Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   JBL Powerup anmeldelse - Fed hjemmehøjttaler med NFC og Nokia-fordele [PRODUKTTEST]

JBL Powerup anmeldelse - Fed hjemmehøjttaler med NFC og Nokia-fordele [PRODUKTTEST]

JBL's ekspertise for lyd er samlet i en veldrejet bluetooth-højttaler, der byder på særligt samarbejde med Nokia’s Lumia-mobiler.

Markedet for højtalere til mobilen er uoverskuelig stort, og byder desuden ofte på tør og intetsigende toner i farverigt design, der pynter i hjemmet, men skriger til ørene. Amerikanske JBL har istedet mange års erfaring med kæleri til lyttelapperne, og Mobilsiden.dk har i den anledning testet deres Powerup bluetooth-højtaler til hjemmefronten.

For det første kræver JBL Powerup strøm fra stikkontakten, og egner sig derfor ikke til hverken park eller standbesøg. Derudover byder bluetooth-teknologi til højtalere på både fordele og ulemper, og dem skal vi naturligvis kigge lidt nærmere på nu.

Veldrejet plastik i bløde former

Ved første øjekast imponerer JBL med de velskabte og runde former. Højtaleren måler 28 x 11,5 x 14,4 cm, og med en vægt på knap 1600 gram kan du nemt flytte den rundt i huset.

På forsiden finder vi den store metalgrill, som på vores testmodel er hvid som resten af højtaleren. JBL Powerup fåes desuden også i både sort og en flot blå. I grillen findes desuden JBL logoet og en bluetooth knap, der ganske vist er lidt ubeslutsom. Dog lyser der en hvid ring om knappen, når højtalen er tilsluttet, og i blåt når dette er over bluetooth.

På bagsiden er der 2 store udgangsrør til bass’en foruden tænd/slut knap, strømtilslutning, microUSB til serviceopdateringer og standard 3,5 mm. jackstick. Så du kan altså også bruge højtaleren via kabel, hvis du endnu ikke føler dig til rette på den trådløse bølge.

På toppen finder vi touchknapperne, der betjener musikken i en aflang fordybning. I midten af disse er NFC logoet placeret, så du nemt kan parre NFC-kompatible enheder op med JBL Powerup over bluetooth. Jeg savner dog respons fra knapperne(lyd,vibration), når man trykker på dem.

Bevæger vi os længere op, finder vi et rundt “Nokia” mærke, der er omgivet af en forhøjet lille gummiring. JBL Powerup kan nemlig oplade kompatible mobiler fra techgiganten trådløst, og ringen sørger for, at mobilen ikke skrider ned, når musikken pumper afsted.



En lækker detalje er, at højtaleren via lyssensor markerer feltet hvor mobilen skal ligges sammen med de førnævnte touchknapper. Det er åbenlyst brugervenligt, og den trådløs opladning er sikkert handy, når før-festen er slut, og du er på vej i byen med en fuldopladet mobil.

Bluetooth fanger det hele

I daglig brug vil højtaleren måske appellere til de brugere, der ikke anvender deres mobil mens musikken spiller. Bluetooth-teknologien fungerer både hurtig og simpelt, men det er begrænsninger i forhold til rækkeevnen, hvis mobilen lægger i lommen, og du farer rundt i huset imens.

Derudover skal man huske, at bluetooth-teknologien jo blot er en udgang til afspilning af alle lyde fra telefonen eller anden lydkilde. Hører du derfor musik for fuld drøn, og vil svare på en sms, så kommer tastelydene ud med samme støjniveau. Det problem er selvfølgelig det samme ved brug af jackstikket på bagsiden.

Så kan man ellers affinde sig med det, så er JBL Powerup et yderst behageligt bekendskab, og fungerer enormt godt i dagligdagen

Fuld penge-valuta på lydsiden

JBL Powerup blev mødt med en vis skepsis, da jeg har hørt mit af lignende og sørgelige musiksystemer som mobiltilbehør. Al dette forsvandt dog, da mobilen blev parret og Spotify’s toner fyldte stuen på næsten samme niveau som mine gamle Bose højtalere, der fylder fire gange så meget hver.

Bass’en har tendens til at lyde lidt flad, når der rigtigt bliver skruet op, men er stensikker på, at den samlede lydkvalitet kan stille de fleste forbrugere tilfreds i dagligdagen.

Derudover kan jeg nævne, at JBL Powerup kan spille enormt højt, og fungerer desuden glimrende som eneste højtaler til anlægget, når der streames action-baskere fra Netflix. Dog kan man godt savne en fjernbetjening, når højtalen bruges via jackstikket på bagsiden.

Potentiel “killer” til det gamle anlæg i stuen

Hvis du er lyd-entusiast, vil du formentlig ikke lade dig imponere over JBL Powerup som erstatning til dit nuværende arrangement i stuen. Dog vil jeg påstå, at det kan være svært at finde argumenter til konen, når først hun har set og hørt, hvad den lille lækre enhed er i stand til at præstere.

Opsætning er yderst enkel, og er hjemmefronten desuden udstyret med kompatible Lumia-mobiler, så vil du kunne slå “2 fluer med et smæk” og forsætte efterfølgende med batterierne ladet op.

Detaljerne er næsten til topkarakterer og med en pris på omkring 2000 kr., så er det tale om et spændende tilbehør, der i et snuptag kan afspille lyd fra både mobilen, computeren eller iPod’en.

JBL Powerup får derfor 5 ud af 6 stjerner.



JBL Powerup fås i farverne hvid, blå eller sort, til en dagspris på omkring 2000 kr.


Fordele:

  • Glimrende lydkvalitet for pengene
  • Flot design med fede detaljer



Ulemper:

  • Ingen respons fra touchknapper
  • Begrænset rækkeevne med bluetooth i forhold til Wifi
  • Ingen indbyggede batteri
 

JBL Powerup anmeldelse
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies