Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Flyer - vores første indtryk

HTC Flyer - vores første indtryk

HTC’s iPad konkurrent, kendt som Flyer, er meget cool - men ALT for dyr. Her er vores første indtryk.

HTC Flyer har en vejledende pris på 5.200 kroner.
HTC Flyer har en vejledende pris på 5.200 kroner.

Flyer er HTC’s bud på en syv-tommers Android-baseret tabletcomputer, der skal konkurrere Samsung Galaxy Tab - og ikke mindst Apples iPad.

HTC Flyer har samme størrelse som Galaxy Tab - altså syv tommer. Mens iPad er oppe på 9,7 tommer. Og størrelsen er et af argumenterne for at købe enten Flyer eller Tab, specielt hvis man som jeg synes, at iPad er lidt for “kluntet” til at slæbe rundt på.

I forhold til Samsung, så har HTC gjort rigtigt meget ud af, at Flyer skal være “sin egen” og en gennemført HTC-oplevelse. Derfor finder man, som i HTC’s andre enheder, brugerfladen HTC Sense oven på Android-systemet (version 2.3.3 - bliver senere opdateret til Android 3.0 Honeycomb).

HTC Sense er på Flyer i sin version 3.0 - præcis som i den kommende smartphone HTC Sensation. Det betyder 3D-grafik og nye funktioner.

En forstørret mobil?

iPad er en stor iPhone og Galaxy Tab fik kritik for, at være en forstørret udgave af Samsung Galaxy S. Og ja. HTC Flyer, er på de fleste områder en syv-tommers version af HTC Sensation.

Brugeroplevelsen er fuldkommen som den kendes fra producentens smartphones. Så her får du ingen overraskelse. Dog har forside-skærmene fået et tvist, i form af 3D-grafik, og en flot animeret vejrudsigt hen over skærmen.

Selve program-menuen ligner sig selv, men HTC’s designere har heldigvis valgt at udnytte den store skærm til spil-screen visninger i f.eks. kontakter og kalender - hvilket fungerer glimrende.

Låse-skærmen er smart!

Den nye låseskærm (lockscreen), som kommer med HTC Sense 3.0, er MEGA smart! Der kan opsættes fire genveje, som kan åbnes direkte, blot ved at trække “låse-ringen” op på app’en. Det betyder, at man ved sine fire mest brugte funktioner kan springe en masse trin over.

Jeg synes, at låseskærmen er virkelig genial, men jeg savner allerede muligheden for at kunne sætte mere end fire genveje op.

Se i øvrigt nedenstående web-TV indslag, hvor vi demonstrerer den nye funktion.

Web-TV: Se den nye låseskærm

Skærmen er trist

Touch-skærmen, en TFT-type med en opløsning på 1024 x 600 pixels, er en trist oplevelse.

Det er svær at se udendørs - og selvom betragtningsvinklen er rimelig god, fremstår oplevelsen for øjnene ikke særligt overbevisende.

Følsomheden i skærmen er tilgengæld helt godkendt.

Lækker 3D-oplevelse

3D-oplevelsen er faktisk meget sej - og widgets på forsiderne, skiller ad, når man forsigtigt trækker skærmen fra side til side - men denne gratiske detalje fungerer kun med HTC’s egne widgets.

Ved horisontal visning ligger de øvrige skærme som gennemsigtige skygger i baggrunden, og det virker derfor enormt intuitivt, at man kan bladre ved at trække i skærmen.

Desværre er denne visning ikke en del af grafikken, når Flyer holdes lodret (vertikalt). Det er synd, at denne detalje ikke er kommet på plads.

Ved at trække fingeren hurtigt hen over skærmen, kan man få grafikken til at spinne lynhurtigt som et hjul. Det ser sejt ud - men er langt fra altid hundrende procent flydende - og nogle gange udvaskes ikongrafikken, når man igen er landet på den ønskede skærm - med andre ord, ikke godt nok! 

Vi tester videre

Vi er i fuld gang med at teste HTC Flyer og lave den samlede test færdig.

Men det første indtryk er, at den er prissat ALT for højt, i forhold til markedet. Den store udgave med 32 GB hukommelse, WiFi og 3G har en vejlende pris på cirka 5.200 kroner - men er set væsentligt dyrere.

Til sammenligning kan en tilsvarende Samsung Galaxy Tab købes til under 3.000 kroner og 32 GB iPad 2, ligeledes med WiFi og 3G, koster godt 5.300 kroner.

Prisen på HTC Flyer er derfor SÅ meget for dyr.

I vores samlede test, kommer vi ind på notat-pennen, meget mere om notat-funktionen og ikke mindst ser vi på internetdelen - og giver vores karakter.

Opdatering: Læs den komplette anmeldelse af HTC Flyer

Læs også:
 - Teleselskaberne synes HTC Flyer er for dyr
 - TEST: iPad 2 - stadig den bedste
 - Første kik på LG Optimus Pad
 - Derfor skal du vælge iPad 2
 - Billige tablets er penge ud af vinduet
 - Stor test af fem tablets
 - Advarsel: Hold dig fra billige tablets

Web-TV: Preview på HTC Flyer


HTC Flyer - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Skat 27-05-2011 14:46:29

Jeg har da næsten lige set den til 4800 vidst med 32 gb osv !? hvordan kan det ske? inde på deres egen hjemmeside har den været billigere hvad jeg husker eller så er der bare noget galt med hukommelsen XD

0 0
Morten S 24-05-2011 16:02:17

Hvis den koster 5.200,-... og iPad2 koster 5.300,-..???

0 0
vonGoldschmidt 23-05-2011 19:14:14

Hvis de på en eller anden måde kan få skruet ned for prisen, så tror jeg den her tablet godt kunne gå hen og blive en værdig konkurrent til iPad.
Synes hvertfald, at man får det indtryk, at der er gjort ganske meget ud af den, både designmæssigt og software-mæssigt.

Håber deres 10.1 version bliver ligeså lækker!

0 0
Mark 23-05-2011 15:42:54

Flyer er den tablet der mindst er som sine smartphone-søskende af dem jeg har prøvet. Ved godt dette er et "første kig", men deres pen og notat-funktion til møder/skolestudie er en meget væsentlig del af Flyer og en af de ting der virkelig adskiller den fra konkurrenterne. Målt "ud af boksen" er Flyer IMHO et langt stærkere valg til erhvers- og studielivet end iPad, Xoom og Tab, hvor de tre er bedre til privat brug i hjemmet, toget og pauserne på arbejdet.

0 0
Jesper 23-05-2011 14:04:05

...lidt i tvivl om prisen, da den svinger en del, alt afhængig af, hvor man læser!
I skriver kr. 5.200 inkl. moms for den største model, og Version2.dk skriver kr. 4.825 inkl. moms.
Jeg havde da gerne set den lavere, men 4.825,- er spiseligt, da momsen skal trækkes fra i mit tilfælde! ;o)

http://www.version2.dk/artikel/19183-anmeldelse-af-htc-flyer-pennen-er-et-hit

0 0
Mobilsiden.dk 24-05-2011 08:01:42

Hej Jesper

Prisen på 5.200 kroner er oplyst af HTC.

0 0
Jesper 27-05-2011 13:05:42

Ok! Tak, John!
Jeg har endnu ikke fået den eksakte pris på den jeg modtog i forgårs, men mon ikke der dukker en faktura op?! ;o)

Mht. lysstyrken, så sammenlignede jeg den med min SGS2 i går i fuld solskin. Den var naturligvis ikke så skarp som Samsung'en, men du kunne sagtens bruge den, og den var i øvrigt sat til automatisk lysregulering, så den kunne nok have været skarpere!
Én ting, jeg syntes er super i forhold til iPad er, at man kan sende og modtage sms. Vi bruger nemlig sms til automatisk konfigurering af vores smartphones, og her kunne jeg konfigurere en Flyer på ca. 10 inkl. alle vores sikkerhedsindstillinger. Super!

0 0

Om brug af cookies