Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Microsoft Media Center (Produkttest)

Microsoft Media Center (Produkttest)

2006 er udråbt til at blive det store år for Microsoft Media Center – altså året hvor en computer i stuen overtager funktionerne for dvd, video, harddisk optager, fotofremvisning osv. Vi ser i nu nærmere på om Media Center kan indfri forventningerne.

Det fulde navn for produktet er ”Windows XP Media Center Edition 2005”.

<i>Vil du vide mere om hardwaren bag Microsoft Medie Center, så læs denne artikel: <a href=Klik her!" />
Det fulde navn for produktet er ”Windows XP Media Center Edition 2005”. Vil du vide mere om hardwaren bag Microsoft Medie Center, så læs denne artikel: Klik her!

Hvad er et ”medie center”?

Det fulde navn for produktet er ”Windows XP Media Center Edition 2005”.

I bund og grund er der tale om et stykke software der samler en lang række funktioner og muligheder i et brugervenligt interface, der kan betjenes med en fjernbetjening.

Tanken er, at et Media Center skal fortrænge dvd afspilleren, harddisk opdageren og en række andre enheder fra stuen – således der kun er ét apparat tilbage udover fjernsynet. Det kan så til gengæld også det hele.

Softwaren (Windows XP Media Center Edition 2005) leveres på en kraftig pc’er. Disse fås i forskellige udgaver – lige fra en standard desktop maskine (en stor traditionel firkantet kasse) til en specialdesignet version der ligner et element fra et surroundanlæg over til en avanceret bærbar computer.

Det er altså ikke nødvendigvis en stor grim computer, man skal have stående ved siden af fjernsynet for at få glæde af media center. Budskabet fra leverandører og producenter er i øvrigt, at dette avancerede center, skal kunne betjenes af alle – og dem uden computerkendskab.

TV, optagelser og dvd

For at få den fulde glæde af et Media Center, er det vigtig du lærer at bruge den som en ”settopbox”. Du skal altså lade dig tv-signal køre igennem denne enheder og kun bruge fjernbetjeningen til denne, når der skal skiftes program, optages osv. – ellers får du ganske simpelt ikke den fulde glæde af mulighederne.

Media Center giver mens du ser tv, information om programmet, start/slut tider, næste, kommende udsendelser osv. Informationer hentes via Internettet. Ringer telefonen mens du ser et program, trykker du ”pause” på fjernbetjeningen. Med det samme begynder Media Center og optage og pauser dermed liveudsendelsen. Efterfølgende kan du så bare trykke ”play” og fortsætte hvor du slap. Støder du på noget kedeligt eller reklamer, kan du blot spole frem. Grafikken der viser hvor meget du har optaget eller hvor du er i optagelsen er utrolig flot og let forståelig. En sådan pausemulighed kendes også fra f.eks. harddisk optagere som ”timeshift”.

Når du ser tv, er der også adgang til tekst-tv.

Et tryk på en knap på fjernbetjeningen giver desuden adgang til programoversigter, omtaler samt muligheden for at optage et kommende program. Stil dig på programmet og tryk ”ok” – lettere kan det ikke være.

Menusystemet er yderst enkelt. Det er således ret let at finde frem til optagelser igen. Du kan også brænde optagelser på DVD og for eksempel tage den med til nogle venner, eller måske se den i toget på den bærbare.

Afspilning af DVD film er der ikke noget at bemærke omkring. Disc i – så kører vi. En DVD kan dog ikke optages ned på harddisken.

Dine fotos eller hjemmevideo kan let overføres til Media Center. Derefter kan du se dem på skærmen.
Dine fotos eller hjemmevideo kan let overføres til Media Center. Derefter kan du se dem på skærmen.

Billeder, hjemmevideo og musik

Dine fotos eller hjemmevideo kan let overføres til Media Center. Derefter kan du se dem på skærmen. Det samme gælder musik. For musikdelens vedkommende gør sig gældende, at systemet automatisk kan hente oplysninger – f.eks. albumcover (omslag) og hæfte det sammen med den CD du lytter til. CD’ere præsenteres med albumcover og tekst – igen meget intuitivt at benytte. Du kan også sammensætte afspilningslister og meget andet.

Systemet byder på adgang til FM radio. Desværre uden RDS. Radio, kan ligesom tv, optages på harddisken.

For musikdelens vedkommende gør sig gældende, at systemet automatisk kan hente oplysninger – f.eks. albumcover (omslag) og hæfte det sammen med den CD du lytter.
For musikdelens vedkommende gør sig gældende, at systemet automatisk kan hente oplysninger – f.eks. albumcover (omslag) og hæfte det sammen med den CD du lytter.

Køb film via nettet…

Når Internet på denne måde integreres i dagligstuen åbner sig en ny verden. Det er nu muligt at leje eller købe film via nettet (video on demand) og du har adgang til TV 2 Sputnik. Begge dele kræver dog du betaler for det.

Desværre er DR (Danmarks Radio) endnu ikke repræsenteret på denne del. Desværre, fordi DR har en lang række af deres programmer online på nettet – gratis! Men vi håber DR vågner når nu de flytter ind i DR Byen på Ørestaden ved København.

TV 2 Sputnik? Virker det?

Jeg har testet en del på TV 2 Sputnik. Men det var godt nok en skuffelse. Betjeningen er fin og lige til når man har øvet sig lidt – men godt nok har TV 2 så godt som alle deres programmer online – desværre er billedkvaliteten i den grad skuffende. Min forventning var, at det mindst var lige så godt billede som på ”det rigtige fjernsyn” – men helt ærlig. Det ligner en optagelse på et gammelt VHS-bånd. Og så koster det oven i købet penge at se.

Årsagen mener jeg at have fundet! Programmerne sendes (streames) kun med 1 megabit i sekundet. Men det er ikke nok til et ordentligt billede. Jeg er med på, at TV 2 vil nå så mange danskere som muligt – og dermed er det kommercielt ikke interessant at sende med f.eks. 4 megabit, da kun meget få har en så hurtig netforbindelse..

Jeg mener TV 2 skulle ligge deres programmer i to kvaliteter.

Betjeningen er ellers ok – og afspilning af programmer kører fint.

Husk – et Media Center er en pc’er

…og det giver fordele. Der medfølger nemlig tastatur og mus. Dette kan du have liggende under sofaen og hive frem når det er nødvendigt. Det kunne f.eks. være når vennerne skrev til dig på MSN Messenger eller du måske vil tjekke din mail eller surfe på nettet. Naturligvis kan du også installere spil eller kontorprogrammer. Fordelen er ret åbenlys – du kan spille dine ynglings spil på den store skærm.

Konklusion: Det er let og bruge…

Det program der hedder ”Media Center 2005” er udviklerne hos Microsoft sluppet utrolig godt fra. Det er blevet enkelt og lige til at anvende – og man skal være mere end ”tung i det” hvis ikke man får den til og optage eller spille musik. Jeg vil vurdere softwaren til brugermæssigt at ligge pænt over hvad vi ellers har set af brugerinterfacer på diverse DVD maskiner og Harddisk optagere.

Måske er det fjernbetjeningen som gør det ret let? Alle menuer og muligheder er lavet så de er målrettet mod fjernbetjeningen. Det kan næsten være et problem at betjene med tastatur og mus.

Men en ting er at betjene et system som kører – en anden ting er, om det er let at sætte op, når man køber det. Vi har prøvet et par modeller. Læs resultatet her på Mobilsiden.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies