Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? - del 4 (konklusionen)

Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? - del 4 (konklusionen)

Mobilt bredbånd er synonym med svingende hastighed og begrænsninger i forbruget. Men kan et mobilt bredbånds abonnement erstatte en ADSL forbindelse - Mobilsiden.dk har gjort forsøget.

I denne sidste artikel i den fire-delte artikelserie, vil vi se på, om 80 GB virkelig er nok til dække behovet for den moderne internetbruger.

Vi kan lige så godt afsløre resultatet med det samme; Efter 14 dages intensiv brug stod datatælleren på rundt regnet 55 GB data.

Med lidt hovedregning så betyder det, at forbindelsen ikke vil kunne klare behoves for hele 30 dages intensiv internetforbrug. På papiret så er det ikke nok, men helt så slemt er det faktisk ikke.

I julen konsumereres mere mad og data

I julen har internetforbindelsen været mere brugt intensivt end til dagligt. Der er blandt andet blevet downloadet rundt regnet 19 GB data til nye spil fra PlayStation Network, og det er ikke noget som sker hver måned.

Tilgengæld så har forbindelsen kørt upåklageligt hele test-perioden, og på intet tidspunkt har der været udfald, hvor man kunne sige, at en ADSL forbindelse ville have været markant bedre.

- Oister bredbånd nu med 80 GB data

Så svaret på spørgsmålet "Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL?" kan faktisk kun være: Ja, mobilt bredbånd kan faktisk godt erstatte ADSL.

Storforbrugerne af internet-TV vil straks påpege, at 80 GB data kun svarer til 35 timers Netflix i HD-kvalitet, hardcore gamerne vil påpege, at forbindelsen latency (pingtid) på 50-70 ms. er alt for meget til seriøs firstpersonshooters, og de nærrige danskere vil straks påpege, at en ADSL-forbindelse kan købes billigere end de 299 kroner, som Oister tager for deres 80 GB mobilt bredbånds produkt.

Det er selvfølgelig både en stor begrænsing og en ulempe kun at have 80 GB data til rådighed hver måned, men til Hr og Fru Jensen, som ikke lige har to unger, der lever på Netflix, så er Oisters 80 GB mobilt bredbånd et reelt alternativ til ADSL.

Og så er forbindelsen jo mobil, så kan tages med overalt - det kan man altså ikke med en ADSL-forbindelse.

Læs også:
- Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? - del 1
- Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? - del 2
- Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? - del 3

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

FrkLarsen 03-01-2013 19:22:47

Priserne er helt uden bund i virkeligheden.
Jeg har fået netflix og har også viaplay og HBO. Ser på min mini ipad. Jeg har data deling. Når jeg har brugt de data mit abb(iphone+ipad)indeholder kan jeg købe 1GB, 5GB og 10GB. Jeg har købt 10GB to gange a 129 kr pr. gang. 3 må lidt op på dupperne, nu alle de streamings tjenester er kommet. Så man kan købe 20, 40 og mere GB. At det højeste man kan købe er 10 GB er helt latterligt. Synes også testen er flot arbejde.

0 0
lasse 08-01-2013 18:03:04

Det er 3 kommet

3 klar med dataabonnement med 1.000 GB om måneden
Nu er 3 klar med to gigantpakker til mobilt bredbånd – den ene inkluderer hele 1.000 GB hver måned, så nu kan deres streames løs.

0 0
FrkLarsen 08-01-2013 19:32:12

Det må lige være kommet. Har lige været inde og kigge. Man kan kun købe det sammen med en mobil(måske også ipad). Jeg kan ikke købe det. Ingen reaktion i købefunktionen. Mit 3 fordel kan kun laves om til 100 timer, med samme GB jeg har i forvejen(20). Og mit ipad abb kan jeg ikke lave om. Jeg prøver at ringe imorgen. Tak skal du ha'!

0 0
Johnny K. Olesen 03-01-2013 12:33:50

Hvis der er nogle spørgsmål, som du ikke mener at have fået svar på, så er du velkommen til at stille dem her eller eventuelt kontakte undertegnede per e-mail.

Kontakt oplysninger kan ses her: http://www.mobilsiden.dk/kontakt/

Vi besvarer så mange spørgsmål, som vi kan, men vi kan desværre ikke altid sidde og læse alle kommentere til alle de artikler som vi skriver.
Men vi gør hvad vi kan :-) Se evt. vores redaktørs Q & A indslag:
http://www.mobilsiden.dk/web-tv/john-g-i-den-varme-stol,lid.24868/

0 0
Kim Harder 03-01-2013 12:06:38

Mobil bredbånd til 299 og så kan man kun få 80GB om måneden. Det er en dyr løsning. 199 kr. også fri data overførsel, det er kun LTE og 4G vi har. Der ryger meget mere end 80 GB igennem, når man har 4 - 6 computere i gang. Nogle surfer og ser film på nettet og andre ser film og spille online spil 6 - 8 timer i døgnet, og i Weekenden mere.

Det er for flinkt sagt, hvis man mener er mobil kan erstatte ADSL eller fiber. Det må være noget, der kan bruges ude på landet, hvis der er dækning. Vi har ikke særlig god mobildækning i Danmark.

Selv om vi ikke har bjerge i Danmark, så kan de små knolde vi har rundt omkring godt skabe problemer for mobil nettet.

0 0
Kim Harder 03-01-2013 12:13:10

Endvidere, hvor kan man få 80GB mobil data til 299?

Oister tilbyder kun 50GB til 299 kr., så det må være et specielt abonnement til mobilsidens redaktion, som man har lavet.

Så kunne de lige så godt have tilbudt et uden grænse, når de endelig er i gang.

0 0
Johnny K. Olesen 03-01-2013 12:30:16

Hej Kim

3G er kun en erstatning, hvis man har en "begrænset" forbrug. Hvis man er single eller har en lille husstand uden børn, så har de fleste et "begrænset" dataforbrug. Men det er selvfølgelig 80/20 reglen :-) 3G er ikke en erstatning for alle, men for mange vil det sagtens kunne lade sig gøre.

Oister tilbyder kun deres 80 GB produkt til deres eksisterende kunder. Du skal altså have en eller anden form for mobilt bredbånd hos selskabet i forvejen for at kunne bestille produktet. Bestillingen foretages, når man er logget ind på Oister selvbetjeningshjemmeside.

0 0
Kim Harder 03-01-2013 13:57:39

Ok, men mente blot med "Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL?" , så var det for, at finde ud af om det kunne lade sig gøre. Men det er kun til de kunder med begrænset forbrug.

Altså man et par teenager i huset, som virkelig bruger nettet, så hedder det fortsat ADSL eller Fiber.

Mobil er og bliver til dem, som lige skal tjekke noget på nettet og hente lidt mail, og måske se en lille nyhedsudsendelse i ny og næ. Vi mangler stadig det mobile bredbånd uden begrænsninger.

Endvidere hvis Oister kun tilbyder dette abonnement til eksisterende kunder, så er 299 kr. + andre abonnementer godt nok en dyr løsning. Så taler vi om abonnement på måske 500 - 600 kr. pr måned, hvis de dækker hele familien.

0 0
Johnny K. Olesen 03-01-2013 14:16:56

Hej Kim

Hvis man er villig til at betale for det, så kan en 3G forbindelse fra f.eks. Oister sagtens erstatte en traditionel ADSL forbindelse, hvilket sådan set er konklusionen på denne lille test.

Men de fleste danskere vil ikke være klar til at betale for det, hvis der er tale om en større husstand.

Hos Oister (og andre selskaber) er det muligt at tilkøbe ekstra data, hvis man løber tør. Man kan sagtens købe 10 eller 50 GB ekstra data, men prisen er ikke attraktiv for almindelig forbrugere, der har adgang til alternativer såsom fiber, internet via kabel-TV eller ADSL.

Så ja, prisen vil sagtens kunne komme op på 500-600 Kroner for en hel familie på fire personer, der udelukkende vil benytte 3G til internetadgang.

Det er dog værd at bemærke, at den gennemsnitlige størrelse på en husstand i Danmark består af under 2 personer. Og 1-2 personer med et normalt internetforbrug vil altså kunne få opfyldt deres internetforbrug med en 3G forbindelse til en overkommelig pris.

Der er selvfølgelig en masse, som også taler imod denne påstand, og det er her 80/20 reglen kommer ind; 80 procent vil kunne leve med 80 GB data, mens 20 procent vil ikke kunne leve med 80 GB til rådighed.

Konklusionen er at det kan lade sig gøre, at prisen ikke er urimelig og at stabiliteten og hastigheden er i orden sammenlignet med en ADSL forbindelse.

0 0
Tobias Nordahl 03-01-2013 12:00:52

Jeg vil gerne rose Johnny for denne test. Den har klart været interessant at følge med i. Dog har jeg en lille kommentar til konklusionen.

Først vil jeg erkende at jg ikke har set på danmarksstatistikken over smartphone fordeling kontra mobilt internet. Men min tanke er dog, at mange af dem der vælger Mobilt internet under kategorien "Hr og Fru Jensen", i forvejen har en smartphone i lommen. Hr og Fru Jensen er vel heller ikke på PlayStation Network, og henter store spil og opdateringer ned.

Måske skulle du være lidt mere konkret i konklusionen. Hvem er det helt præcist du mener?:-)

Alle har vel ikke læst testen fra del 1, og netop derfor er det vel også bedre med en lidt længere konklusion, som måske kan give læseren lyst til at kigge tilbage på henholdsvis del 1, 2 og 3.

0 0
Johnny K. Olesen 03-01-2013 12:37:13

Hej Thobis Nordahl

Dit indspark er taget til efterretning :-) Hr. og Fru Jensen er måske ikke på PSN, men måske ser de så lidt mere Bondrøven på DR.dk/nu eller benytter videochat lidt mere.

Konklusionen er, at selvom 80 GB data ikke lyder af ret meget for nogle folk, så er det mere end rigeligt for mange mennesker, hvis primære forbrug består i Facebook, Netbank, lidt streaming osv.

0 0
Jesper 03-01-2013 11:49:51

Rigtig god test.

Hvis man skal spille på en mobilbredbånds forbindelse skal man nok overveje at gøre det på 4G. Dog er data loftet stadig et problem :(

http://mobil.guf4you.dk/viewtopic.php?f=5&t=6

0 0

Om brug af cookies