Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   iPad Air - den eneste tablet du behøver (produkttest)

iPad Air - den eneste tablet du behøver (produkttest)

TEST: Har du en iPad, så skal du købe iPad Air. Har du en anden tablet, så skift. Har du ingen så køb iPad Air!

Apple iPad Air.
Apple iPad Air.

Tilbage i 2010 anede jeg ikke, hvad iPad skulle gøre godt for. I dag må jeg, som så mange andre erkende, at Apple kom med et produkt, der skabte et nyt behov for millioner af brugere.

I dag er status, at analysefirmaet Gartner forventer en tabletvækst i verden på 53.4 procent, svarerende til et samlet salg på 184 millioner enheder i 2013. Allerede næste år regner Gartner med over 263 millioner solgte tablets.

Naturligvis sælges der flest Android-baserede tablets, da prisniveauet på disse er mindre, samt antallet af variationer er større. Et brugerstudie fra USA viser, at af det samlede brug af tablets, sidder iPad på 80 procent.

Siden den første iPad kom i 2010 har Apple solgt over 170 millioner enheder på verdensplan, og nye udgaver købes fortsat som varmt brød.

Innovativt design

Designtrenden for skærmenheder har to grene, der også optræder i kombinationer. Skærmene bliver større, og kanten omkring dem bliver gradvist mindre. Særligt på fladskærme til hjemmet er denne udvikling meget tydelig.

Et moderne 46” TV fra Samsung har tyndere kant omkring skærmen, end der er på iPad Air, selvom også denne er minimeret sig.

Kanten er på iPad Air, sammenlignet med fjerde generation iPad, blevet markant mindre. Desuden er iPad Air 28 procent lettere og 20 procent tyndere. I samlet volumen har produktet tabt sig 24 procent, hvilket tydeligt mærkes, når de to generationer holdes i hånden.

Jeg har vist iPad Air til nogle stykker under testen. Alle er kommet frem til den konklusion, at alene på designdelen, er der grund til at opgradere den gamle model. Det er muligt denne konklusion ikke er rationel, men vi kommer ikke uden om, at iPad Air er Apples bedste iPad-design til dato.

Jeg vover pelse, og udråber iPad Air,  til at have tablet-kategoriens bedste design. Den er simpelthen bare SÅ lækker.

Meget kraftig hardware

Hardwaren er også opgraderet i iPad Air. Den nye 64-bit A7 processorchip yder alene på grafikdelen dobbelt så kraftig performance, i forhold til fjerde generation iPad.

A7 understøtter OpenGL ES version 3.0, og åbner for visuelle effekter i f.eks. spil, der normalt kun er forbeholdt spilkonsoller og computere.

I det daglige lægger man mærke A7 ved hurtigere opstart af applikationer og spil, men kun de store og kraftige apps. På helt almindelige ting som Spotify og Safari browseren, er der ingen mærkbar forandring. Et spil som Infinity Blade 3, der er iPad Air optimeret, åbner derimod markant hurtigere.

Apple har også udsendt en opdateret iMovie applikation, der nyder godt af de ekstra kræfter, særligt når ens projekter skal eksporteres. Jeg har også fået demonstreret AutoCad tegninger på iPad Air, og her overraskes man over, hvor meget power der ligger gemt i den lille maskine.

Jeg tror kun, vi har set begyndelsen af, hvad iPad Air faktisk formår at blive anvendt til. Nu skal softwareudviklerne lige få øje på mulighederne i hardwaren, og jeg er rimelig sikker på, at vi vil se meget spændende løsninger. Her bliver det interessant, hvordan særligt grafikdetaljerne bliver udnyttet.

Som i iPhone 5S har også iPad Air M7 co-processor, der tager sig af beregninger af bevægelsesdata fra enhedens forskellige hardware-sensorer som accelerometer, gyroscope og kompas. Normalt bliver sådanne kalkulationer udført af hovedprocessoren, og M7 betyder lavere strømforbrug på programmer, der udnytter data fra disse sensorer.

Skærmen er forsat 9,7” og opløsningen ligger på de vanlige 2048 x 1536 pixels med en PPI på 264, så her er der fortsat ingen opgradering i forhold til den ”gamle” iPad.

Der er kommet ekstra gang i Wi-Fi delen. Apples tablet har dual-band (2,4 GHz og 5 GHz) med hastigheder op til 300 Mbps, altså teoretisk dobbelt hastighed af, hvad den forrige generation iPad kunne levere. I praksis er det dog svært at mærke forskel.

Køber du versionen med plads til SIM-kort, behøver du ikke bekymre dig om 4G LTE frekvenserne. Apple lægger diskussionen om LTE i graven, ved at introducere hele 14 LTE frekvensområder i iPad Air.

Forbedret kamera

Det burde være forbudt at tage fotos med en iPad offentlige steder. Det ser vildt tåbeligt ud, når folk render rundt og tager billeder med en tablet. Ikke desto mindre ser vi nok mere af det, da Apple har sat et bedre kamera i.

Linsen består af fem elementer og opløsningen er 5 megapixels med understøttelse af HDR. Der er ikke Burst mode, som i iPhone 5S, men der kan alligevel tages billeder temmelig hurtigt efter hinanden.

Frontkameraet har 1.2 megapixels med mulighed for 720p videokvalitet ved videosamtaler via f.eks. FaceTime. Den almindelige videooptager skyder i 1080p HD-kvalitet.

Video og billedkvalitet er egentlig ret god, men igen, man tager ikke feriebilleder med en iPad, eller en anden tablet.

Apple iPad Air.
Apple iPad Air.

Store nyheder i softwaren

iPad Air kører på styresystemet iOS 7 ganske som de nye iPhones. I forhold til iOS 6 er ikonerne mindre svulmende, og de ligger nu fladt med brugerfladen. Farverne har fået et ekstra boost, mens en række indbyggede standardapps enten har fået nye funktioner, eller er komplet re-designede. Det gælder blandt andet kalenderen, der har dag, uge, måned og årsvisning.

Også notifikationscentret i topgardinet er ser anderledes ud, og den nye bundmenu udgør nu et kontrolcenter, der blandt andet giver ét-kliks adgang til Wi-Fi, Bluetooth m.v.

Apple har desuden lavet en ny prisstruktur, hvor iLife suiten med iPhoto, iMovie og GarageBand er gjort gratis tilgængelig. Det gælder også for iWork programmerne Pages, Numbers og Keynote, som man ikke længere skal betale for. Alle kontorapps har fået en ret stor overhaling på designet.

Hvis du har både en iPhone og iPad, vil du kunne bruge AirDrop til at flytte filer fra den ene til anden enhed. Jeg har eksempelvis optaget video med iPhone 5S, og efterfølgende overført filerne til iPad Air, hvor de er blevet redigeret i iMovie.

En fiks detalje er muligheden for at lægge et videoprojekt i iMovie Theater, der gør det muligt at se det færdige resultat, i den tilsvarende applikation på Apple TV.

Samlet set indeholder App Store nu over 475.000 applikationer, som er tilpasset iPad.

Lang batteritid

Batteriet i iPad Air har rimelig mange timers drift, op til 10 timers brug, lover Apple. Faktisk holder iPad Air, lige så lang tid som fjerde generation, hvilket skyldes den mere strømeffektive A7 processorchip samt iOS 7, der udnytter strømmen bedre end den foregående version.

iPad 2 have et batteri på 6.930 mAh, mens iPad 3 og 4 lå på 11.560 mAh, og trods ihærdige søgninger på Google, er det ikke lykkedes mig at finde frem til kapaciteten på batteriet i iPad Air.

Ud fra mit forbrug, som er meget blandet, oplever jeg at iPad Air holder fornuftigt, men jeg sætter den typisk alligevel til ladning om aftenen, hvis jeg har brugt den meget i løbet af dagen.

Ny beskyttelse af iPad

Med en iPad Air i hånden kan du smide gamle covers ud, da formfaktoren på det nye produkt er helt anderledes. Dermed er det også et goddag til en ekstra udgift, ud over produktet.

