Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Huawei Honor 2 - rimelig mellemmobil (mobiltest)

Huawei Honor 2 - rimelig mellemmobil (mobiltest)

TEST: Huawei Honor 2 er en rimelig god telefon i mellemklassen med en fin størrelse.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Da jeg sidste år testede Huawei Honor var jeg voldsomt imponeret. Telefonen kostede dengang lige under 2.000 kroner uden abonnement, og slog på mange områder konkurrenterne i klassen, endda også dem der var dyrere. Ikke et under at karakteren endte på 6 ud af 6 stjerner.

- Læs testen af Huawei Honor

Desværre for Huawei er det svært at følge en succes op. To’eren er da heller ikke nær så imponerede, som forgængeren.

Designlayoutet er nogenlunde det samme. Den nubrede bagside er dog erstattet af mat plastik, der føles som et blødt skridsikkert materiale, der sikrer at mobilen ikke smutter ud af hånden på en. Alt i alt et design der ikke generer nogen, ej heller det modsatte.

Fronten er i øvrigt stilren med tre touch-taster under skærmen. Power og volumentasterne er placeret på telefonens højre side.

Det virker derimod på alle måder irriterende, at microUSB-stikket til opladning sidder på telefonens venstre side, og ikke i bunden, hvor jeg synes det hører til. Heldigvis er headset-stikket lokaliseret i toppen.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Lidt mere af det hele

Honor 2 vejer 145 gram, fem gram mere end forgængeren. For den minimale ekstravægt får du blandt andet større skærm (4,5 tommer), flere pixels (720 x 1280), mere intern hukommelse (8 GB) og større batteri (2.230 mAh) – men stadig mulighed for at benytte microSD-kort til ekstra plads.

Kameraet er fortsat på 8 megapixels, mens videooptageren nu kan køre 1080p med 30 fps. Processoren der trækker det hele er en quad-core på 1,4 GHz, baseret på Huaweis eget chipset. I den udgave af Honor 2 der sælges i Danmark, er der 1 GB RAM.

Sammenlignet med Samsung Galaxy S III Mini er Huawei Honor 2 bedre spækket over stort set hele linjen, men vejer mere og fylder mere end Samsungs mini-smartphone.

Samsung Galaxy S III Mini vs. Huawei Honor 2

Gammel Android-version

Honor 2 er fra salgsstarten bagud på Android-versionen. Telefonen leveres kun med Android 4.0.4, og der er altså langt op til Android 4.2, der aktuelt er ude på Google Nexus 4.

 - Android 4.0+ indhenter Gingerbread

Men der er håb forude, da Huawei overfor Mobilsiden.dk bekræfter, at Honor 2 opdateres til Android 4.1 Jelly Bean i begyndelsen af andet kvartal i år. 

Jeg synes det ville have klædt Huawei, hvis de fra starten havde valgt at komme med minimum Android 4.1, så køberne ikke skal bekymre sig om, at skulle vente på en opdatering.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Intet nyt i brugerfladen

I forhold til hvordan jeg husker Huawei Honor, er der ikke sket det store i to’eren. Der er naturligvis ikke grund til at ændre noget, hvis det man har virker.

Det er (heldigvis) relativt begrænsede indgreb Huawei har lavet i Android-systemet, set i forhold til hvordan Android i sin rå form tager sig ud. Og Huaweis arbejde med eget overlay til Android, der vil komme i fremtiden, bekymrer mig lidt. Umiddelbart har Huawei ikke fortalt, om de planlægger at opdatere de nuværende telefoner til Emotion UI, eller om det er forbeholdt de nye.

Web-TV: Oplev Huawei Emotion UI

Når det er sagt, så er brugeroplevelsen i Honor 2 ganske god. Kun i opsætningsproceduren hvor alle ens mails, kontakter, applikationer indlæses, oplevede jeg en træg smartphone. Ved dagligdags brug, kører Honor 2 ganske godt – taget i betragtning, at der ikke er tale om en topmodel.

Håbløst tastatur til beskeder

Huawei Input Method, hedder tastaturet til beskeder. Her skal kineserne lære ikke at genopfinde noget andre allerede har lavet bedre tidligere.

Jeg synes tastatur-layoutet er direkte elendigt, og kun på de gode dage rammes der rigtigt. Men fælles for hele oplevelsen er, at ens skrivehastighed er voldsom langsommelig.

Heldigvis findes der gode alternativer i Google Play Store, jeg bruger selv Smartkeyboard. Jeg synes dog det er urimeligt, at køberne selv skal bøvle med at forbedre, noget så vigtigt, som et tastatur. Her er Huawei dog ikke alene om, at forsøge at opfinde den dybe tallerken.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Ikke en mail-mobil

Hvis du forventer en stærk telefon til business-brug, er det ikke Huawei Honor 2 du skal vælge. 

Den synkroniserer fint med forskellige mailudbydere samt Microsoft Exchange, men dine mails kommer ikke ind i tråde / samtaler. I stedet skal du forholde dig til en stor bunke enkeltstående e-mails, hvilket hæmmer overblikket.

Anvender du Gmail er det den samme mailapplikation, som den der findes på andre Android-smartphones, så her er der ingen udfordringer.

Til gengæld er der ikke problemer når det kommer til kalender, der ud over at synkronisere fint med flere kilder, kan vise indholdet i dag, uge, måned samt dagsorden. Ligeledes er kontaktlisten fin når det kommer til overblik og samspil med f.eks. Exchange eller Gmail.

God batteritid

Huawei sagde tilbage i marts 2012, at et af deres fokusområder er lang batteritid, hvilket de generelt også har leveret på deres produkter. Det vil sige ofte bedre batteritid end konkurrenterne, men ikke voldsomt meget bedre.

Huawei: Mobilen skal kunne holde i to døgn

På Huaweis telefoner lægger jeg ofte mærke til, at der ikke lader til at køre så mange mystiske processer i baggrunden, som tilfældet er på mange andre smartphones, hvilket i sidste ende er med til at give god batteritid.

Konkret på Huawei Honor 2 har det intet problem været for mig, at holde strøm hele arbejdsdagen, uden bekymringer undervejs.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

Kameraet er hæderligt

Denne mobil leverer et hæderligt fotoresultat, dog uden at overraske. Der er tale om et 8 megapixels kamera med autofokus-mulighed, som hovedkamera. På fronten sidder 1,3 megapixels kamera til videotelefon og fotos af dig selv.

Billederne er pæne, ikke det værste jeg har set. Der er lidt tendens til billede-støj og hvidbalancen er ikke helt på plads. De hvide nuancer har et blåligt skær.

Kameraet har forskellige effekter indbygget, som man kan muntre sig med, men det bliver så også ved det.

Jeg vil ikke sige at Honor 2 kan erstatte et rigtigt kamera, med mindre der er tale om her og nu fotos.

Billeder taget med Huawei Honor 2

Konklusion - rimelig

Med denne smartphone får du ikke 4G-forbindelser, men kun 3G. Du får ikke et kamera der sparker benene væk under dig eller for den sags skyld den næste business-smartphone. Derimod kan du glæde dig over en god fysisk størrelse, rimelig fornuftig skærm samt god batteritid, fin lyd og god samtalekvalitet – og jeg har ikke i testperioden haft problemer med hverken netværk, WiFi eller Bluetooth.

Huawei Honor 2 er på de fleste områder yderst velfungerende, og den samlede oplevelse er, at der er tale om en mellemklasse-mobil af de bedre. Desværre er der, i forhold til den første Honor, sket for lidt i udviklingen.

Prisen ligger omkring 2.500 kroner hvilket er rimeligt nok, om end den bestemt heller ikke må være dyrere. Allerede ved den nuværende pris, er det overvejelsen værd at se i retning af en Samsung Galaxy S III Mini der fås ned til 2.000 kroner i øjeblikket.

Huawei Honor 2 ender på fire ud af seks stjerner.

Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).
Huawei Honor 2. (Foto: Mobilsiden.dk).

PLUS

- God størrelse og godt greb.
- Flot skærm med fin opløsning, god batteritid.
- God lyd ved samtaler og brug af Bluetooth headset.

 
MINUS

- Dårlig tastatur til beskeder.
- Gammel Android-version.
- Ingen 4G + dårlig placering af USB-stik.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robin 07-03-2013 19:27:28

Kommer 2 GB versionen til DK?

0 0
Mobilsiden.dk 07-03-2013 21:23:27

I Danmark er der 1 GB RAM i Huawei Honor 2.

0 0
Robin 07-03-2013 22:03:50

Kan det tænkes, at måske 2 GB ram versionen af Huawei Honor 2 kommer til Danmark?

0 0
ij6210 07-03-2013 12:55:21

Hvorfor viser i billeder af telefonen med Nova Launcher? Det er vel ikke det den leveres med fra starten?

0 0
Jespr 07-03-2013 15:22:34

Sådan ser Googles standard launcher også ud. Det er bare fordi Huawei ikke har ændret så meget på standard Android brugerfladen.

0 0

Om brug af cookies