Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   LG KM900 Arena - Andre funktioner (produkttest del 4)

LG KM900 Arena - Andre funktioner (produkttest del 4)

Arena kan også en smule andet end at underholde. Her går vi igennem de resterende features.

Vi har allerede konkluderet, at Arena helt sikkert kan tilbyde masser af funktioner og underholde. Men LG har inkluderet lidt flere features end det multimedie-orienterede.

Blandt andet er der A-GPS, som bruges til geo-tagging, når der tages billeder. Det er primært det, GPS'en bliver brugt til, da der kun er pre-installeret Google Maps, som kan bruges til navigation. Der er ikke noget rigtigt navigationsværktøj som standard.

Til gengæld er der de sædvanlige features, som kalender, e-mail, MMS, samt diverse forbindelsesmuligheder. Opkobling via Bluetooth og Wi-Fi virker fejlfrit, og det samme gælder forbindelse med computer og andre enheder.

Batteritiden i Arena virker desuden acceptabel, men ved meget brug er der ikke meget standbytid at komme efter. Det er naturligt, når man tager funktioner, skærm, etc. i betragtning, men LG kunne stadig have gjort lidt mere ved det.

Til sidst er der blandt andet mulighed for at fremvise Word, PDF og andre filer direkte på telefonen.

LG har bestemt proppet KM900 Arena til randen med funktioner - og det er ikke kun multimedie. Arena kan bruges til meget andet, men man må ikke glemme at fokus er på "the place to play".

Følg med på mandag, hvor vi kommer med den endelige konklusion på stortesten. I løbet af næste uge vil der også komme billeder og den samlede stortest.

Læs del 1 af stortesten her...

Læs del 2 af stortesten her...

Læs del 3 af stortesten her...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Nicolai 07-05-2009 19:31:51

A-GPS, forudsætter selvfølgelig 3G. Men derimod så virker standalone GPS ikke særligt godt. Den virker slet ikke indendørs. Den bruger meget lang tid på at finde satelitter.

Google Maps, er preinstalleret af LG, og man kan derfor ikke selv opdatere Google maps fra googles hjemmeside. Man får en autorisations fejl. Lidt trist, at man er afhængig af LG på dette punkt, da Google sandsynligvis opdatere oftere end LG.

WiFi virker fint nok, men features som YouTube, fungere kun via 3G, og ikke via WiFi.

Tillige skal man hvergang man ønsker at bruge browseren samt java applikationer via WiFi, ind i settings på telefonen, og ændre instillingerne. Samt hvis man så vil bruge 3G efter at have brugt WiFi til java og browser, skal man sørme ind og ændre konfigurationen igen.

Forbindelsen virker sandsynligvis fint i Microsoft Windows Miljø, men f.eks. virker synkroniseringen ikke på Mac.

0 0

Om brug af cookies