Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   JBL UA Sport Wireless Heart Rate - Driftssikkert headset [TEST]

JBL UA Sport Wireless Heart Rate - Driftssikkert headset [TEST]

JBL og Under Armour tørner sammen om et kapabelt trådløst headset med pulsmåler.

JBL og Under Armour er gået sammen om et headset
JBL og Under Armour er gået sammen om et headset
Foto: Mobilsiden.dk

Trådløse headsets giver frihed. At slippe for kablet ned til mobilen er en luksus, som de fleste bør prøve.

Denne luksus bliver næsten en nødvendighed, når mobilen kommer på træningsturen, for uanset om du løber, cykler eller styrketræner er det både mere sikkert (for mobilen) og mere komfortabelt (for dig) at telefon ikke er kablet fast.

Derfor giver det mening, når en sportsspecialist som Under Armour allierer sig med en lydspecialist om JBL om et headset. En fin sportstunet detalje er, at her oveni købet medfølger en indbygget pulsmåler og en lang driftstid.

Det her kunne derfor meget vel være det bedste sportsheadset man overhovedet kan få.

Læs også:  Jabra Move Wireless - Pæn til prisen [TEST]

JBL UA Sport Wireless Heart Rate
JBL UA Sport Wireless Heart Rate

Specifikationer JBL UA Sport Wireless HR

Type: Halv-åben, behind/in-ear
Vægt: 13 gram
Ydelse: 5,8mm full-range driver, 10-22.000 Hz frekvensrespons
Batteri: 8 timer, 2 timers micro-USB opladning
Kabellængde: 56 cm
Farver: mørkegrå
Bluetooth: 4.0
Øvrigt: IPx5 vandafvisende, 12 mdr. MapMyFitness Premium medlemskab
Tilbehør: øretipper med vingeri fire størrelser, bærepose, micro-USB kabel
Farver: lysegrå eller sort
Pris: omkring 1.500 kroner

Der følger en del ekstraudstyr med JBL UA Sport Wireless
Der følger en del ekstraudstyr med JBL UA Sport Wireless
Foto: Mobilsiden.dk

Et headset er ikke bedre end det, pasformen tillader. Ryger det konstant ud af øregangene under intervaltræningen, dutter det ikke.

Det skorter derfor ikke med bløde plastdele på JBL Sport, der sammen skal sikre den gode pasform. En bøjle til hvert øre gør, at den ikke bliver flået af en vildfaren gren, mens små formstøbte ørepropper i fire varierende størrelser sørger for, at headsettet slutter sig til øregangen.

Det er lidt kringlet at skifte de enkelte tippen ud, men til gengæld sidder de helt fast.
Til sidst kan du fæstne hele setupet til kraven med en klips og dermed endegyldigt sikre, at det her headset forbliver hvor det skal. Og det er jo alpha og omega i et sportsheadset.

Se også:  JBL Reflect Aware - begrænset i brug [TEST]

Fjernbetjening på JBL UA Sport Wireless
Fjernbetjening på JBL UA Sport Wireless
Foto: Mobilsiden.dk

JBL UA Sport er desuden klar til det meste vejr herhjemme, med sin IPx5-certificering der gør den modstandsdygtig overfor sved, byger og blæst.

Selve udseendet på UA Sport grænser til det monotone. Her er ingen fartstriber, neonfarver eller andet lir der skal signalere headsettets sports-DNA. Det er en smagssag hvad man foretrækker, men jeg er helt OK med, at det dermed også kan bruges på kontoret eller den offentlige transport uden at tiltrække opmærksomhed.

Betjeningen på headsettet er også ligetil. Tre knapper gør det let at styre både start, stop volumen samt frem/tilbage. De enkelte knapper er også nemme at både ramme og klikke, selv når sveden pibler eller og hænderne har handsker på.

Bluetooth og app spiller sammen

JBL UA Wireless Sport parres naturligvis trådløst sammen med Bluetooth 4.0 standarden. Det fungerer ganske lige til om end selve pulsmåleren bliver registreret som en ekstra enhed.

Derefter kan du benytte enten din favorit-tracker app som Endomondo eller Strava til at monitorere din puls under træningen

JBL UA Wireless er som navnet antyder udviklet i partnerskab med sportsspecialisterne fra Under Armour, som leverer deres egen funktionsrige app til træning og lifetracking. Den fungerer i lighed med Google Fit eller Apples Health som et multiværktøj af en app.

Det ironiske her er dog, at Under Armour samtidig inkluderer 12 måneders premium-medlemskab til MapMyFitness - en konkurrerende app som på mange måneder virker mere gennemarbejdet end Under Armour egen løsning. Her er bedre understøttelse af dansk, flere muligheder for at tracke alt fra fødevareindtag til træningspas samt flere sociale delingsmuligheder.

Se også:  CYCLYK - den simple og billige mobilholder til cyklen [TEST]

JBL UA Sport Wireless har en praktisk bøjle og vinge til at få headsetet til at sidde ordentlig fast
JBL UA Sport Wireless har en praktisk bøjle og vinge til at få headsetet til at sidde ordentlig fast
Foto: Mobilsiden.dk

Uegnet til pulstræning

JBL UA Sport gemmer på en pulsmåler, som giver en ekstra dimension til din træning, ved at kunne følge hvilke pulszoner du befinder dig i, mens du motionerer.

Pulsmålingen foregår ved ørets indgang – en lokation som hidtil har givet gode resultater i enheder som Jabra Pulse eller Samsung IconX. Her er det desuden rigtig smart, at en touchsensor på siden giver et feadback på træning og pulsdata ved et enkelt touch.

Her synes de leverede pulsdata dog ikke altid at være lige pålidelige. De fleste træningspas bliver registreret korrekt, men en ud af ti gange synes der at være udfald, så målingen pludselig viser 40-50 slag/min. for lidt. Det er dog stadigt langt mere retvisende end de fleste håndledsbaserede løsninger derude.

De data du får ud af JBL UA Sport er derfor ikke uinteressante, men er ikke præcises nok til pulstræning.

Læs også:  Apple AirPods - De mangler noget vigtigt [TEST]

JBL UA Sport Wireless gemmer på en pulsmåler
JBL UA Sport Wireless gemmer på en pulsmåler
Foto: Mobilsiden.dk

Ok lyd - glimrende batteri

JBL-navnet har længe været garant for velspillende enheder, med en lydprofil der vil behage de fleste. I dette tilfælde synes JBL UA Sport dog kun delvist op til navn eller prisskilt.

I det øverste register er der godt med luft i toppen, men så snart mellemtonerne rammes synes det åbne og lette og fordufte, så lyden virker mere indelukket.

Det halvåbne design gør samtidig, at bassen bliver en smule tyndbenet, lidt ærligt når nu svedige baslinjer er glimrende til at pumpe træningen i gang.

JBL’s UA er derfor lidt en skuffelse. Bevares, det lyder skam udmærket og Hi-Fi lyd er sjældent vigtigst når der løbes. Problemet er, at den ikke formår at hæve sig over væsentligt billigere alternativer som Plantronics BackBeat FIT til en tredjedel af prisen – ganske vist uden nogen pulsmåler.

Heldigvis for headsettet gør den en god figur i andre discipliner, navnlig driftstiden som er tæt på ramme de otte lovede timer. Slås pulsmålingen til, halveres driftstiden, hvilket stadigt er væsentligt bedre end nogle af alternativerne derude.

Headsetfunktionerne er enkle, men velimplementerede. Opkald går tydeligt igennem, mens en veldoseret støjreduktion fjerner den værste omkringværende støj.

Se også:  OnePlus Bullets V2: Billig, men vigtig opgradering [TEST]

JBL UA Sport Wireless skuffer lidt
JBL UA Sport Wireless skuffer lidt
Foto: Mobilsiden.dk

Småskuffende sag

Partnerskabet mellem Under Armour og JBL virker lovende, men lige i dette tilfælde synes begge selskaber ikke at kunne indfri potentialet.

JBL UA Sport Wireless ellers godt skruet sammen og holder længe – men når både pulsmåler og lydkvalitet halter er det svært at retfærdiggøre den relativt høje pris.
Det bliver derfor til fire stjerner ud af 6 mulige.

Se også:  Jabra Sport Pulse Special Edition - Genialt, når det spiller [TEST]

Fordele:

  • Stærk konstruktion
  • Glimrende batteri
  • God pasform

Ulemper:

  • Høj pris
  • Middelmådig lydkvalitet
  • Upålidelig pulsmåler

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies