Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   iPhone 3GS - del 2 (produkttest)

iPhone 3GS - del 2 (produkttest)

Apple har med iPhone sat en ny dagsorden for hvad en telefon skal kunne, og hvad man forbinder en telefon med. Vi tester i disse dage iPhone 3GS, her kan du læse del to.

De største ændringer i iPhone 3GS er i processoren og softwaren, hvilket vi vil se nærmere på her i del to.

Læs også:
Test af iPhone 3G S - del 1

Hurtigere processor

Rent teknisk er den nye iPhone 3G S blevet dobbelt så hurtig som forgængeren, hvilket tydeligt mærkes når man går på nettet, spiller eller benytter de forskellige applikationer. Og sammenlignet med iPhone generation ét er forskellen helt tydelig, og kommer virkelig til sin ret.

Når du navigerer rundt i menuerne og de forskellige programmer mærkes hurtigheden i den nye processor kraftigt. Surfes der rundt på nettet åbner siderne hurtigt og uden problemer, både over mobilnettet og via WiFi.

Mobilforbindelsen er i iPhone 3G S opdateret til Turbo 3G (HSDPA), hvilket giver en downloadhastighed på op til 7,2 mbps. Dette fungerer rigtig godt, men burde måske allerede have været i sidste års model, da mange af de konkurrerende smartphones allerede der havde HSDPA indbygget som standard.

Internet er stadig i særklasse

Apple har sat helt nye standarder for, hvordan internetoplevelsen skal være på en mobiltelefon.

Med Safari-browseren i iPhone behøver man ikke kun holde sig til de specielt mobiltilpassede websites. Komplette hjemmesider åbner let og man glemmer tit, at det er en mobilskærm man surfer på.

Browseren understøtter ikke Flash men har dog alligevel mulighed for at vise nogle af de Flash-baserede detaljer som mange websites indeholder.

Møder du en side, hvor der er indlejret en Youtube-video, afspilles denne i Youtube-afspilleren på mobilen så snart man klikker på den. Køres der på 3G / Turbo 3G reduceres kvaliteten for at spare datamængde - men ved brug af trådløst netværk, fremstår videoen i sin fulde kvalitet.

Browserens "multi-touch"-funktion gør det muligt at forstørre eller formindske indhold, blot til at 'trække i skærmbilledet' med to fingre. Desværre skalerer iPhonen ikke websiten og du skal altså scrolle fra side til side når zoom er aktiveret.

Det er helt vildt så smidigt siderne fungerer på iPhone 3G S. Her kunne de fleste andre mobilproducenter lære rigtig meget.

Den mobil som kommer tættest på Apples internetoplevelse er Magic fra HTC.

Kort og kompasfunktion

Noget af det nye i iPhone 3G S er det indbyggede kompas, hvilket sammen med Google Maps er en spændende detalje.

Google Maps orienterer sig alt efter hvordan telefonen vender, hvilket gør det er slut med at gå den forkerte vej.

Google Maps erstatter ikke en GPS, men fungerer rigtig godt, og rigtigt hurtigt på den nye iPhone 3G S.

Man kan også vælge hvilken transportform man benytter (køre eller gå).

Kort og kompasfunktionen giver brugeren en rigtig god oplevelse, og viser igen Apple er gode til at få programmerne til at spille sammen. Vendes telefonen kan du få kortet vist oppe fra eller fra siden af. Dette giver en rigtig god effekt.

Og mon ikke Apple finder på nye programmer hvor dette også kan komme til sin ret, foruden i Google Maps.

Vi tester videre på iPhone 3G S og er snart klar med del 3.

Læs også:
Test af iPhone 3G S - del 1
Test af iPhone 3GS - del 3

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Martin Nielsen 07-08-2009 17:36:51

Hej John.

En meget simpel test jeg kan give dig.

Tag din iPhone, gå ind på http://www.legoland.dk f.eks, og se hvad den viser på forsiden.

"Du har ikke Macromedia flash player plugin installeret"

Så skulle den snak vidst være uddebateret :o)

0 0
blackknight 05-08-2009 21:30:33

Du er helt forkert på den kenneth.Hero er ikke den eneste med fuld flash support: SAmsung Jet har fuld flash og java support og virker bare super, mener også samsung s8300 har det.

0 0
Kenneth Jørgensen 06-08-2009 08:27:25

Ja, du har ret. Havde faktisk lidt glemt Dolfin browseren på Samsungs nye modeller. Nok mest fordi det eneste som imponerede mig ved dem var skærmen, sotfware delen virkede lidt for firkantet.

0 0
blackknight 06-08-2009 13:25:55

ja den er ret fed, men synes stadig at multi touch ala iphone er federe og hurtigere. Har selv haft samsung jet, virkelig en konge fed tele hvad angår menuer skærm osv.Det er til dato den hurtigste touch telefon til sms jeg har haft. meget hurtigere end min iphone, magic osv. Min største klage punkt på den var lyden ved samtaler den var rigtig dårlig også grunden til den røg tilbage.

0 0
Mobilsiden.dk 05-08-2009 17:12:14

Teksten omkring Flash-support er justeret.

0 0
Mobilsiden.dk 05-08-2009 17:07:20

Tak for jeres kommentarer - positive som negative.

Men uanset hvad, synes jeg stadig ikke vi er kommet nærmere på, hvorfor man kan se nogle Flash-ting og ikke andre. Vores nyhedroll på forsiden og hovedparten af reklamerne virker fantastisk.

0 0
Kenn Stadager 05-08-2009 18:40:03

Jeg kan informere dig om at det kun er nogle af Jeres reklamer som er flash, og at disse ikke bliver vist på Iphone.. Og Jeres nyhedsroll er bestemt ikke flash-baseret.. Lidt ærgerligt at du ikke ved det, og ikke undersøger det inden du udtaler dig herom..

For at være helt sikker i min egen påstand har jeg installeret en flash-blocker til Firefox, og Jeres nyhedsroll er der stadig..

Det eneste som mangler er 1 enkelt reklame, på hver side..

0 0
Clemens 05-08-2009 16:24:54

Jeg er fuldstændig enig i ovenstående kritik!
Jeg føler efterhånden jeg bliver mere og mere irriteret over mobilsiden anmeldelser, da de sjældent er særligt fydelstgørende, fuld af fejl og så en masse underlige bedømmelser!

Fx
"Mobilforbindelsen er i iPhone 3G S opdateret til Turbo 3G (HSDPA), hvilket giver en downloadhastighed på 7,2 mbps. Dette fungerer rigtig godt, men burde måske allerede have været i sidste års model, da mange af de konkurrerende smartphones allerede der havde HSDPA indbygget som standard"

Det er da, undskyld mig, fuldstændig ligemeget om det burde have været der? Det var det ikke, og alligevel blev telefonen et hit..

Jeg venter spændt på, hvornår kritikken falder på den manglende FM-radio falder!

Hvis I ønsker mere profesionelle og fyldestgørende anmeldelser, kan jeg anbefale

wwww.gsmarena.com
www.mobile-review.com

Vh
Clemens

0 0
Lasse 05-08-2009 15:30:01

Bare fordi de misser nogle facts en gang i mellem, behøver i da ikke svine dem til!

Hvis i er så utilfredse med denne side, så start da jeres egen, og se om i kan gøre det bedre.

Fair nok, de burde vide den ikke har flash, men stadig væk synes jeg de gør et godt stykke arbejde og bringer os mange nyheder og anmeldelser som ikke fejler noget.

0 0
Thomas Rasmussen 05-08-2009 15:59:29

Nu snakker vi ikke om en ny telefon fra et lille mærke. Vi snakker omkring den telefon de nogensinde har brugt mest tid på.

Der er mange gode artikler herinde !

Det er jo også derfor vi reagerer på denne - for hvis resten var fejlfyldt og tyndt - jamen så kom vi jo på sitet.

Men derfor er det vel relevant nok at tage fejlene op. For hvis ikke der sker - jamen så er der folk der bruger 6000 kr på en telefon for at bruge flash. Vel og mærke en telefon der ikke kan flash (for nuværende i al fald)

Der er rygter om at de er igang med at udvikle flash support. Men om det bliver en softwarebaseret udgave der kan ligges på denne vil de ikke ud med. Ellers bliver det tidligst næste model om et par år der får understøttelsen

0 0
Lasse 05-08-2009 16:12:27

Den var også mere ment til "Jeg synes efterhånden det er svært at tage mobilsiden seriøst. Det er vist ved at være mobil nyhedssidernes svar på BT og Ekstrabladet!" :)

Men ja lad os håbe han så retter artiklen når han har fået alle facts på plads

0 0
Thomas Rasmussen 05-08-2009 16:00:39

Der skulle stå:

Det er jo også derfor vi reagerer på denne - for hvis resten var fejlfyldt og tyndt - jamen så kom vi jo IKKE på sitet.

0 0
Peter 05-08-2009 15:58:30

Men selvom John med ovenstående kommentarer måske har fået en lille indikation ;-) af at han har taget fejl og selv har deltaget i debatten så har han stadig ikke rettet i artiklen.

Men han er måske igang med at få sine facts på plads??

0 0
Martin Andreas 05-08-2009 13:25:27

Ja den lille linje med "Browseren understøtter Flash som klart forbedrer brugeroplevelsen når der surfes rundt." fik mig umiddelbart til at undgå at tage noget seriøst resten af artiklen. Og hvad er det med at lave de her små artikler? Hvis i seriøst bruger en hel dag på hver del, så tegner det altså ikke godt for fremtiden af mobilsiden.dk. Der bliver hverken gået i dybden af noget, og så kommer udtalelser som "Browseren understøtter Flash som klart forbedrer brugeroplevelsen når der surfes rundt." bare ikke for godt for mit øre. Hvor har du lært at YouTube er lig med flash? "Newsflash! iPhone's Safari browser doesn't support Flash!"...

0 0
Peter 05-08-2009 15:18:49

Meget enig, men det er jo ikke første gang mobilsiden ikke har styr på deres facts!!

Jeg synes efterhånden det er svært at tage mobilsiden seriøst. Det er vist ved at være mobil nyhedssidernes svar på BT og Ekstrabladet!

0 0
Thomas Rasmussen 05-08-2009 14:29:07

Helt enig. Det er så basisviden.

Altså jeg har en ældgammel (5 år gammel) nokia og selv jeg ved dette.

Det samme gør sig lidt gældende for Hero testene. Der snakkes om lav fart. Der er for længe siden kommet udtalelser omkring hastigheden forbedres meget ved at købe et hurtigere sd kort (end det sd kort som teleselskabet har bundled med til lavest mulig pris).

Uden at købe et sd class 6 kort viser det jo ikke hvad den kan.

Det er omkring som at vurdere Iphone som en ringe musiktelefon pga de medfølgende hovedtelefoner.

0 0
Kenneth Jørgensen 05-08-2009 12:25:52

"Browseren understøtter Flash som klart forbedrer brugeroplevelsen når der surfes rundt.Skriv din kommentar til artiklen her.."

Undskyld, HVAD? pt. er Hero da den eneste telefon som faktisk understøtter flash, right?

0 0
blackknight 05-08-2009 21:31:29

tjek lige specs på samsung jet:-) Den har fuld flash og java support

0 0
Peter 05-08-2009 15:31:03

Jo fuld flash er det også mig bekendt kun Hero der kan klare.

Dog har de fleste nyere Nokia S60 mobiler support for flash lite 3. I følge Adobe kan flash lite 3 afvikle omkring 80% af alt flash indhold på web sider verden over og hvordan de så end udregner det så siger de at det leverer 98% af flash indholds oplevelserne.

Jeg kan i hvertfald afspille embedded youtube videor fra deres hjemmeside (uden at starte en youtube afspiler op). Jeg kan også se alle de tunge flash reklamer som mobilsiden har i toppen :-)

0 0
Mobilsiden.dk 05-08-2009 13:29:58

Nu er vi jo ikke nødvendigvis eksperter på alt teknik. ;-) Men vi kan da konstatere, at alle reklamer og elementer som er flash-kodet virker og kan ses i browseren. Men det kan da være, vi har fanget noget forkert. Mht Youtube - det er da mig bekendt Flash-movie?

0 0
Kenneth Jørgensen 05-08-2009 13:59:52

Iphone benytter en extra application til at afspille Youtube film i, dette er absolut ikke lig med at browseren understøtter flash.

0 0
Mobilsiden.dk 05-08-2009 14:40:36

Hej Kenneth. Det er jeg helt opmærksom på. Men, hvad er det for noget Flash-indhold som ikke skal kunne ses på iPhone-browseren? Jeg mener - websites virker i fuld udformning, inkl. Flash-reklamer. Hvad er det så vi mangler?

0 0
Kenneth Jørgensen 05-08-2009 15:58:05

Nu er jeg ret ligeglad med Flash-reklamer ;)

Det jeg savner er punktlighed. Man kalder en and en and og en traktor en traktor. Ikke for dyr og maskine.

At Iphone æder noget flash via flash lite, ie reklamer, er ikke ens betydende med at det kan køre f.eks et flash spil som HTC Hero'en kan.

0 0
Peter 05-08-2009 16:07:44

Mig bekendt supporterer iPhone 3GS heller ikke flash lite.

0 0
Kenneth Jørgensen 05-08-2009 16:18:57

Ja, du har ret - jeg har heller ikke kunne finde noget konkret om flash lite på Iphone. Men man må gå udfra at der er tale om en plugin i Safari der tillader begrænset brug af flash ellers kan vores anmelder jo absolut ikke påstå at reklamer og film virker på den.

0 0

Om brug af cookies