget, der hurtigt viste at Desire og Beat samarbejdet i den grad har båret frugt. Den kan spille meget højt og bas, mellemtone og diskanten er der skruet godt op for. Det er noget de fleste Beats Audio-fans vil elske og det er nemt at imponere venner med, men har du audiofile tendenser vil du også høre dynamikken forsvinde og så falmer glansen. Sagt på en anden måde, hører du almindelig DR P3 pop og rock er dette fin lyd. Nyder du jazz og sange med subtile rytmer i baggrunden, så bliver du lidt skuffet. Det skal være sagt at de færreste smartphones videregiver dynamik og da dette er low-end klarer Desire opgave flot.

Kameraet overrasker meget positivt og det er ikke umiddelbart low-end man tænker efter at have skudt et par billeder, så HTC har prioriteret kvaliteten af det 8 megapixel store kamera højt, og har så sparet andre steder. Det er en prioritering mange vil værdsætte. Udenfor bliver teksturer ved med at være skarpe og detaljeret og indenfor klarer den mørke omgivelser overraskende godt. Videodelen er ligeledes ganske fin og Skype med frontkameraet kan da også bruges, selvom frontkameraet ikke vinder nogen priser.

Desire har ikke nogen prangende skærm, men det er forventeligt i det prissegment.
Desire har ikke nogen prangende skærm, men det er forventeligt i det prissegment.

Trommehvirvel, tak

Apropos priser, HTC Desire koster i skrivende stund cirka 1700kr og oven i det bør man købe et lille SD-kort. Til prisen klarer Desire 500 sig som en low-end Android anno 2014 ganske flot. Desire ligger dog i hård konkurrence med Nokia Lumia 625, Samsung Galaxy Ace 3 og andre. Desire 500 klarer de fleste udfordringer og der er intet low-end over lyden og kameraet, ligesom softwaren er fin. Men fordi Desire går så hurtigt i knæ, mikrofonen er halvdårlig og at powerknappen er ugennemtænkt placeret, så ender jeg på respektable 5 ud af 6 stjerner.

Plus:
+ Fin ydelse med SD-kort
+ Zoe Highlights
+ Blinkfeed
+ Kamera
+ Beat Audio forstærkning af headset

Minus:
- Power knappen er dumt placeret
- Bliver hurtig langsom uden SD
- Mikrofon er dårlig

Pris: cirka 1700kr, men husk at købe et SD-kort

HTC Desire 500 anmeldelse
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

10-02-2014 12:42:28

God bud på en mellem vare mobil...
og nu hvor HTC endelig betaler NOKIA for brug af licenser ændres tonen herfra....
Happy Telefon Company...

0 0

Om brug af cookies