Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Invisio G5, Bluetooth headset (produkttest)

Invisio G5, Bluetooth headset (produkttest)

Høj kvalitet pakket sammen i kun fem gram. Eneste problem med Nextlink Invisio G5 Bluetooth headset er, at det risikerer at blive væk.

Headsettet Invisio G5 er nærmest ufattelig lille. Vægten er 6 gram og måler kun 3,3 x 1,6 cm. Med andre ord, der skal passes på, ellers bliver det simpelthen væk.

Der er ingen bøjle til 'montering' på øret, som på traditionelle Bluetooth headsets. I stedet sættes Invisio G5 ind i øret, og fastgøres med en lille gummitap, kaldet Soft Spring. Efter nogle få forsøg fanges princippet, og nu kan headsettet sættes på, hurtigere end jeg nogensinde før påsat et headset. Invisio er designet så lækkert at, at man ofte glemmer det er på.

Volumen kan under samtale justeres op og ned, og opkald kan besvares og afbrydes på en stor knap. Volumenknapperne fungerer relativt dårligt. På grund af Invisios kompakte størrelse, er risikoen for at ramme afbryderen temmelig høj. Tilgengæld er der ingen problemer med afbryd/besvar knappen.

Lydkvaliteten er god både i samtalens sende- og modtage ende. Dog har vi nogle gange oplevet, at den som der ringes til, kan høre sig selv.

Sammen med Invisio G5 kommer en æske, der både bruges som oplader og opbevaring. Det er godt tænkt, især fordi den indeholder strøm til et par opladninger, uden man behøver være i nærheden af en stikkontakt.

Producenten oplyser, at headsettet har 4 timers taletid og 150 timers standby.

Vores samlede vurdering er, at Invision G5 headsettet fra producenten Nextlink, har været et rigtig godt bekendtskab. Absolut et køb, som fint kan anbefales. Prisen ligger omkring 1000 kroner.

Mobilsiden.dk har testet Nextlink Invisio G5 over en længere periode, på en række forskellige mobilprodukter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies