Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC One V - kan ikke anbefales (mobiltest)

HTC One V - kan ikke anbefales (mobiltest)

TEST: One V er den mindste smartphone i One-serien, men desværre også den absolut mindst interessante af de tre mobiler. Læs her hvorfor den ikke er pengene værd.

HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Da HTC præsenterede deres nye serie med One X, S og V i starten af februar måned i år, var der ikke megen fokus på One V, der end ikke var udstillet efter fremvisningen i Barcelona.

Generelt er det ikke mange ord HTC har sluppet fri om produktet, da fokus meget tydeligt, og klogeligt, har været på One X og S.

One V er en lille mobil, både fysisk og prismæssigt. Derfor kan den potentielt ramme rigtigt mange mobilkøbere, der ikke ønsker at slippe f.eks. mere 4.000 kroner for en telefon.

V-modellen ligger sig op af designet på HTC Hero og HTC Legend, der kom på markedet i henholdsvis 2009 og 2010. Hero var på sin tid fantastisk, og Legend gjorde det så godt, at den ramte topkarakteren her på Mobilsiden.dk.

God kvalitet

HTC One V er, for forgængeren HTC Legend, også udført i aluminium - hvilket er et rigtig godt materialevalg. Det giver en følelse af god kvalitet. One V kommer i både sort og grå, men det er klart den sorte, som er den fedeste.

Fronten har tre touch-følsomme taster; tilbage, hjem og seneste applikationer. På toppen en on/off-knap og på den højre side finder du volumen-tasterne. Opladning sker via USB-kabel, og stikket tilsluttes til venstre, nederst.

Alt i alt en mobil, der ligger godt i hånden, og passer perfekt i bukselommen.

Skærmen på 3,7 tommer er af standard TFT-typen med en opløsning på 480 x 800 pixels, men selvom kvaliteten ikke er på højde med det vi finder i topprodukterne, så gør skærmen det virkelig godt. Jeg er i hvert fald ikke blevet skuffet.

Her ses det lille knæk på HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Her ses det lille knæk på HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Funktioner er fjernet

Selvom HTC har fortalt, at alle modeller i One-serien i princippet er meget ens, på nær størrelse, design, hukommelse, pris osv., er flere ting ændret, viser vores test.

Man kan ikke få et overblik over de syv startskærme, ved at trække to fingre fra kanterne til midten, på skærmen. Den flotte genvejs menu til de seneste funktioner, er nu skiftet ud med standardlisten, der ligger i styresystemet Android 4.0, som telefonen er født med.

Oven på Android har HTC lagt brugerfladen HTC Sense, her i version 4.0, men altså ikke helt den samme version 4.0, som i One X og S.

Bedre til SMS-beskeder – men gradvist sløv

One V har en bedre størrelse til SMS-beskeder, end X og S, da den ligger helt perfekt i hånden. Den tilbyder QWERTY-tastatur samt T9-tastatur, begge dele med ÆØÅ og dansk ordbog.

I testen af både One X og V klagede jeg over, ofte at lave punktum i stedet for mellemrum, men på V-modellen er der betydeligt færre fejltryk.

I starten opleves SMS-funktionen som okay, i forhold til hvad man kan forvente af et produkt i denne prisklasse, men dette ændrer sig desværre. Når telefonen gradvist får en større SMS-liste, begynder problemerne.

SMS-delen bliver fra dag til dag, mere og mere tung at åbne. Det er ikke unormalt at vente over fem sekunder, fra SMS-ikonet aktiveres, til beskedlisten er fremme. Dette er på ingen måde acceptabelt for en moderne telefon, uanset pris.

Jeg har også oplevet en blank SMS-liste, hvor kun genstart fik SMS’erne frem igen.

Netop SMS må siges at være en af de vigtigste funktioner, for købere der vælger billigere produkter, og som ikke så tit benytter smartphone-funktionerne. Men her gør One V det altså ikke tilnærmelsesmæssigt acceptabelt.

SMS-delen på HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
SMS-delen på HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Billeder taget med HTC One V

Gennemgående laaaangsom

Brugeroplevelsen på HTC One V, som helhed, er mere til gene, end til oplevelse. Alting går ubehjælpeligt langsomt.

I sin tid oplevede jeg ikke HTC Hero som sløv, men i forhold til de moderne smartphone, er den naturligvis blevet en langsom affære. Jeg vil sige, at One V på mange punkter, kører i samme snegletempo som hvis jeg fandt en gammel HTC Hero frem.

Det træge tempo opleves i alt fra åbning af SMS-beskeder, til opkaldsfunktion eller applikationer.

Jeg sammenligner ikke denne mobil med highend-smartphones til en høj pris, og jeg forventer ikke highend-performance af en mid-rage smartphone, men lige præcis basale funktioner, bør bare spille maks, hvilket de ikke gør her.

Den kinesiske producent Huawei beviste med produktet Honor, at det godt kan lade sig gøre, at holde hastigheden oppe, i et billigt produkt, og Honor er i øvrigt billigere end One V.

HTC skal dog have et kæmpe pluspoint for det flydende Sense- brugerinterface at One V byder på, selvom det er langsomt, glider det flot.

Kamera med gode billeder, men

Kameraet i One V er på fem megapixels, altså ikke de otte megapixels, som findes i One X og S. Men det gør egentlig ikke noget. Billederne fra One V er ganske hæderlige, og man får stadig mange funktioner i fotodelen, blandt andet mulighed for at tage flere billeder på én gang ved at holde udløserknappen inde, og bagefter udvælge det bedste billede.

I videooptageren er HD-kvaliteten 720p muligt, og der kan tages snapshops, mens kameraet ruller.

Videokvaliteten er rimelig hvis lysforholdene ikke er for dårlige, da One V har svært ved at fokusere i mørke omgivelser – her er de to andre modeller i One-serien, bedre. Heller ikke lydkvaliteten på videoer, er specielt god på HTC One V.

Produktet har integration af Dropbox, hvor du får 25 GB gratis plads med i skyen, i to år. Både videoer og billeder, kan mobilen automatisk uploade til Dropbox umiddelbart efter de er taget, så der altid er en backup af dem.

Genveje til seneste apps på HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Genveje til seneste apps på HTC One V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Plads til ekstra hukommelse

HTC One V har 512 MB Ram og i alt 4 GB intern hukommelse. Men i forhold til de andre One-modeller, så kan der i denne, tilføjes ekstra hukommelse ved hjælp af microSD-kort, op til 32 GB er understøttet.

Umiddelbart lyder dette jo som en fantastisk kombination. Men nogle applikationer, f.eks. Evernote, kan ikke finde ud af at køre, hvis der ikke er et hukommelseskort i telefonen. Mens det kører glimrende på X og S, så fejler det på denne. Også Dropbox-app’en protesterer fra tid til anden – og en dag meddelte kameraet, at hukommelsen var fuld.

Hvis ikke man kan nøjes med, at anvende intern hukommelse, når nu den er der, så synes jeg ærlig talt ikke, at det giver mening.

HTCs One-serie. X, S, og V. (Foto: Mobilsiden.dk).
HTCs One-serie. X, S, og V. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Konklusion: Skal, skal ikke?

Jeg vil så gerne holde af HTC One V, der både i forhold til størrelse og pris, på papiret, er en god mobil. Men det er den bare ikke, uanset næsten hvor billig den så måtte ende med at blive.

Mens HTC One X og One S er nogle af HTC’s mest seriøse produkter nogensinde, så fejler One V for hårdt. Den er langsom, og der er ganske simpelt for mange kompromisser.

Batteritiden er godt nok vældig fin, og integrationen af Beats Audio og et godt kamera, er bestemt også plusser. Men den samlede brugeroplevelse er bare ikke god nok, specielt ikke når One V, ifølge Mobilpriser.dk, de billigste steder, koster omkring 2.400 kroner, mens Huawei Honor, der er et langt bedre produkt, kan købes til under 2.000 kroner uden abonnement.

Jeg kan ikke anbefale denne telefon til nogen, overhovedet. Den ender derfor på 2 ud af 6 stjerner.

Det bliver interessant at se, om den kommende HTC Desire C, er et bedre køb.


HOT
- Godt kvalitets design
- Forrygende god størrelse
- Nyeste Android-version


NOT
- Sløvt brugerinterface
- Langsom om at åbne SMS-liste
- Dårlig lyd på video-optagelser

Se: Web-TV indslag om HTC One V


Læs også:
- Web-TV: Oplev HTC One X
- Web-TV: Kom tæt på HTC One S


HTC One V - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Daniel Jørgensen 18-05-2012 11:30:35

i jeres Anmeldelse.. Jeg gider ikke længere læse dem, istedet læser jeg overskriften og konklussionen herinde også kigger jeg ellers på andre mediers anmeldelser.

