Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Trophy - HTC's første bud på en Windows Phone 7 - del 1 (mobiltest)

HTC Trophy - HTC's første bud på en Windows Phone 7 - del 1 (mobiltest)

TEST: Microsoft beviser med deres nye styresystem Windows Phone 7, at de ikke er tabt for mobilbranchen. Se første del af testen på HTC Trophy.

Microsoft gør det "the Apple way" på deres nye styresystem Windows Phone 7. Hvilket beviser, hvorfor det nogle gange er godt, at producenterne har kontrol over hvad der kommer ind på styresystemet.

Apple har fået mange hug igennem årene for deres lukkethed, og på nogen områder er denne berettiget. Men når man har fuld kontrol over ens eget produkt undgår man i højere grad også, at det vikles ind i en masse "snask".

Microsoft har hundrede procent sikkert set både Apple og Android efter i sømmene for, hvordan man laver et styresystem i 2010. Dejligt det også er gået op for Microsoft, at Windows Mobile er forældet.

Windows Phone 7 er dog hverken en kopi af iOS eller Android, men helt sit eget.

Af en første version at være - så må det siges at være mere end godkendt.

Vi ser her i første del af testen nærmere på opsætningen af telefonen, musikafspilleren, SMS-beskeder og tilpasning af "home-screen".

Er du FIRST-MOVER - så skal du have en Windows Phone

Elsker du at have noget andre ikke har, og være først med det, som kan blive "the next big thing"? Så skal du have en Windows Phone.

Hvilken model du skal have handler dog mere om dine egne personlige præferencer, end det handler om, hvad der er bedst.

Microsoft har stillet så mange krav til specifikationerne på telefonerne, at LG, HTC og Samsung i denne sammenhæng blot er en hardware-producent.

Opsætningen - nemt og brugervenligt

Telefonen opsættes nemt, hurtigt og brugervenligt. HTC Trophy var mit første bekendtskab med Windows Phone 7, og opsætningen gik let og uden problemer.

Synkroniseringen af kontakter til både Google og Facebook sker også med et snuptag, og kontakterne i telefonen har med det samme det billede, de har som profilbillede på Facebook.

Skal man have adgang til et trådløst netværk - kan det også klares med blot et klik. Hvis der i toppen vises, at der er et WiFi-tilgængeligt, skal der blot klikkes der, og forbindelsen oprettes.

SMS-beskeder - godt og skidt

HTC Trophy er som sådan både nem og hurtig nok at skrive beskeder på. Windows Phone 7 er fra starten uden dansk ordbog, hvilket kan være et irritationsmoment. Personligt har jeg dog blot slået ordbogen fra.

Det der generer mig mest er, at der ikke er æ, ø og å på tastaturet, uden man skal holde tasterne o og a nede. Der får jeg et flash-back tilbage til den første generation af iPhone, hvor man skulle gøre det samme.

Den var dog undskyldt, da den ikke kom på det danske marked, og her cirka 3½ år senere vil jeg også sige, at jeg ikke synes det er godt nok fra Microsofts side af.

Et par andre småting jeg har hæftet mig ved i samtale-beskeder er, at både de beskeder jeg sender og modtager har samme farve. Her ville jeg ønske, der i det mindste var forskel i farvenuancerne for et hurtigere og bedre overblik.

Fra startskærmen forsvinder det også, at man har en ulæst besked eller email - hvis man har været inde i samtaler - selvom man ikke har klikket på den enkelte sms-besked.

Måden du ser, om en sms-besked er ulæst, er ved at det lille uddrag af beskeden er rød (eller hvilken farve man har valgt telefonen kører med). Her kunne navnet på afsenderen også godt være farvet.

Musikafspilleren - næsten på højde med iPod

Musikafspilleren i Windows Phone 7 er rigtig god, og måden det er bygget op på får klart tankerne hen på Apple's iTunes Store og iPod funktion.

Programmet Zune fungerer rigtig fint og er rigtig brugervenligt - dog er der også her et par enkelte "børnesygdomme", f.eks. når man laver en playliste, så bliver man ikke "advaret", hvis man får overført samme sang mere end en gang.

Men Zune er bestemt et rigtig godt alternativ til iTunes.

Et andet minus er, at man ikke direkte på telefonen kan lave en afspilningsliste.

Selve musikafspilleren fungerer som sådan rigtig fint, og man kan også vælge imellem forskellige afspilningsfunktioner.

Home-screen

Man kan tilpasse "hjemmeskærmen" efter, hvad der passer ens humør. Ligesom baggrundsfarven kan være enten hvid eller sort. Også her kan der drages lidt sammenligning til iPhone, hvor man også her kan vælge om man ønsker hvid eller sort.

De felter man ønsker at tilpasse hjemmeskærmen med f.eks. Facebook-genvej, mail, sms-beskeder, opkaldsfunktion og evt. genveje til diverse kontakt personer.

Laver man genveje til kontaktpersoner, der er synkroniseret med facebook, vil der her vises deres profilbillede, samt et dynamisk icon, som skifter mellem navn, billede og seneste statusopdatering.

Klikker man på genvejen får man oversigt over deres færden på Facebook, og mulighed for at ringe eller sende en besked til den pågældende og meget andet.

Testen fortsætter....

...den kommende tid fortsætter testen af HTC Trophy, og vi ser blandt andet nærmere på, om Trophy har lige så godt batteriniveau, som LG Optimus 7 og Samsung Omnia 7 har vist sig at have.


Læs også:
 - Windows Phone 7 - Det går vi glip af
 - HTC Trophy - HTC's første bud på en Windows Phone 7 - del 1 (mobiltest)
- Samsung Omnia 7 - Windows Phone godt på vej (mobiltest)

Web-TV: Kort preview på HTC Trophy


HTC 7 Trophy - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Joey 04-11-2010 19:38:17

Gider du ikke teste hvordan excel og word fungerer??
Kan den håndtere store excel ark med masser af info og udregninger?

Lidt info om dette ville være GULD værd! :-)

0 0
Joey 04-11-2010 19:56:26

Dette er ikke mig bekendt inkluderet i nogle af jeres wp7 andmeldelser endnu :(
Office delen er vel en stor del af wp7 oplevelsen? :)

0 0
Mobilsiden 05-11-2010 07:43:51

Hej Joey

Det skal vi nok lave noget på - enten selvstændigt og/eller også kommer det med i anmeldelsen :-)

0 0
Joey 05-11-2010 13:26:53

Fantastisk!
Vil jeg se meget frem til :-)

0 0
Kasper Nielsen 01-11-2010 19:20:45

Kan du ikke også lave en test med kameraet som ikke er et stil billede, sådan så os med børn kan se om kameraet er så godt at det kan fange dem uden at de kommer til at ligne skygger?

Kommer der en test af Mozart?

0 0
Mobilsiden 01-11-2010 19:56:23

Det kan du tro - tester både kamera og video:-)

Mht. Mozart så har vi endnu ikke modtaget den, men regner med den kommer på et tidspunkt :-)

0 0

Om brug af cookies