HTC TyTN II (produkttest)

Du får meget for pengene med TyTN II. Vi har testet om TyTN II er lige så god, som den lyder.

HTC TyTN II (produkttest)

Det ligner et perfekt produkt, når specifikationerne læses. I dagligdagen er oplevelsen, da også at TyTN II bestemt er et kik værd, hvis du skal have et produkt, som dækker et bredt behov.

På mange områder minder TyTN II, om en meget lille bærbar computer.

Den store trykfølsomme skærm samt komplette bogstavtastatur (QWERTY) gør dagligdagen til en meget komplet oplevelse. Når så der tilføjes kamera med 3,2 megapixels (autofokus) og GPS-navigation med TomTom, mangler der ikke noget.

Kommunikationen er sikret via trådløst netværk, Bluetooth 2.0, 3G, Turbo 3G, EDGE og GPRS.

Skrivebord og genveje

Enhedens ‘skrivebord’ (forsiden) har som standard, et stort ur og genveje til kontakter, kalender, sms, mails, opkaldsoversigt, vejrudsigt, hurtigkald, Live Messenger og profiler (lydløs, normal vibration osv).

Genvejene fungerer fint, men som sædvanligt med en smartphone/pda, kræver en stor del af de underliggende funktioner, at betjeningen skal ske med en stylus (pind).

HTC har tænkt dette igennem, og tilføjet et betjenings-rullehjul på venstre side, som kan bruges til at finde rundt mellem kontakter, kalenderaftaler, opkald osv. Når markøren står oven på f.eks. kontakten, trykker med ind på hjulet for at vælge.

En anden mulighed er at navigere med joysticket på forsiden.

Skærm og tastatur

Til enhver tid, kan enheden klappes ud – skærmbillede vender sig så horisontalt, og tastaturen kan benyttes. Selv ved igangværende opkald, kan du klappe ud og i, uden det går ud over samtalen. I praksis betyder det, at du kan klappe tastaturet ud, hvis du undervejs i samtalen får behov for at tage notater.

Tastaturet er af god kvalitet. Desværre skal der bruges funktionsknap (FN), for at vælge de danske karakterer.

I udslået tilstand, kan skærmen vinkles, så synsvinklen i forhold til skrivning er optimalt. Produktet balancerer fint med skærmen oppe, helt uden at vælte.

Skærmens generelle kvalitet er høj, med flot kontrast og lysforhold.

Den kan også ringe… Men Bluetooth driller

På telefondelen er lydkvaliteten absolut i topklasse.

TyTN II har også intelligent opkald, hvilket betyder at du i stedet for telefonnummeret, blot kan taste navnet på den kontakt der skal ringes til. Skal der ringes til f.eks. Mette, tastes 63883, som er de taster der indeholder bogstaverne m e t t e. Telefonbogen viser nu matchende kontakter. Virkelig smart detalje.

Opkaldslisterne indeholder en komplet log for hver kontaktperson med info om alle opkald, besvarede og ubesvarede, med dato og tidsinformation.

I testperioden har vi brugt Nokia BH-900 Bluetooth headset. Lydkvalitetet og rækkevidde er fin, men der var en del problemer, med stabiliteten omkring Bluetooth. Ofte har det betydet, at headset skulle slukkes og tændes ind imellem, for at holde forbindelsen.

Denne fejl, er desværre ret udbredt på produkter med systemet Windows Mobile.

Stort programudbud

HTC TyTN II kommer med en mængde programmer installeret.

Ud over kendinge som Live Messenger, opgaver, noter, lommeregner finder du stemmestyret opkald, søgefunktion (dækker også søgning i sms) og et par spil (7-kabale og Bubble Breaker). Office-delen er opgraderet til nu at have rigtige udgaver af Excel, PowerPoint og Word – nu kan dokumenter både åbnes, redigeres og skrives. Fra Adobe kommer Acrobat Reader til pdf-dokumenter.

Bruger du mails, understøtter TyTN II både pop3 og imap. Desuden kan den synkronisere med Microsoft Outlook. Jeg har igen negative kommentarer omkring denne del.

Navigation med TomTom

GPS-antennen er indbygget i TyTN II.

Det betyder, at du blot skal investere i navigationssoftwaren for at udnytte denne. Den udgave vi testede var blevet leveret med TomTom 6.

Navigationen fungerer fuldstændig perfekt på TyTN II.

Du kan endda besvare indgående opkald på Bluetooth headsettet,  under kørsel med navigationen i gang.

Skal du bruge navigation, så husk at spørge din forhandler, om et godt tilbud på en pakkeløsning.

Kamera og musik

3,2 megapixels med autofokus! I forhold til tidligere HTC-produkter er specifikationerne betydelig bedre. Alene autofokus, gør en stor forskel ved resultatet. Men nu skal du ikke forvente et professionelt digitalkamera. Funktionsmæssigt er det "okay" og kvaliteten er rimelig. Altså ikke en fotomobil, men dog anvendelig og fornuftig.

Musikafspilleren Windows Media Player virker fint. Men det medfølgende headset er af ringe kvalitet, og i øvrigt kan den ikke spille særlig højt.

Strømforbrug

Ingen tvivl om, at TyTN II bruger en del strøm.

HTC oplyser standbytiden til godt 350 timer og taletiden til omkring 4 timer. Dette er absolut vejledende.
 
Jeg har ikke en oplevelse af, at TyTN II "sviner" med strømforbruget – omend du dog skal regne med opladning hver aften.

Bruger du meget navigation kan en lader i bilen være en fordel. Husk i øvrigt at deaktivere trådløst netværk, Bluetooth osv., når det ikke bruges, så holder batteriet betydelig længere.

HTC USER, sponsor, logo, artikelfoto
Mere information og tips til HTC-produkter, finder du på Qtek-user.dk – klik her!

Konklusion. Skal jeg købe den?

Ja, det vil jeg mene du skal. Men kun hvis du har behov for en multienhed og mener du har brug for funktionerne.

Prisen (uden abonnement og software til GPS) er omkring 5000 kroner med moms, hvilket er ganske rimeligt.

Overordnet er HCT TyTN II velfungerende. Der er enkelte skønhedsfejl, som at betjeningen er lidt langsom, hvis den f.eks. spiller musik, eller at headsettet driller lidt. Men det er da bestemt noget, man kan leve med.

Min vurdering er 5 ud af 6 point.

Historien er ikke slut

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 23/10/2007 publicerede vi artiklen om Motorola RIZR Z8 (produktest) del 1 af 2 – Historien kan du læse her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Musik..