Mobilt bredbånd – bedst og billigst

TEST: Lavprisselskaberne har de bedste og billigste produkter på mobilt bredbånd. Det viser en gennemgang af priserne netop nu, som Mobilsiden.dk har udarbejdet.

Mobilt bredbånd – bedst og billigst

Endnu engang kan vi slå fast, at de billigste tilbud på mobilt bredbånd, giver forbrugerne den bedste oplevelse. Kun hvis du har et professionelt internetbehov, er det nødvendigt at give mere 200 kroner om måneden.

Siden Mobilsiden.dk i juni 2009 gennemgik markedet, er der kun sket forholdsvis små ændringer hos udbyderne af mobilt bredbånd. 3 er fortsat nummer ét på dækning, men TDC har snart lige så stor udbredelse.

 – “TDC er kommet godt med, men 3 er dog stadig bedst. Langt de fleste danskere vil få en næsten lige så god oplevelse hos TDC, som de har hos 3 – særligt, hvis de bevæger sig der, hvor der bor flest mennesker. Det interessante er, at TDC’s dækning i ‘de tynde egne’ det seneste år, er blevet market bedre”, siger John G. Pedersen, chefredaktør på Mobilsiden.dk

oISTER nyt artikelfoto

Oister vinder – igen!

Selvom priserne hos lavpriselskaberne er meget ens, har Oister formået igen at holde skansen som testvinder.

Årsagen er, at grænsen for hvor mange gigabyte data der kan hentes hver måned, er hele 10 GB – desuden benytter Oister 3’s mobilnet, som har den største udbredelse. Dette sat sammen med 159 kroner om måneden og 2 Mbit/s i hastighed, giver et produkt som i alle ender og kanter holder, hvad der loves i reklamerne.

Telmore kommer på lavprisdelen tættest på Oister. Men her er dækningen ringere, da Telmore benytter TDC’s net – desuden er forbrugsgrænsen kun halvdelen, nemlig 5 GB. Pris og hastighed er ellers fuldkommen den samme som hos Oister.

} De billigste lavpris-produkter på mobilt bredbånd

De store er dyrest

TDC, Telia, 3 og Telenor er de dyreste på markedet, og der er meget få argumenter for at vælge et af disse i forhold til lavprisprodukterne.

Undtagelserne er dog 3 EasyInternet Exclusive som under særlige gunstige dæknings-forhold giver op til 16 Mbit/s uden forbrugsloft. Prisen er her 329 kroner om måneden.

TDC’s mobile bredbåndtilbud skal vægtes over f.eks. Telmore, hvis man ønsker musiktjenesten TDC Play – som gratis følger med TDC’s produkt. Desuden giver TDC også adgang til hotspots i hele landet – f.eks. i intercity-togene.

} Priserne på top-produkterne

Telenor og Telia bygger stadig mobilnet

Det seneste år er dækningen på mobilt bredbånd blevet både bedre og hurtigere hos Telenor og Telia, men de har stadig lang vej igen, inden der er opnået ligeværdighed med TDC.

Hos Telenor bliver hastighederne i det eksisterende net snart udbygget. Inden sommeren 2010 giver alle mobilmaster en effektiv hastighed på 5 Mbit/s og 10 Mbit/s og efter sommer er den nye standard Turbo 3G+ implementeret, hvilket betyder at Telenor kommer på niveau med 3, og kan tilbyde op til 15 Mbit/s.

Telia har siden vi testede sidst formået at få en mere sammenhængende dækning på mobilt bredbånd. Det betyder, at endnu flere master i dæknings-områderne nu leverer en forholdsvis høj hastighed.

Læs også:
 – Priser på mobilt bredbånd til lavpris
 – Det koster topprodukterne på mobilt bredbånd
 – Test: Lynhurtigt 50 Mbit/s internet uden gravearbejde

Sådan gjorde vi…

Mobilsiden.dk har tjekket priserne og dækningen hos landets fire mobilnet; 3, TDC, Telenor og Telia. Produkterne er valgt ud fra, at de lettest skal kunne sammenlignes med konkurrenterne.

Dækningen er vurderet ud fra de dækningskort som teleselskaberne tilbyder på deres hjemmesider. Vurderingerne er lavet i de to kategorier “topprodukt” og “discount”.

Inden for hver kategori er produkterne vurderet ud fra pris, dækning, hastighed og downloadmængde. Alle priser er indhentet den 21. februar 2010.

Fortsættelse:

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. mobilsiden kunne ikke lade være. 27/2/2010 var der nyt om emnet i en artikel der drejer sig om Mobilt bredbånd: Top-produkterne – Læs her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Telia..