Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Legend - test - del 2

HTC Legend - test - del 2

Mobiltest: I vores test af HTC Legend er vi nået til internet-oplevelse, musik og radio.

I den første del af Legend-testen slog vi fast, at mobilen både er flot designet, samt har en hyperfølsom touchskærm.

En lige så vigtig del af en moderne smartphone er internettet - og her skuffer Legend ikke.

Mobilen går på nettet via både trådløst netværk og mobilens 3G / Turbo 3G forbindelse.

Store hjemmesider = ingen problemer

De populære hjemmesider som TV 2, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten åbnes lynhurtigt over både mobil- og trådløstnetværk.

På siderne kan zoomes ved enten at dobbeltklikke eller trække med to fingre (multi-touch / pinch to zoom). Denne del virker både smidig og overbevisende.

Mobilen finder ved zoom selv ud af at genkende tekst-delen, og tilpasser teksten til skærmens bredde så scollbarer undgås. Tilpasningen fastholdes også, når Legend vendes til horisontal visning.

Navigationen rundt på en åben website sker let og ubesværet, og man oplever ikke "tænkepauser", eller at mobilen er træg, hvilket placerer netoplevelsen i absolut særklasse.

Møder man en YouTube-video på en hjemmeside, kan videoen afspilles blot ved at klikke på "play"-symbolet.

Screenshot
Screenshot

Oversæt, SMS og Wikipedia direkte fra nettet

Ønsker du at sende et uddrag af en tekst som SMS eller til Twitter, er det blot at holde fingeren på teksten i et lille sekund, hvorefter der let og ubesværet i et zoomvindue kan foretages en præcis markering.

Den markerede tekst kan ligeledes med ét klik oversættes i Google Translate, samt benyttes til et Wikipedia opslag. Dette er voldsomt smart!

Favoritter / bogmærker præsenteres som ikoner med et screenshot fra det seneste besøg på den pågældende hjemmeside. I HTC Legend kan en widget med de flotte bogmærker også tilføjes en af forside-skærmene.

Det er svært andet, end at vurdere netadgangen i HTC Legend til topkarakter.

Screenshot
Screenshot

Musik og radio

Præcist som i bunkevis af mobilenheder på markedet, har Legend også en musikafspiller, der kan spille de mest populære musikformater som f.eks. MP3 og AAC.

Bruger du musikken meget, kan en musikafspiller placeres på en af de syv forsideskærme. Desuden viser mobilen i toplinien, navn og titel på det aktuelle nummer, der spilles. Et klik på denne linie tager dig til afspilleren.

Det er forholdsvist let at opbygge spillelister og se efter kunstnere, albums, sange osv.

Headsettet i salgspakken er derimod ret trist, men et andet sæt hovedtelefoner kan tilsluttes via 3,5 mm standard jackstik i mobilens top.

Lydkvaliteten er godkendt og man kan sagtens både høre musik, og være på nettet samtidigt uden at mobilen styrter.

FM-radioen har let ved at modtage signal fra de forskellige stationer, også selvom man f.eks. kører i bus eller tog. Præcis som med musikken, kan radioen spille i baggrunden mens der laves noget andet.

...læs testens del 3

I den næste del af HTC Legend-testen ser vi blandt andet på, hvordan kameraet på 5 megapixels klarer sig, samt undersøger om filoverførsel via Bluetooth fungerer.

Læs HTC Legend - del 3


HTC Legend - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mobilsiden.dk 22-03-2010 17:21:16

Den tredje del af HTC Legend-testen findes her:
http://www.mobilsiden.dk/?aId=11095

0 0
Marie-Louise BG 21-03-2010 15:30:01

Kommer den i flere farver end én? :-)
Den lyder nemlig rigtig fed!!

0 0
Mobilsiden.dk 22-03-2010 09:37:31

Hej Marie-Louise. Legend er i aluminium og derfor er den "sølvfarvet". Jeg har endnu ikke hørt om, at den skulle komme i andre farver.

0 0
Donovan 21-03-2010 13:32:39

Hejsa, har lige et par spørgsmål!
- På eksempelvis HTC HD2 er skærmen jo ualmindelig holdbar. Det er der jo mange film der viser. Men hvordan er den på HTC Legend?! Lige så holdbar eller hvad?!
- Hvad med mobilen i det hele taget. Går den let i stykker hvis man nu skulle tabe den, eller er den ret holdbar? Altså det må da hjælpe noget i længden at man ikke bare har lavet den i plastik.
- Lige et sidste spørgsmål. Er der stor forskel på Android, og Windows market?! Hvad fortrækker du eksempel?

Det var det, håber der nogen der vil svare på mine spørgsmål!:D

0 0
Mobilsiden.dk 22-03-2010 09:39:37

Hej Donovan. Skærmen er "ridsefri" som på HD2 og er derfor ualmindelig svær at lave skrammer i. På grund af materialet er den også pænt holdbare som helhed - men man skal huske, at aluminium er det blødt materiale. Derfor skal du forvente skrammer når du taber den på fortovet.

0 0
Thor 20-03-2010 23:25:27

http://www.mobileburn.com/review.jsp?Id=8976
der har i en meget god anmeldelse til dem der ikke kan vente så lang tid
også en video hvor de pakker den ud og viser hvad der følger med

0 0
kim 20-03-2010 19:01:45

hej John G
har læst et sted af den ikke har dansk Ordbog er det rigtigt ?
men er der ÆØÅ på tastaturet fra start

0 0
Mobilsiden.dk 21-03-2010 11:20:39

Hej Kim. Jeg kan se spørgsmålet relaterer sig til X0. Derfor håber jeg du vil stille det igen, når vores første indtryk af Xperia X10 kommer online. Jeg har ikke en X10 lige ved hånden nu - og derfor har jeg ikke et svar.

0 0
Niclas 20-03-2010 18:09:45

Hej John, hvad får man med i æsken?

0 0
kim 20-03-2010 13:14:58

hej hvornår laver i en test af Sony Ericsson XPERIA X10

0 0
bo 07-07-2010 21:38:16

Min kammerat har haft den i nogle måneder han siger den er rigtig nice og alt virker superb. Men han siger dog at størrelsen af selve mobilen er lidt for meget :) jeg er helt enig.

0 0
Mobilsiden.dk 20-03-2010 17:03:53

Hej Kim. Vi er i fuld gang med at teste den. Vi forventer første del kommende mandag.

0 0
Hipsen 19-03-2010 22:24:19

Hejsa,
Jeg har besluttet mig for at købe mig en touch phone. Valget står imellem Legend og en Iphone.
Jeg har læst rigtig meget om begge mobiler, og det er svært at finde "fejl" på dem.
Jeg synes de ligner meget hinanden.
Kan nogen hjælpe mig lidt her, hvad der er fordele og ulemper ved dem ??

0 0
19-03-2010 10:52:44

Hej! Techradar har skrevet en sammenligning mellem ovennævnte, der berører nogle af de spørgsmål vi har stillet her i kommentarerne. Selvom den ikke går i dybden giver den dog en ide om fordelene ved hver af det tre. Kik her: http://www.techradar.com/news/phone-and-communications/mobile-phones/htc-legend-vs-htc-desire-vs-google-nexus-one-670833

0 0
C.H. 20-03-2010 07:18:39

Jeg har længe været i tvivl om det skulle være HTC el. Iphone der skulle være min nye tlf. Ok, beslutningen er taget = HTC. Men nu skal jeg kraft..... til at vælge mellem Desire og Legend. Det er ikke fair. Men jeg fandt løsningen i denne kommentar på http://www.techradar.com:
'Legend style with Desire specs.
Legire is the answer... or is it Desend - I never can remember?'
Hurtig,hurtig kom med anmeldelse/test af den Desire så jeg kan få min nattesøvn igen.

0 0
Carstenwm 19-03-2010 06:47:56

Jeg tænker lidt i sammenligningen med Desire og Nexus - fx når det handler om processorhastighed, hvor der jo i specs er stor forskel, hvordan er det med det - hvordan mærkesdet ?

0 0
Jacob A 19-03-2010 09:07:03

Sammenligning mellem Desire og Nexus? Du må da tænke på en sammenligning mellem Desire og Legend?

Der er næsten ingen forskel på specs mellem Desire og Nexus One hvertfald..

0 0
Carstenwm 19-03-2010 20:26:34

Det var dævlme skarpt set ;-D

0 0
Jesper Søgaard 19-03-2010 08:10:07

det er nævnt i en tidligere artikel at Desire føles en lille smule langsommere, da den har et større antal pixels. Hastigheden ift. Hero skulle dog være markant påtrods af at processoren kun er marginalt større.

0 0
Carstenwm 19-03-2010 20:28:34

Oki, det var en vinkel på det jeg ikke lige havde tænkt på - at højere pixelantal kræver mere processorkraft. Takker.

0 0
Daniel F 18-03-2010 23:09:13

hej john.

jeg er interesseret i hvor mange GB hukommelse man får med i pakken?

0 0
Mobilsiden.dk 21-03-2010 11:25:37

Hej Daniel. Med HTC Legend medfølger 2 GB SD-kort med i salgspakken. Mobilen understøtter op til 32 GB hukommelse.

0 0
balbay 19-03-2010 00:13:49

Nu gætter jeg.. men vi skyde på at der følger en 2gb kort med som til Hero'en, dette kan selvfølgelig udvides.

0 0
Jacob A 18-03-2010 21:30:57

Hej John,
Jeg synes din omtale omkring Legend er lidt for god.. Det bliver sgu sværere og sværere at vælge mellem Legend og Desire :)
Hvornår modtager en i Desire, som i kan teste så man kan snart kan finde ud af hvad man skal vælge?

Keep up the good work! :)

0 0
Mobilsiden.dk 20-03-2010 11:17:30

Hej Jacob! ENIG! Anmeldelsen bliver lidt for god. Men sådan er produktet jo "desværre". ;) Jeg har selv bekymringen mht. Desire - altså om det ender med to x topkarakter i træk. I øvrigt påbegynder vi test af HTC Desire i kommende uge...

Følg evt. også med på Twitter http://www.twitter.com/mobilsiden og Facebook http://www.facebook.com/pages/Mobilsidendk/43450365790?

0 0
mobil ven 18-03-2010 20:43:33

hej er HTC Legend bedre en HTC HD2.

fordi jeg spekulere om jeg skal købe en HTC HD2 eller en HTC Legend. M.v.h Mobilnørden.

0 0
Mobilsiden.dk 18-03-2010 21:03:51

Alene fordi produkterne kører to HELT forskellige systemer er det svært at besvare dit spørgsmål. Personligt foretrækker jeg Legend - den er HTC's absolut bedste produkt til dato.

0 0
Visky83 18-03-2010 20:41:43

Hej John,
Tak for de indtil videre 2 tests af Legend - det lyder jo til at være en kanon mobil. Dog har jeg lige en lille bekymring som ofte ikke får meget plads i tests og debatfora, jeg håber derfor du (eller andre brugere) vil knytte en kommentar omkring oplevelser med at synkronisere med mac. Jeg har en macbook og er lidt i tvivl om hvor besværligt det er. Tænker meget generelt, dvs. både musik (podcasts, mp3), billeder, evt. film mv. Kender godt til programmer som DoubleTwist og Salling Media men er disse tilstrækkelige til alt sync.
På forhånd tak

0 0
Mobilsiden.dk 18-03-2010 21:01:22

Hej Jeppe. Jeg kan ganske simpelt ikke svare på det med Mac, da jeg ikke har en sådan. Men der er ingen tvivl om, at iPhone i forhold til Mac er at foretrække. Bruger du konsekvent DoubleTwist vil du let kunne synkronisere musik, billeder og podcast. Hvad angår kalender, kontakter og mails, så anbefaler jeg du benytter enten Microsoft Exchange eller Google Gmail. Særligt sidstnævnte fungerer eventyrligt :)

0 0
Visky83 18-03-2010 21:12:37

Ja iPhone er jo nok den bedste mht. at få sync til at køre 110% men synes bare efterhånden den er lidt "kedelig". Forstå mig ret, det er stadig et fedt produkt men Android ser sgu spændende ud, og synes der er flere finurlige muligheder. Er iøvrigt stor fan af Google så derfor synes jeg endnu mere Android virker oplagt - især også hvis doubletwist er tilstrækkeligt rent multimediemæssigt.

0 0
Mobilsiden.dk 20-03-2010 11:14:46

Lad mig sige det sådan her: Hvis du er Google fan, så er der ingen vej uden om Android. ;-) Lige præcis i sync-delen mellem Gmail/mobil (altså mail, kontakter, kalender), kan Apple slet slet SLET ikke følge med ;)

0 0
iPhoneHacks2009 18-03-2010 19:21:54

HTC har endnu ikke rigtig vist at de kan finde ud af at lave touch jeg købte en HTC HD2 og var skuffet.. og en Magic.. det var ikke bedre men har denne HTC så en god touch funktion

0 0
bo 07-07-2010 21:27:28

Det er sandt indtil videre før desire og legend at deres touch skærme ikke virker lige sådan som en iphone. Men hvis du vælger at bruge bagsiden af fingeren ( neglen ) når du blader f.eks. virker den 100 gange bedre. Bare et lille tip til jer der mener at den ikke fungere så godt.

Desuden synes jeg touch funktionerne virker helt fint når man smser ( skal ikke gøres med bagsiden af neglen ).

Venlig hilsen fyren med HTC Touch - Dimond 2

0 0
Mobilsiden.dk 18-03-2010 21:07:24

Touchskærmen på Legend er fuldt på højde med den du kender fra iPhone. Der er ret stor forskel på touchskærmen i HD2, Magic, Hero og Legend.

0 0
Niclas 18-03-2010 18:56:50

hvornår kommer video testen?

0 0
Mobilsiden.dk 18-03-2010 21:02:47

Hej Niclas. Den kommer så snart vi har skrevet testen færdig. Vi tester Legend løbende og skriver samtidigt.

0 0
Daniel 18-03-2010 17:55:38

Hej jeg er voldsom interesseret i at hører hvor meget man skal forvente sig af batteritiden, er den lig iphone? Står nemlig og overvejer om jeg skal købe denne eller en iphone.

0 0
Mobilsiden.dk 18-03-2010 21:05:46

Hej Daniel. Batteritiden er hver bedre eller værre på hhv. Legend / iPhone - og i øvrigt også alle andre tilsvarende smartphones. Kører du med synkronisering af mails er du på nettet, fører samtaler og sms'er - ja, så er det opladning hver nat. På den del oplever jeg ingen forskel fra Legend til f.eks. HD2, Magic, iPhone osv.

0 0

Om brug af cookies