Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC P3600 (produkttest)

HTC P3600 (produkttest)

Alt i én: Internet, mail, Turbo 3G, WLAN, Bluetooth 2.0, GPS-antenne, stor skærm, telefon og meget mere. Med sine 150 gram er HTC P3600 lidt stor - men det er indholdet også.

HTC P3600
HTC P3600

P3600 er et rigtig multimedie-apparat. Den store skærm, men samtidige rimelige størrelse og vægt, får den til at ligne et oplagt valg når ens fokus er mail, internet og telefoni.

Oven i det kommer integreret GPS-antenne – den ønskede software er dog ikke med i salgspakken.

Teleselskabet 3 har HTC P3600 i sortimentet. Det giver mulighed for at udnytte den lynhurtige netværksadgang via Turbo 3G. I testperioden brugte vi stort set ikke det almindelige trådløse netværk. Turbo 3G dækkede simpelthen behovet fuld ud.

Software-delen fungerer helt perfekt, og den generelle hastighed ved åbning af programmer, sms, opkald osv., fandt vi heller ikke fejl i.

HTC P3600 kører på Windows Mobile 5.0. Programindholdet og mulighederne er på ingen måde overraskende, i forhold til andre enheder med samme system. Messenger, læsning af dokumenter og adgang til mail, nettet osv., er med som standard. Derudover kan en masse andre tillægsprogrammet hentes på nettet og installeres.

Ikke en HTC uden problemer

Hovedparten af produktet har kørt uden fejl. Men den udgave vi testede, fik på et tidspunkt den uvane, at smide igangværende opkald ud. Når samtaler passerede omkring fem minutter, forsvandt netværksdækningen. Retfærdigvis skal det sige, at testen blev foretaget på 3’s netværk, og at vores testprodukt, måske ikke var helt optimeret. Men vil du købe en P3600, så bør du være meget opmærksom på netop dette punkt.

I forhold til vores tidligere test af HTC S710, har P3600 ikke på helt samme måde, tendens til at blive ”træt”. Ved S710 oplevede vi hvordan ”trætheden” gik ud over samtalekvaliteten. (læs anmeldelse af HTC S710, klik her...)

Kommunikationen med Bluetooth headset har derimod virket fint, med en samtalekvalitet helt i top.

Rimeligt strømforbrug

Standby tiden oplyser HTC til 250 timer.

Efter vores opfattelse bruger P3600 ikke uhæmmede mængder strøm. Det er muligt at holde en arbejdsdag kørende uden at løbe fra stikkontakt til stikkontakt. Men som ved alle nyere produkter, skal du regne med opladning en gang om dagen. Ved brug af GPS anbefaler vi, du tilslutter strøm fra bilen.

Konklusion

P3600 er en godkendt oplevelse. Især kombinationen af Turbo 3G og trådløst netværk er virkelig fedt.

I tillæg har enheden GPS-antenne – dog uden medfølgende software.

Størrelsen og vægten er i den høje ende, men produktet byder tilgengæld på mange muligheder.

For avancerede brugere og erhvervsfolk ligner HTC P3600 et næsten perfekt valg.


HTC P3600 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies