Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Mobil TV fra TDC - første test i Danmark

Mobil TV fra TDC - første test i Danmark

TDC Mobil fortalte i fredags, at de er klar med tv til mobilen. Som det første medie i Danmark har Mobilsiden.dk afprøvet tv-løsningen, der kommer til at hedde TDC Mobil TV.

<b>FAKTA</b>: TDC sender tv via 3G-nettet som datastrøm, der kan give grynede og uskarpe billeder hvis ikke datahastigheden er høj nok - sådan som du kender det fra tv-udsendelser på interenettet. Tv til mobilen kan også udsendes via luften som DVB-H, men det kræver en helt speciel mobiltelefon. Billedkvaliteten på DVB-H er knivskarp. I forhold til streamet tv via 3G, så har DVB-H ikke begrænsning i antallet af brugere.

<script type=" />
FAKTA: TDC sender tv via 3G-nettet som datastrøm, der kan give grynede og uskarpe billeder hvis ikke datahastigheden er høj nok - sådan som du kender det fra tv-udsendelser på interenettet. Tv til mobilen kan også udsendes via luften som DVB-H, men det kræver en helt speciel mobiltelefon. Billedkvaliteten på DVB-H er knivskarp. I forhold til streamet tv via 3G, så har DVB-H ikke begrænsning i antallet af brugere.

TV-Avisen i toget, Go' aften Danmark mens du venter på bussen, Glamour i venteværelset hos lægen eller musikvideoer, når det er for sjov. Vi skal til at vænne os til en hverdag med tv overalt - også på steder hvor vi ikke normalt ser tv.

De første oplevelser med mobil-tv er positive. Tv-signalet bliver sendt som data til telefonen via 3G-nettet, hvilket giver en ret træls billedekvalitet, når der ikke er data nok. Til gengæld står billedet rigtig flot, der hvor dækningen er i top.

Indtrykket er bramfrit "det var sgu da okay". Godt nok er der et pænt stykke op til kvaliteten i rigtig mobil-tv (sendt via luften i standarden DVB-H), alligevel er det ganske okay og brugbart.
Selv undertekster står så godt, at det kunne læses uden besvær på Kanal4, der sendte Glamour, da vi testede. Tilgengæld var det ikke muligt at se stillingen i aftenens håndboldkamp på TV 2.

Lyden er klar og tydelig, men synkroniseringen med billedet er langt fra på plads. Mundbevægelser og lyd passede ikke altid - men okay, det er jo også et produkt, som er i testfasen.

Klar inden for få uger

Kanalerne, der bliver tilgængelige hos TDC, er DR1, DR2, TV 2, TV 2 News, Voice-tv og Kanal 4.

Det er endnu uvist, præcist hvornår tv-løsningen er klar til kunderne, men et faktum er det, at lanceringen er ”lige oppe over”. Måske inden for få uger, oplyser TDC Mobil til Mobilsiden.dk

For at kunne bruge mobil-tv fra TDC, kræver det, at man er kunde hos selskabet og har en 3G-mobiltelefon, der kan vise video i mpeg4-standarden. Det kunne f.eks. være en Nokia N93, 6280/6288 eller Sony Ericsson K800i. Det er via portalen FLY, man ser TDC Mobil TV, og kun kunder hos TDC Mobil får adgang.

Prisen er ikke helt på plads endnu. Men det ligger dog fast, at der kan købes adgang efter tre modeller, hhv. dagsbasis, ugebasis og månedsbasis.

Alt i alt skal TDC have positive ord med på vejen, selvom der stadig er skønhedsfejl. Ingen tvivl om, at tv i 2007 for alvor er på vej til mobilen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies