LG KM900 Arena – Multimedie (produkttest del 3)

Arena er uden tvivl proppet med multimedie, men hvor gode er musikafspilleren, kameraet, FM-radioen og så videre?

LG KM900 Arena – Multimedie (produkttest del 3)

“The place to play”. LG ligger ikke skjul på, at Arena er beregnet til dem som ønsker at bruge sin telefon til lidt mere end bare opkald, sms og kalender. Der skal leges med telefonen, og hos Arena er der plads til det.

Vi starter hårdt og kontant; musikafspilleren i Arena er fantatisk. Den er sjov at bruge, man kan justerer alle tænkelige ting og den kan sagtens erstatte en almindelig MP3-afspiller.

Lydkvaliteten er fænomenal, og samarbejdet med Dolby Digital har virkelig båret frugt. Vil man tweake lyden til at virke helt perfekt, kan man vælge mellem et stort antal forudinstillinger under equalizeren. Der er noget til enhver smag, men Dolby-indstillingen kan dog virke misvisende. Denne passer nemlig umiddelbart ikke til musik, men til film og video.

Volumen kan skrues helt op, og der mangler bestemt ikke power i hverken headset eller telefon. Headsettet er in-ear, og passer perfekt. Hertil er der ekstra ørestykker, så man tilpasse headsettet til ens øre.

Sammen med musikafspilleren er der også en FM-radio, som har fået lidt af en overhaling. Brugen er FM-radioen er sjov og brugervenlig, og et grafisk scroll-hjul gør virkelig noget for brugeroplevelsen.

FM-radio og musikafspilleren afspille både i headset og telefonens indbyggede højttaler.

Kamera og videokamera

Igen har et eksternt samarbejde givet Arena noget ekstra. Kameraet har ikke bare fem megapixels, det har også fået optik fra specialisten Schneider Kreuznach. Oven i hatten er der autofokus, geo-tagging og masser af indstillingsmuligheder.

Kvaliteten af billeder og videooptagelser er i top, og brugeroplevelsen skal igen fremhæves. Det er lækkert at bruge kameraet, og der er ingen irritationsmomenter, som gør det svært at bruge.

Dog er der ventetid når selve billedet bliver taget. Autofokussen er hurtig, men der går lige et par sekunder før billedet er helt taget. Det gør at man nemt kommer til at ryste eller fjerne kamera fra fokus, hvilket kan gå hen og blive irriterende.

Overførsel og andet

Det er super nemt at overføre musik, billeder, video og så videre. Telefonen registrerer hurtigt hvilket format der er tale om, og om den skal ligges under musikafspiller, galleri eller andet.

Galleriet er simpelt og nemt opbygget, og endnu en gang er det nemt og bekvemt at bruge. Det samme gælder punktet “Mine ting”, som også giver adgang til at navigere rundt i alle filer.

Der er medfølgende datakabel, som kan kobles direkte til computeren. På telefonen vælges “lagerenhed”, og man er kørende uden nogen form for driver-installering. Super nemt.

Der findes desuden også Bluetooth, hvilket også har ubeklageligt.

Udover musik, radio, video og billede, er der fra start en række spil på telefonen. Der er både nogle i serien M-Toy, hvor man bruger bevægelsessensoren i Arena, samt nogle almindelige. Det er ikke verdens bedste spil, men et godt udvalg antal taget i betragtning.

Det skal dog fremhæves at der ikke er nogen applikationsbutik til Arena og S-Class. Man kommer altså ikke helt nemt til ekstra spil og applikationer, og det fjerner lidt af charmen ved telefonen. Det mangler virkelig at man kan tilføje flere programmer.

Alt i alt kan man godt mærke, at Arena er “The place to play”. Telefonen er sjov at bruge, og man kommer nemt frem til alle features. Den manglende applikationsbutik er et klart minus, og kombineret med ventetiden på kameraet, er der ikke helt til topkarakter. Men vi er meget tæt på!

Læs del 1 af stortesten her…

Læs del 2 af stortesten her…

Læs del 3 af stortesten her…

Mere til nyheden

Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 20/4/2009 gik vi et spadestik dybere og bragte artiklen; Betal med klik – mobilt bredbånd gør det muligt – Du læser den her. Se også seneste nyt om temaet her.