Jeg synes det er meget underligt, at i på mobilsiden, altid skal skrive noget helt andet end hvad alle andre gør? Når i får jeres test enheder er det så de færdige produkter eller tester i prototyper eller enheder uden den endelige software på?

0 2
Mobilsiden.dk 20-05-2012 10:12:39

Jeg synes det er meget underligt, at i på mobilsiden, altid skal skrive noget helt andet end hvad alle andre gør? Når i får jeres test enheder er det så de færdige produkter eller tester i prototyper eller enheder uden den endelige software på?

Når jeg anmelder, skriver jeg det jeg mener og oplever - ikke hvad andre anmeldere mener. Det er min opgave, at komme med min egen vurdering.

Jo, jeg har tit været uenige med andre. Men hvis ikke jeg mener et produkt holder, så vil jeg ikke skrive det. I øvrigt er der MEGET stor forskel på anmeldelser. Nogle anmeldelser fremstår mere som produktomtaler - særligt fordi, at det nogle gange opleves, at produkter "anmeldes" uden "anmelderen" har haft mobilen i hånden.

Jeg har et produkt i brug i 1-2 uger inden en test skrives - og det er synkroniseret med mine egne data. Så det er ikke en "sekundær" telefon, som jeg benytter. Testproduktet er altså min primære telefon.

I øvrigt vil det fremgå, hvis der er tale om prototyper eller betasoftware - hvilket ikke er tilfældet med HTC One V.

2 0
Mozz 19-05-2012 01:29:48

Daniel - Det er ikke de samme mennesker der laver anmelderserne, og af samme grund vil der altid være forskel på anmeldelser!!
Synes du ikke også det ville være mærkeligt, hvis anmelderen, for hvem det nu måtte være, bare skrev det samme som de andre anmeldere, bare for at være enig med dem ???

Jeg formoder i øvrigt, at mobilsiden ikke anmelder prototyper, uden det evt. ville fremgå af artiklen. Det ville du selv finde ud af, hvis du gad at læse dem!!... men det er måske for meget at forlange, hvis du kun ønsker ens anmeldelser.

0 0
Mobilsiden.dk 20-05-2012 10:13:20

Jeg formoder i øvrigt, at mobilsiden ikke anmelder prototyper, uden det evt. ville fremgå af artiklen.

Yep. Det vil fremgå af anmeldelsen.

1 0
PMV 17-05-2012 12:34:14

Har haft min i 4 uger, super god telefon.Ikke sløv i sms delen.
De sidste HTC jeg har haft:Qtek-Diamond-Hero-Incredible s-Desire og nu One v.
6 stjerner herfra.

0 1
vonGoldschmidt 19-05-2012 12:59:23

Selvom 4 uger nok ikke har resulteret i så meget slidtage, kan du måske alligevel svare på, hvordan oplevelsen med bagklappen er.

Som sagt har en Legend, og med den har slidtage på 'låsemekanikken' i bagklappen resulteret i, at denne sidder løst og nemt ryger af. Det samme problem har nogle venner også.

0 1
Mobilsiden.dk 20-05-2012 10:07:55

Selvom 4 uger nok ikke har resulteret i så meget slidtage, kan du måske alligevel svare på, hvordan oplevelsen med bagklappen

Ja, men her er oplevelsen god. Selve designet og konstruktionen af mobilen fejler ikke noget. Om den kommer til det over tid, skal jeg ikke kunne svare på.

0 1
vonGoldschmidt 16-05-2012 13:31:26

Ganske fin anmeldelse og ærgeligt, at den ikke klarer det bedre. Må indrømme var sq skeptisk mht. specs, men havde den alligevel i søgelyset da den jo er en klar efterfølger til Legend, som jeg nu synes skal til at udskiftes (det bliver nok til en Galaxy III nu så).

Jeg har dog lige et spørgsmål mht. bagklappen, som jeg går udfra indeholder antennen ligesom på Legend.
På Legend blev 'låsemekanismen' på denne klap meget hurtigt 'slidt' således at der skal ingenting til, at hive den af. Hvordan klarer klappen på One V sig på dette punkt?

0 1
Mobilsiden.dk 17-05-2012 08:02:17

Det er svært at svare på, om bagklappen holder i længden, da denne fejl viser sig ved slitage - og så meget har vi trods alt ikke slidt på den del af produktet i testperioden.

1 1

Om brug af cookies