Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Moodagent - det bedste musikvalg (programtest)

Moodagent - det bedste musikvalg (programtest)

TEST: Udfra netop din musiksamling laver Moodagent perfekte spillelister på mobilen. Genialt, tidsbesparende og ikke mindst gratis.

Moodagent på Android (HTC Desire)
Moodagent på Android (HTC Desire)

Oprindeligt blev Moodagent lavet til Nokia, som modtræk til funktionen Genius i Apple iTunes. Men det var først, da programmet blev udsendt i AppStore til iPhone, at det slog igennem på verdensplan.

I dag findes Moodagent til både Nokia-telefoner (Ovi Marked), Android mobiler som fx HTC Hero og naturligvis til iPhone og iPod Touch.

Det er det danske firma Syntonetic, som står bag Moodagent.

Hvad kan Moodagent?

Moodagent løser et irriterende problem med musiksamlingen på mobiltelefonen; Du har mange hundrede sange, men orker ikke at lave spillelister, så mobilen spiller den musik, der passer til dagens humør. Resultatet er, at man bare hører den samme spilleliste altid, eller lader mobilen blande musikken i tilfældig rækkefølge.

Når Moodagent er installeret på mobilen, analyserer den automatisk hele musiksamlingen op mod en kæmpe central database, hvorefter programmet ved hvilket "humør" en sang har - altså tempo, stemning, nærhed osv.

Selvom det lyder kompliceret, så sker alt dette helt af sig selv, uden man som bruger skal tage stilling til noget som helst. Ens egen opgave er blot at holde mobilen fyldt op med favoritmusikken.

Sådan laver du en musikliste

Det er SÅ let, at det næsten er svært at forklare...

Programmet har fem skydere (slidere) på skærmen, der repræsenterer stemningerne "Sensual", "Tender", "Happy", "Angry" og "Tempo".

Når der flyttes på sliderne, ændres spillelisten med det samme. Så er det blot at angive, hvor hurtig musikken skal være, om den skal være glad eller sensuel osv. Efter lidt fiflen har man en liste, som matcher præcis ens humør den dag. Listen enten afspilles med det samme, eller kan gemmes til senere brug.

Hvis stemningen i en enkelt sang ligger i tråd med det, du ønsker den pågældende dag, kan der laves en hel spilleliste, udfra denne sangs profil. Naturligvis kan der også søges i musiksamlingen.

Med Moodagent vises aldrig "ingen resultater". Den vil altid finde sange, som udfra din musiksamling, ligger så tæt på dit valg som muligt.

Konklusion: Moodagent SKAL være på mobilen

Indrømmet! Jeg er VILD med Moodagent. Det er simpelhen et "must have"-program på mobiltelefonen, hvis man elsker musik.

Jeg oplevede ret hurtigt at høre gode sange, som jeg havde glemt, at mobilen indeholdt, og musiklisterne Moodagent laver, bliver en tilpas  blanding af personlige hits og overraskelser.

Moodagent fungerer på næsten alle mobiler, og er ikke forbeholdt en særlig målgruppe. Det vil sige, at både Nokia, Android og iPhone brugere kan være med - og så er det tilmeld gratis.

På karakterskalaen ender Moodagent helt i top med seks ud af seks stjerner. Moodagent giver det perfekte musikudvalg!

Bemærk: I Ovi på Nokia-mobiler hedder programmet Playlist DJ.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

MGApcPro 24-07-2010 21:14:59

er det muligt at moodagent til ens standart musik-afspiller(på Android)

0 0
Mobilsiden.dk 25-07-2010 13:44:56

Jeg tror det ikke umiddelbart. Moodagent er jo et "playlist"-program - og som sådan egentlig ikke en "musikafspiller"... Men måske har nogle af brugerne på siten et trick :-)

0 0
Bjarke Hansen 19-07-2010 18:02:53

Jeg kan da ikke finde programmet på OVI marked til Nokia 5800, kan det passe?

0 0
Mikkel 19-07-2010 18:18:52

http://store.ovi.com/content/17257?clickSource=browse&contentArea=applications
Er det ikke det bare med et andet navn?

0 0
Mobilsiden.dk 19-07-2010 20:03:37

Jo, det er præcis det program. Jeg var dog ikke klar over, at det hedder noget andet på Nokia.

0 0
Mobilsiden.dk 20-07-2010 10:02:42

Jeg har lige tilføjet en linie om det med navnet i Ovi Market.

0 0
Kornerup 19-07-2010 17:43:52

Kan denne app fungere på Xperia X10 mini pro? Med hensyn til denne enheds skærmstørrelse.. Er der et problem her i forhold til at afvikle forskellige apps?

0 0
Zabina Matzen 20-07-2010 10:09:55

Kornerup: Jeg har en x10 mini og det fungerer fint på den. :D

0 0
Kornerup 20-07-2010 12:04:21

Super! mange tak for svaret :)

0 0
19-07-2010 12:12:21

... jeg kan kun give dig ret - nu også til Android

0 0

Om brug af cookies