Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   LuguLake trådløs oplader - Lir med få ulemper [TEST]

LuguLake trådløs oplader - Lir med få ulemper [TEST]

Vi har testet trådløs oplader fra LuguLake - lækkert udført, med gode detaljer og pænt design.

Det amerikanske firma LuguLake har lavet en række tilbehørsprodukter til mobiler og tablets, herunder flere forskellige udgaver af trådløse opladere.

Vi har testet LuguLake Thin, der er udført i glas og aluminium og som ifølge forhandleren dermed opnår en maksimal opladetemperatur på 38 grader. Denne lave drifttemperatur giver en sikker opladning og forbedret levetid på mobilens batteri

Det stemmer meget godt overens med, at vi under testen ikke har bemærket nogen nævneværdig opvarmning af hverken lader eller mobil.

Læs også: WattUp oplader dine enheder på op til fem meters afstand

Nemt at finde "hot-spot"

LuguLake Thin er udformet som en cirkulær pladde, der indeholder 3 Qi-chips, der fungerer som sendere, og samtidig gør det nemmere at finde det ”hot-spot”, hvor oplader og telefon finder hinanden og oplader batteriet.

Du kan bruge din almindelige USB-mobillader til at tilslutte LuguLake Thin, der kan tage et maksimalt input på 2A. I pakke findes et micro-USB kabel men ingen strømforsyning til at sætte i stikkontakten.

Læs også: XOO bæltet med telefonoplader får design-hjælp

Se hvordan opladningen fungere i denne video-test:

Ingen børn i nærheden

LuguLake Thin har en indbygget indikator der lyser, når oplader og telefon har ”fundet hinanden”, hvilket gør det nemt at finde den helt rigtige placering af telefonen på opladeren.

Vi kommer dog ikke udenom at telefonen selvfølgelig skal forblive på det helt rigtige sted under hele opladningen, og det var åbenbart sværere end som så, da mine børn flere gange fik skubbet til telefonen, der lå på køkkenbordet.

Læs også: Microsoft vil oplade din telefon automatisk og trådløst

Et skub til telefonen eller laderen kan betyde at telefonen flytter sig væk fra sit "hot-spot" og dermed stopper opladningen. Rigtig træls hvis man ikke opdager det!

Ladetid - langsommere end med kabel

Ser vi på tiden det tager at lade en telefon fuldt op med LuguLake er den en anelse langsommere, end hvis telefonen er direkte tilsluttet laderen med et kabel.

Vi har testet opkladningen med en adapter, der leverer et output på 5V og 1A.

Ved opladning af en Nokia Lumia 930 med et batteri på 2.420 mAh er ladetiden fra 3 procent til 100 procent følgende:

Med kabel direkte i telefonen: 2 timer 25 minutter

Med LuguLake trådløs oplader: 3 timer 36 minutter

Altså lidt over en time mere til at oplade telefonen til maksimum. Hvis det blot er til opladning over natten bemærker man det næppe, men skal man hurtigt have mest muligt power på telefonen har det stor betydning.

Slip for ridser og skrammer

Min sorte Lumia 930 er efterhånden blevet særdeles godt ridset og flere steder er malingen omkring USB-porten slidt af. Primært på grund af de daglige påvirkninger fra stikket til opladeren.

Det gik hurtigt op for mig, at ridser nemt kan undgås med en trådløs oplader. Ridser der kan være med til at påvirke gensalgsværdien negativt, hvis man på et tidspunkt ønsker at tjene lidt penge på sin brugte mobil.

Opladeren fra LuguLake koster omkring 300 kroner og de er måske godt givet ud, alene for at opnå en lidt højere brugtpris på telefonen.

Fordele og ulemper

Fordele:

  • Flot design
  • Undgår ridser og skrammer

Ulemper:
  • Telefonen skal ligge præcist på laderen
  • Ingen strømforsyning inkluderet

LuguLake Thin får 5 ud af 6 stjerner

Vi har fået opladeren til test af en dansk forhandler, der i mellemtiden er lukket ned. Derfor henviser vi til LuguLakes amerikanske hjemmeside LuguLake.us eller Amazon, hvis man ønsker at købe produktet.

LuguLake trådløs oplader
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Søren Melgaard 09-03-2015 20:15:23

Kære læsere,

Tak for jeres kommentarer. Jeg lægger mig fladt ned og undskylder den manglende information om ladetid. Artiklen er nu opdateret!

Med venlig hilsen
Søren Melgaard
Mobilsiden.dk

2 0
mig 09-03-2015 09:28:19

Hvordan kan i finde på at teste en trådløs lader UDEN at nævne noget om ladetiden... Som selvfølgelig er det vigtigeste parameter. Pinligt

1 1
kelddaug 07-03-2015 19:51:19

Lugulake eller amazon sender ikke til dk, med mindre de har lavet det om fornylig. Jeg måtte på Amazon i Tyskland og via en tysk post adr og videre til dk, for at få fat i en tidligere version.Edit: Det ser ud til at det er lavet om nu, husk at der kommer Amerikaner afgifter på, ved priser over 80 kr incl fragt.Amerikaner afgifter= Moms og importafgift

0 0
Xlander 07-03-2015 07:27:50

Og det er en Nexus 5.

Kan ikke Rediger mit seneste inlæg.

0 0
Thomas Ulvedal 08-03-2015 09:31:06

Hej Xlander,
Vi har nu gjort redigering af indlæg muligt. Du skal selvfølgelig være logget ind, men derefter er der nu kommet en blyant i øverste højre hjørne af dit indlæg. Hvis du klikker på denne, kan du redigere i dit tidligere indlæg.

Mvh
Thomas Ulvedal
Mobilsiden.dk

1 0
Xlander 08-03-2015 18:15:22

Ja prøvede også blyanten,men blev bare sendt til toppen af siden her,ved ikke om det erfordi jeg sidder på en ipad mini V 8.1.3

0 0
Xlander 07-03-2015 07:20:36

Jeg købte sådan en her på http://www.amazon.com/Wireless-Charging-Blackberry-included-coil-black/dp/B00JA7HNZO/ref=sr_1_2?ie=UTF8&qid=1425708680&sr=8-2&keywords=T513+qi og virker perfekt og min Nexus flytter sig ikke rundt på den.Har så smidt en 2.0 A lader på og den lader lige så hurtigt som med den originale lader.

1 0
Niels Sørensen 06-03-2015 14:35:06

En test af en trådløs oplader som ikke med ét eneste ord kommer ind på ladetid???

2 0

Om brug af cookies