Der er kommet en iPad Smart Case, som er et komplet cover, der dækker både bagside og front, med mulighed for at folde den skærmbeskyttende del om til en støtte, så iPad kan lægge skråt eller stå op.

Coveret er blødt og lækkert, og udført i læder.

Hvis du kun ønsker beskyttelse af skærmen, er det iPad Smart Cover, som du skal investere i. Funktionerne er de samme som i Smart Case.

Begge typer af covers kommer i et udvalg af forskellige farver.

Smart Case koster 599 kroner, mens Smart Cover ligger til 299 kroner.

iPad Mini eller iPad Air?

Inden du drøner ud og køber en iPad Mini med Retina Skærm, fordi du synes iPad Air er for stor, så hold lige inde et øjeblik.

Efter den enorme slankekur, er den store iPad begyndt at minde temmelig meget om iPad Mini. Ved første øjekast udbryder mange ”Er det iPad Mini”, når de får Air i hånden.

Med andre ord. Besøg en forretning og mærk produkterne op mod hinanden, inden du beslutter dig.

Efter introduktionen af iPad Mini med Retina skærm, er valget dog blevet mere nuanceret, da hardwaren i de to produkter, stort set er ens. Kun skærmen er forandret. Så nu er en lille iPad ikke længere lille inden i.

Begge produkter kommer med 16, 32, 64 og 128 GB hukommelse.

Konklusion: Air flyver ind i fremtiden

Det findes bunkevis af tablets på markedet, men i brugervenlighed, design og app-udvalg, slår ingen Apples iPad.

iPad Air er det bedste tabletdesign til dato, og dens kræfter sender den på en flyvetur ind i fremtiden. Alligevel kan jeg ikke undgå at undre mig over, at Apple har udeladt fingeraftrykslæseren Touch ID.

Jeg har ikke før nu oplevet en tablet tale så meget til mig, som tilfældet er med Air, som jeg er absolut begejstret for.

Ingen tvivl. Topkarakter 6 ud af 6 stjerner.

iPad Air
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Apple iPad Air Wi-Fi + Cellular - billigste pris fra 6298kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

chris 13-02-2014 15:25:32

jeg har været heldig og finde min ipad meget billigt her http://rabatcenter.dk/index.php/component/hikashop/product/173-ipad-mini-cellular-med-4g-16gb-lagerplads-og-wi-fi-spar-10 tilmed gratis fragt og er yderst tilfreds.

0 0
Belgarion 19-11-2013 07:44:37

forstår ikke at der ikke er et hdmi stik på en ipad. jo jo kan da vel købe alle mulige lighting kabler som kan forskellige ting, men de koster jo også en kvart formue.

2 0
AS 19-11-2013 18:11:51

Men du har jo ikke behov for HDMI i max. 99% af tiden hvis du udnytter Apple's økosystem. Og hvis du ikke er det er det vel rimeligt at lægge en skilling til Apple.

0 4
Morten Jensen 19-11-2013 11:26:02

Hvad er det du ikke forstår? Apple tjener formuer på, at folk skal købe ekstra kabler? Det er da ganske enkelt at forstå... ?

2 3
Gustav 18-11-2013 20:21:00

Har haft Ipad 1, 2 og har nu 4. Da Ipad 4 kom kunne i på mobilsiden ikke få armene ned.....bedste tablet. Men jeg blev vildt skuffet over hvor lidt nyt der kommer når Apple lancerer nyt. Og nu igen, tyndere og lettere....meget opfindsomt. Har haft den i hænderne, synes den virker let og billig.

0 0
Habtus 17-11-2013 14:12:57

NAS : nej, men man kan gemme sine filer via iCloud så de er tilgængelig på iPhone, iPad og computer

Man kan streame musik og film trådløst til fjernsyn og højttalere hvis de er forberedt til det

Ja, man kan gemme vedhæftede filer fra mails

Ja, man kan gemme pdf og word filer. Ikke ZAP filer og word filer konverteres til pages format

0 0
hellas7 18-11-2013 22:04:53

word filer konverteres altså ikke til pages format (med mindre du åbner i pages og redigerer en fil hvorefter du, hvis du bare trykker gem i pages, vil have en pages-fil med samme navn)

0 0
Svend Brinch 17-11-2013 12:51:43

Men kan man...

Sende filer til sin NAS server og omvendt ?

Sende musik og video fx til min Sony tv, Denon avr 2000 og WD live tv ?

Gemme vedhæftede filer fra mails ?

Gemme pdf,word og zip filer på Ipaden ?

0 0
AS 17-11-2013 17:05:07

1. Jo man kan godt sende filer fra NAS til iPad og omvendt
2. Ja hvis de understøtter AirPlay. Ellers brug AppleTV
3. Ja selvfølgelig.
4. Jeps blandt andet via file Manager

0 0
Svend Brinch 17-11-2013 18:30:47

Ok, det er fordi jeg har købt en Surface 2

Var i tvivl om jeg hade valgt rigtig, men det har jeg åbenbart, da Surface kan det hele ud af boksen uden man skal købe tilbehør for at kunne noget af det jeg nævnet...

Tak for svar 😊

0 0
Onkel_Per 21-11-2013 18:51:30

Du behøver ikke tvivle. Ud fra de 4 ting du har forespurgt her, har du valgt rigtig!

0 0
Onkel_Per 16-11-2013 10:04:37

Vi har 2 iPad 2 i huset. Og der bliver ikke skiftet!
Anvendeligheden eller mangel på ved sådan en tablet, i forhold til en bærbar+smartphone gør at det er iPad'erne der ligger og samler støv på hylden.
Synes alt for ofte at man lige skal noget, hvor tablet'en ikke lige kan klare det.



PS. det var lige før jeg ikke fik læst det hele.
Konene og datteren var ved at se et klip med ham der Ole Henriksen da jeg kpm til:

"Jeg vover pelse, og udråber iPad Air, til at have tablet-kategoriens bedste design.
Den er simpelthen bare SÅ lækker."

Der var jeg ved at glide ned af stolen :-)

0 0
m$ 16-11-2013 14:57:04

"Jeg vover pelse, og udråber iPad Air, til at have tablet-kategoriens bedste design.
Den er simpelthen bare SÅ lækker."

Ja det lyder som noget Gustav kunne slynge ud

0 1
TF 16-11-2013 15:31:11

Det er muligt men det er jo rigtigt det der bliver sagt :-)

1 1
Mikael 16-11-2013 09:20:26

Det er meget godt med en suveræn tablet, men vi er en familie på 5 med små børn som bruger vores iPads dagligt.

Vi kan ikke bruge dem til noget seriøst, da vi ikke kan sikre at børnene ikke går ind og ændrer vores kalendere, sletter filer eller hvad det nu kan blive til.

Så når der kommer mulighed for forskellige brugere på en iPad, så begynder jeg at acceptere den som et seriøst stykke værktøj.

1 0
AVN 16-11-2013 19:14:11

Det du skal have fat i @Mikael er en tablet med Android 4.2 eller højere, så kan du konfigurere brugerprofiler.

1 0
hellas7 18-11-2013 22:02:10

eller noget windows-halløj

0 0
jec 16-11-2013 00:16:06

"Det findes bunkevis af tablets på markedet, men i brugervenlighed, design og app-udvalg, slår ingen Apples iPad."

Hvorfor er det altid blevet til en sandhed som man ikke behøver at argumenter for, at at Apples produkter er mere brugervenlige end andres. Når jeg iagttager mine egne børn, så kan de langt bedre finde ud af Android end Ios, pga. den faste tilbageknap. De ved altid hvordan de kan vende tilbage til forrige skærmbillede, hvis de roder sig ud i en undermenu som de ikke kender. Hvorimod ved samme situation på Ios, så har de svært ved at komme videre uden hjælp.

1 1
Robert 16-11-2013 02:32:48

Årrh det tænker jeg så tit det der!! Hvad stiller man op uden hjem, tilbage, multitask og menu knapper? Jeg har meget begrænset viden om Ipad men de gange jeg har brugt min svogers har jeg altid været forvirret over hvordan man rydder hukommelsen og kommer frem og tilbage på platformen.

0 0
AS 17-11-2013 17:17:58

1. Der er en hjemknap på iPaden.
2. Tilbage og frem sker ved at swipe fra højre = tilbage eller fra venstre = frem
3. På iOS har man ikke brug for at lukke programmer. Det gør systemet selv, men hvis du trykker 2 gange på hjemknappen vises tidligere benyttede programmer. Dem kan man så afslutte hvis man lyster men har intet med nedsat performance at gøre.
4. Menuknappen har man intet at bruge til på en iOS enhed.
5. Der ryddes automatisk op i hukommelsen.
6. Frem og tilbage på platformen styres enten via hjemknappen eller swipe med fire fingre enten til højre elle venstre.

0 0
jec 15-11-2013 23:59:58

"Jeg tror kun, vi har set begyndelsen af, hvad iPad Air faktisk formår at blive anvendt til. Nu skal softwareudviklerne lige få øje på mulighederne i hardwaren, og jeg er rimelig sikker på, at vi vil se meget spændende løsninger."

Jeg tror ikke på det. Når alt kommer til alt, så er det kun spil som har behov for den slags kræfter. Og større detaljerigdom i spil betyder også højere udviklingsomkostninger, og spørgsmålet er om der er økonomi i det. På mobilplatformene er vi jo vant til at apps'ene enten er "gratis" eller kun koster meget lidt.

0 1
Jacob Lund 15-11-2013 23:46:24

Nu har jeg haft min mini med retina i 2 dage. Jeg er rigtig glad for den lille størrelse. Jeg stod med iPad air og sammenlignede de 2. Selvom air har tabt en del i vægt og størrelse så giver mini mig muligheden for at skrive fornuftigt uden at ligge den på en flade.
Jeg skriver en del mails og på en mini kan jeg skrive med 2 tommelfingre hvilket fungere fint. Samtidig læser jeg en del og her mener jeg stadig at air er for tung når man først sidder med den i et par timer.
Har man en fast iPad liggende i stuen er en air sikkert den rigtige. Mon ikke det ender med en mini til rejsen og en iPad maxi til stuen :)

0 0
morten thomsen 17-11-2013 15:55:26

man kan sagtens skrive med 2 tommelfingre på Air eller hvilken som helst anden ipad..

del tastaturet i 2 så passer det perfekt til det..

0 0
TF 15-11-2013 23:10:43

Og selvom jeg havde lovet mig selv at springe denne generation over, må jeg indrømme at Air lokker helt vildt :-)

0 0
Jon R - Mortensen 15-11-2013 15:50:19

Ville have forsvoret det, men må lægge mig fladt ned for dette det første æbleprodukt jeg nogensinde har ejet. Vil stadig påstå at som mobil på farten er en Lumia925 out of this world, men aldrig har jeg oplevet noget så gennemført som en iPad Air. Men har jo intet at måle op imod så de ord svæver sådan lidt rundt i det fri. Og udover det er det et helt nyt styresystem som man skal sætte sig ind i. Det er som at have sex for første gang helt om igen. Fumler og famler, men ingen tvivl om at man vil det ;)
God weekend.

0 0
AS 17-11-2013 17:24:56

Men det er først når man har flere Apple enheder som at man får det fulde udbytte. Håber du blive glad for den, men selvfølgelig kræver det lidt benarbejde at skifte eller sætte sig ind i en ny platform.

0 0
AS 17-11-2013 17:27:22

Men det er først når man har flere Apple enheder, at man får det fulde udbytte. Håber du blive glad for den, men selvfølgelig kræver det lidt benarbejde at skifte eller sætte sig ind i en ny platform.

0 0
Frederik 15-11-2013 13:38:10

8,827 mAh... jeg har netop købt en for 1 uge siden, og ikke set den efter jeg pakkede den ud, ungerne og konen bruger den 24x7...

1 13

Om brug af cookies