Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   LG Nexus 5 anmeldelse: Den venligste Android [MOBILTEST]

LG Nexus 5 anmeldelse: Den venligste Android [MOBILTEST]

Seneste medlem i Nexus-familien er gedigen kvalitet bag et stille men stilsikkert ydre.

Nexus 5 bevæger sig i en ny retning i forhold til forgængerne.
Nexus 5 bevæger sig i en ny retning i forhold til forgængerne.

Nexus for dummies

Hver gang man anmelder en Nexus er det værd at give et crash-kursus i Nexus historie. Google har oprindeligt ment Nexus som en smartphone henvendt til softwareudviklere. Bevæbnet med den kunne de prøve, afprøve deres nyeste software på den nyeste udgave af styresystemet Android.

Google har med den sidste Nexus 4 udvidet konceptet til også at være en kile til at dirke det amerikanske marked op. Telegiganterne regerer derovre med hundedyre abonnementer på 2 år, men misvisende billige mobiltelefoner. Nexus 4 skulle være billig at anskaffe, men også billig at abonnere på. Og eftersom Google også tjener på deres tjenester, reklamer og produkter i Play Store kunne Google sælge Nexus 4 til en forholdsvis rekordlav pris.

I år er Nexus gået i en tredje retning, prisen er sat lidt op, men telefonen er nu ude på at bide skeer med topmodellerne fra Samsung, Apple, HTC og LG.

Hvor Google tidligere har udviklet Nexus i samarbejde med en mobilproducent og resultatet har ligget nær samarbejdspartnerens topmodel, er Google nu gået egne veje i deres industrielle design. Hvor Nexus tidligere har været en afart af koryfæerne som LG Optimus G, Samsung Galaxy S-serien og HTC Desire, er nyeste design helt sin egen: minder den om noget, minder den mest om Googles egen tablet: Nexus 7. Selvom Nexus 5 formelt er baseret på samme platform som LG G2, er det nærmest ikke til at øjne.

Tyndere end LG G2 - og en smule mindre.
Tyndere end LG G2 - og en smule mindre.

Nexus 5 – ikke nogen snob

Ved første håndgreb er Nexus 5 en helstøbt sag på lette 130 gram. En stor telefon – men blandt 5-tomme krabaterne på markedet, er den, det mest håndterlige. Selvom målene siger 138x69x8.6mm får de skrånede kanter og den buede bag telefonen til at virke tyndere end den egentlig er.

Tager man turen rundt møder man to typer plast: et gummiagtigt bagcover som sikrer et fast greb. Rundt om finder man en meget fast, nærmest metallisk plasttype som smyger sig en kvart millimeter omkring den store, skarpe Full HD-skærm, hvilket giver et minimal værn mod de uundgåelige stød.

Skærmen på Nexus 5 er den behageligste til dato, med 445 PPI er den knivskarp, og kombineret med dæmpede pastel farver er det kræs for hornhinden. Betragtningsvinklerne er gode, farverne er mindre mættede end dem man møder hos f.eks. storebror LG G2. men set i forhold til en kalibreret skærm, ser man at her er mere korrekte farver.

I bunden finder man en enlig højttaler, ensom og lidt skinger – her vil Hi-fi Klubben nok rynke på næsen (og ørerne). Undgår man at lukke lyden af med håndfladen fungerer den dog som den skal.

Alt i alt fremstår Nexus 5 aldrig nogensinde rigtig adelig. Her er ingen bling, ingen imponator-effekt, men ligesom med et par kameluldssutter er det hele altså behageligt og ligger godt (om tæerne) i hånden.

To filosofier mødes: Neutrale eller mættede farver?
To filosofier mødes: Neutrale eller mættede farver?

Yder fantastisk men snubler i 4G-bølgerne

Under motorhjelmen finder man fire velvoksne såkaldte Snapdragon 800 cylindre, boret ud til 2,3 Gigahertz, og det kan mærkes. Samtidig er Android 4.4 KitKat optimeret, til at rulle gnidningsfrit, også på enheder med mindre power i maskinrummet. Det betyder fart over feltet.

Der er ingen tøven, hakken, stammen eller tvivl at spore i kræet. Selv under heftig multitasking såsom skift fra racerspillet Asphalt 8, til YouTube, til åbning af en ny browser og en stor PDF-fil, logrer Nexus villigt med halen og springer til næste udfordring. God hund.

4G-modemmet har dog givet nogle kvaler, hvor antennen ikke altid hægter sig fast på de hurtige frekvenser. Nedgraderer man til 3G er problemet løst. Her klarer fætter LG G2 sig noget bedre, men Telia har vist også noget af skylden her.

Batteriet har bekymret nogle, da det er noget mindre end det man finder i eksempelvis Samsung S4 (2600 mAh) og LG G2 (3000 mAh). Jeg kan derfor glædeligt meddele at, til trods for de ydmyge 2300 mAh, leverer den over forventning og kan holde til en fuld dags arbejde - så længe man ikke svinger pisken for hårdt.

Der er færre ikoner i Android 4.4 - men også bedre overblik.
Der er færre ikoner i Android 4.4 - men også bedre overblik.

Enter the Google Experience

Da Android 4.0 udkom, modtog robotten sit hidtil største face-lift. Med Android 4.4 ser vi antydningen til et nyt design Android bevæger sig imod, i den kommende 5.0. Google går her nye veje og adskiller den såkaldte ’Launcher’ (hjemmeskærmen og applikationsbakke) fra styresystemet. Og så er den, udover at være re-designet, nu i stand til at adlyde mundtlige ’OK Google’-kommandoer, til søgninger, åbne lukke applikationer, med mere.

Med den nye launcher introducerer Google også en ny lysere farvepallette, hvidt er det nye blåt og tidligere sorte menu-baggrunde er nu enten hvide eller gennemsigtige. Fonten er tyndere og ikonerne er pustet op og langt mere læselige end tidligere, og man står tilbage med en enkel, funktionel brugergrænseflade. Præcis som de skal være.

Generelt er der luget ud i de overflødige knapper – mens nogle features er gemt lidt længere nede i menuerne. Der kræver lidt tilvænning, og det har da også taget mig længere tid end jeg bør indrømme, at udføre en simpel tjans, som at tilføje en startskærm.

Android 4.4 byder også på en masse nyt i motorrummet, men for os slutbrugere, er den nye print funktionalitet og forbedrede fildeling, mest med til at gøre Android 4.4 til det mest avancerede styresystem til telefoner.

Kameraet i Nexus 5 får detaljerne med, men undereksponerer lidt (taget før 4.4.1 opdateringen)
Kameraet i Nexus 5 får detaljerne med, men undereksponerer lidt (taget før 4.4.1 opdateringen)

Kamera i automatgear

Kameraet har fået en blandet medfart, til at starte med var det faktisk dømt ude af flere anmeldere, på grund af den uregerlige autofokus, som helst vil bruge et par forsøg på at finde det rigtige fokus. Men den nye 4.4.1- opdatering har givet kameraet noget mere beslutsomhed, og det er nu langt hurtigere og langt mere sikker i fokuseringen.

Hvad der til gengæld halter er selve betjeningsdesignet. Der er ingen dedikeret udløser knap (rettelse: man kan bruge volumenknapperne som udløserknap, god detalje), nærmest ingen manuelle indstillinger, og selve billedvisningen beskærer det øverste og nederste væk af billedet. Nexus er bare mere til fuldautomatik og intelligent billedbehandling. Den kan sammenstykke panoramaer, 360 grader vistaer og HDR-billeder – men som fotograf får man ikke meget at skulle have sagt.


Heldigvis er billedkvaliteten, især efter opdateringen, god. Den erstatter ikke spejlrefleksen, men den er et mulehår efter klassens bedste såsom iPhone 5S og Galaxy S4. Og så har den optisk billedstabilisation – billederne bliver mindre rystede.

Video delen foregår i Full HD med 30 billeder/sek. og en data-rate på 17 mbps. Det er tilstrækkeligt, men falder noget tilbage i forhold til topmodellerne derude, men stabilisationen sikrer igen her at der ikke går Dogme-film i optagelserne.

Nexus 5 - en mobil man kan stole på.
Nexus 5 - en mobil man kan stole på.

Bliver Nexus nogensinde til Nægsus?

Som Nexus-ejer er man garanteret de første opdateringer til de nyeste udgaver, samt de seneste features i Android – bare ikke på dansk. Maskinrummet er selvfølgeligt det samme, men Google Now – Googles nærmest clairvoyante søgetjeneste er stadig, halvanden år efter udgivelsen, ikke at finde på dansk.

En anden hage er tilgængeligheden, hvor vores franske, tyske og britiske naboer kan bestille den direkte ved Googles Play Store til 349€ og 399€ (2600kr. og 3000 kr.) for henholdsvis 16GB og 32GB versionerne. Lidt mere multikulturel, og især dansk, ånd fra Googles efterlyses, så vi kan få nogle danske Nægsus’er i handlen.

Som landet ligger i dag kan den parallelimporteres for 3400 kr. (16GB) – stadig en meget fornuftig pris.

Alt i alt er Nexus 5 en tro følgesvend, den har sine særheder og et arrogant forhold til det danske sprog, men kan man overse dens små svagheder, får man sig et fantastisk stykke elektronik. Altid på dupperne, også fremadrettet, Nexus 5 er den behageligste Android til dato.

Fordele:
+ Vellykket underspillet design
+ Godt greb
+ Fantastisk skærm med naturlige farver
+ Simpel men komplet brugergrænseflade
+ Android 4.4 og hurtige opdateringer.

Svagheder:
- Manglende funktionalitet på dansk
- 4G modtagelse er svag
- Meget få manuelle kamerafunktioner
- Middelmådig video

LG Nexus 5 anmeldelse
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Google Nexus 5 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Slaraffenland 16-12-2013 11:03:39

Hej Niels.
Du skriver i anmeldelsen, at kameraet er blevet væsentlig bedre efter opdateringen til 4.4.1.
Har du haft lejlighed til at sammenligne med 4.4.0 udgaven? Jeg kører med 4.4.0 på min LG Optimus G, og synes at kameraet mildest talt er forfærdeligt. Jeg er nysgerrig efter, om jeg får et bedre kamera, hvis jeg køber en Nexus 5, eller om jeg bare skal opgradere min Optimus G til 4.4.1
Mvh
Thomas

2 0
16-12-2013 13:13:05

Siden du kører 4.4 på din Optimus G, så må det næsten være en anen rom du har installeret. I så fald hvilken?

0 0
Slaraffenland 16-12-2013 15:31:12

AOSP KitKat 4.4. Googles standard open source rom. Der kan ikke være ret meget forskel i kildekoden på rommen til Nexus 5 og LG Optimus G eftersom Optimus G svarer til Nexus 4.

0 0
Thomas 15-12-2013 21:09:30

jeg har lige solgt min iPhone 5 til fordel for nexus 5, og kunne ikke være mere tilfreds! så helt klart nexus efter min mening!;)

9 0
Thomas 15-12-2013 21:09:30

jeg har lige solgt min iPhone 5 til fordel for nexus 5, og kunne ikke være mere tilfreds! så helt klart nexus efter min mening!;)

4 1
Anders Mølby 15-12-2013 19:49:53

Nexus 5 eller Iphone 5s?

Jeg har nu en Nexus S, som jeg har været glad for. Jeg bruger gmail, gkalender og gdrive en del i det daglige.
Jeg har dog en Macbook Pro, en Ipad Air og et apple TV som jeg også er glade for.
Mit dilemma er altså hvilken telefon jeg vil få mest ud af rent samspillsmæssigt, for på den ene arbejder apple enheder jo godt sammen, hvilket give mig nogle fordele med 5s'eren og IOS, men på den anden side bruger jeg også googles programmer en del, som nexus 5 jo vil være rigtig god til.
Så er det 2000 kr mere værd at købe 5s'eren? Og er der andre ting jeg skal have med i overvejelserne?

0 0
02-01-2014 20:24:05

Læs denne artikel
http://mobil.nu/tests/duel-nexus-5-vs-iphone-5s-44345

1 1
Rena 14-12-2013 22:59:08

3400 kr. for 16 GB er en fornuftig pris?
Når man i Tyskland kan få 32GB for 3000 kr.

1 0
Da Nizzel 13-12-2013 16:11:59

Nexus 5 er godt nok en lækker "lille" sag. Men at der ikke er nogle radio i telefonen, er virkelig nedtur og det at google kun sælger deres telefoner online til nogle begrænset lande og begrænser Danmark til en 16Gb til overpris, gør mig godt nok lidt surmule.
Så selvom jeg virkelig har set frem til en nexus 5, så ende det med en G2 med cyanogenmod til mig.
Håber det bliver bedre med nexus 6....

1 1
Thomas 13-12-2013 15:09:49

har selv haft den i nu 2 uger, og den bliver bare bedre og bedre! dejlig.smartphone!

2 0
neliol poulsen 13-12-2013 11:28:31

Dårlig 4g ??

En rigtig fin anmeldelse af telefonen. Jeg har den selv og forstår ikke helt kritikken af 4g modemet det må næsten være noget med Telia at gøre. Har lige lavet en test og fik 39 mb download og 9 upload med 2 streger dækning på 3´s net..

3 0
Niels de Boissezon 13-12-2013 11:37:33

Hej Neliol. Jeg har haft både LG G2 og N5 ved siden af hinanden hvor LG G2 har klaret sig generelt bedre. Jeg har oplevet deciderede udfald med N5 - det har ikke været tilfældet med G2.

Men som skrevet, så har Telia også en del af skylden her.

8 0
saliuu 13-12-2013 13:43:20

Så vil jeg skyde på det har noget med at den har problemer med den frekvens telia bruger, hvis der ikke er problemer med 3 netværk. Fx bruger jeg heller ikke selv telia fordi næsten alle telefoner har svære ved at få en god forbindelse på den frekvens telia bruger, hvilket er ærgelig.

2 0
eBBox 13-12-2013 11:08:43

For et halvt år siden var jeg frustreret over at googles egne apps var langt mere velspillede til iPhone end til deres eget styresystem. Lækkert at se at det er en saga blot (har haft WP i et halvt års tid).

2 0
eBBox 13-12-2013 11:05:24

Jeg har selv telefonen og er meget enig i anmeldelsen. Det er en virkelig lækker og behagelig oplevelse at bruge telefonen. Ingen crappy brugerflader nødvendige fordi google endelig har fået kørt en gennemført design strategi ind i interfacet. Android virker meget mere poleret og gennemtænkt i sin rå uændrede form end nogensinde. Jeg ville selv give den 6 stjerner, da man med denne Android også er sikret hurtige og mange opdateringer i fremtiden modsat de andre mærker. Har i øvrigt ca 4 timers om screen time, hvilket jeg er yderst tilfreds med.

8 1
hellas7 13-12-2013 11:26:58

nice. Min nexus 4 leverer kun 2-2,5 timers on screen time. Dog kan jeg godt forstå karakteren, hvis kameraet (især videodelen) er middelmådigt og 4G-antennen er grænsende til ubrugelig - men det kommer nok også an på hvad man bruger sin telefon til, hvor meget det betyder.

1 1
eBBox 13-12-2013 11:40:58

Jeg fik ca 2,5 timer de første dage (tænkte at batteriet nok lige skulle i gang). Så så jeg at 'Google app services' (eller noget lignende) brugte vanvittigt meget strøm (kan se det er et kendt problem). Så ændrede jeg 'placering' -> 'tilstand' -> 'kun til enheder' og nu har jeg så kørt med meget længere batteritid siden (og den før nævnte service suger ikke længere juice fra batteriet). Burde blive rettet i en software update.

2 0
13-12-2013 11:38:52

Jeg når max 2 timer på min Nexus 4:-) Some regel kun omkring halvanden time.

0 1
hellas7 13-12-2013 11:56:01

@dsl4life
Batteritiden på min nexus er blevet meget bedre efter 4.4-opdateringen, før lå den på 1-1,5 timer

@eBBox:
på (min) nexus 4 er det bare aldrig det samme der sluger batteriet. Nogen gange er det google services, andre gange er det android system, en app, "mobile standby", "phone idle", android OS eller noget andet. Derfor fandt jeg aldrig rigtig en løsning før 4.4-opdateringen

0 2
13-12-2013 13:03:27

Satser på at det bliver lidt bedre nu så:-)

0 0

Om brug af cookies