Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Touch HD - del 3 (produkttest)

HTC Touch HD - del 3 (produkttest)

DEL 3: Fokus på kamera, video-optagelse- og afspilning.

Kamera på fem megapixels og videooptagelse

Uanset hvor meget producenterne gerne vil det, så er megapixels IKKE en kvalitetsbetegnelse for et kamera. Mange andre faktorer som optik, efterbehandling, lysfølsomhed osv. spiller ind, og er ofte langt mere vigtige.

Kameraet på Touch HD er ikke fantastisk, og slet ikke når mørket falder på. Dagslys giver rimelige fotos, men indendørs og mørke ender i meget kedelige resultater. Derimod overrasker macrodelen positivt under gode lysforhold.

Samme resultat kan overføres til videodelen. Det fungerer til sjov og ballade, specielt når lyset er godt. Lyddelen på videooptagelserne er dog katastrofal ved høje lyde. Er du til koncert eller et sted hvor der er meget larm, optages næsten ingen brugbar lyd.

Mulighederne for indstillinger er ellers mangfoldige. Blandt andet kan der tages kontaktpersons-fotos, panorama eller fotos med kreative billederammer.

Touch HD har en autofokus, som er ret smart. Men et tryk på skærmen kan det angives, hvor fokus skal ligge.

Både kamera og video starter hurtigt op, så man ikke misser de rigtige momenter.

Fotoalbummet er i øvrigt ganske gennemført. Det har en lækker smidig finish. Med et enkelt klik kommer billedet op i fuld skærm, og der kan zoomes ved, at tegne en cirkle på skærmen.

Drejes telefonen rundt vender billeder sig automatisk i den rigtige retning.

Videoafspilning

Videoafspilleren understøtter formaterne H263, MP4V-ES, 3GPP, MP4, H264 men ikke DiXV.

Ved Youtube videoer opleves ingen problemer med afspilningen, og videopodcasts står med flot og flydende kvalitet.

I testperioden har jeg forsøgt mig med konvertering af DVD-materiale til telefonen. Det var ikke bare sådan lige til, at ramme et format der kørte perfekt. Derfor kan det anbefales, at eksperimentere med formater, bitrates osv. for, at opnå det bedst mulige resultat. Jeg har konstateret, at video i fuld pixelopløsning på 720x576 pixels (standard DVD-størrelse) ikke kan afspilles flydende til trods for, at HTC selv i specifikationen skriver "480 X 800 pixel display offering a cinema experience on the go"

Efter nogle forsøg må jeg dog konkludere, at videoafspilningen af eget materiale er absolut fantastisk, men at det kræver en komprimeringen i en lavere opløsning.

Læs også
 - HTC Touch HD - del 2 (produkttest)
 - HTC Touch HD - del 1 (produkttest)

På vej...

I kommende uge bringer vi vores samlede bedømmelse af HTC Touch HD.


HTC Touch HD - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kim 10-12-2008 13:42:29

Jeg savner endnu et svar på, hvilken opsætning af bitrater og formater, der gav det bedste resultat for anmlederen, da denne har rippet DVD'er og overført dem til sin HTC Touch HD.

0 0
Kim 06-12-2008 17:00:19

Anmelderen skriver, at denne har eksperimenteret med forskellige bitrater og formater.

Kunne det tænkes, at anmelderen kan afsløre hvilken opsætningen, der gav det bedste resultat?

0 0
Mathias 05-12-2008 18:24:49

Hej jeg er en dreng på 16 søger ny mobil. Jeg har kigget meget på den her. Ellers ville jeg høre om i havde nogle foreslag.

0 0
Theisbjoerke@gmail.com 05-12-2008 16:43:04

Hvis man installere "divx mobile player" på mobilen, er det muligt at se .divx
Muligvis også andre formater, har jeg ikke testet endnu.

0 0
Lukas 05-12-2008 12:48:00

Tak til mobilsiden:-) Så glæder vi os til det endelige resultat!
Ligner en rigtig fed fon!
Vi venter spændt, ikke mindst på prisfald

0 0

Om brug af cookies