Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   MotoRokr T505 - håndfri i bilen (produkttest)

MotoRokr T505 - håndfri i bilen (produkttest)

Her løsningen til mobilsamtaler i bilen. Lyden er så god, at den du taler med, kun sjældent opdager du sidder i en bil. MotoRokr T505 er godkendt til topkarakter.

Alle med samtalebehov mens der køres bil har problemet; Det er næsten umuligt at finde et headset, der fungerer så begge parter i samtalen har en god oplevelse. Mange headsets fungerer fint, så længe den omkringliggende akustik er rolig og dæmpet, med udsat for en skramlende varevogn giver de fleste op.

Derfor modtog jeg "MOTOROKR T505 Universal Bluetooth In-Car Speaker & Digital FM Transmitter" (ja, det hedder produktet faktisk) med nogen skepsis, som ikke blev mindre, da lovprisningen fra Motorola var enorm.

MotoRokr T505 er en lille enhed med klips, der passer i solskærmen. Fronten har "rør" og "musik" knapper, mens der på siden er volume og bagsiden har "power" og "FM". Når den er sat korrekt op, kommunikerer den med telefonen via Bluetooth, FM til bilradioen og den indbyggede mikrofon opfanger din stemme. Det betyder, du kan høre modparten i bilens højtalere. Ved et tryk på knappen "FM" fortæller enheden hvilken frekvens som aktuelt er bedst, og denne skal bilradioen så stilles ind på.

Testture også med varebiler

Den almindelige personbil var intet problem. Selvom der blev kørt pænt til var meldingen fra dem jeg ringede til, at de fint kunne høre hvad jeg sagde - og uden generende baggrundsstøj fra bilen.

Med 100 km/t blev alle ruderne i bilen åbnet og så gav MotoRokr T505 op (næsten). Det viste sig at vinden blæste direkte ind i mikrofonen, så da vinduet i førersiden blev lukket, lykkedes det at føre en samtale. Eneste svar fra modparten var, at jeg råbte lidt højere, men at man ellers ikke kunne høre samtalen kom fra en bil med ruderne nede og vind i håret.

MotoRokr T505 kom også på ture med et par varebiler, og igen var resultatet overraskende godt. God samtalekvalitet og hvis varebilen støjede for meget så chaufføren ikke kunne høre modparten, blev der blot skruet højere op for bilradioen.

Hemmeligheden ved det gode lyd er Motorolas 'crystal talk'-teknologi som står for lydfiltreringen. Systemet findes også i en række af producentens nyere mobiltelefoner.

Godkendt til topkarakter

MotoRokr T505 er genial og det mest interessante bud på en billøsning til dato. At den så også kan spille musik fra mobilen ud gennem bilradioens højtalere er et ekstra plus.

Enheden oplades hjemmefra og giver op til 18 timers samtaletid. Bilsættet passer i alle biler og kræver ingen teknisk uddannelse at installere.

Med i salgspakken er 230V oplader, billader og universal mobilholder med sugekop.

Den vejledende udsalgspris er 895 kroner inkl. moms hvilket, efter min vurdering, er den rigtige pris. Derfor topkarakter til seks ud af seks mulige point.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies