Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Motorola Moto G4 Plus - Fornuften hersker [TEST]

Motorola Moto G4 Plus - Fornuften hersker [TEST]

Motorola Moto G4 Plus vil ikke vinde nogen designpriser eller score højt på bling-skalaen. Til gengæld er den en glimrende smartphone til prisen.

Moto G4 Plus er den bedster g'er nogensinde
Moto G4 Plus er den bedster g'er nogensinde
Foto: Mobilsiden.dk

Motorola har formået at skabe sig et navn med sin budgetvenlige G-serie. Sagaen startede dengang Motorola var under Googles ledelse og ambitionen var at levere en stærk - og især prisstærk - smartphone, som kunne tilfredsstille de flestes behov.

Opgaven løste Motorola til UG, hvorfor Moto G siden 2013 er blevet fremhævet her på mobilsiden.dks redaktion, når en god, pålidelig og især prisvenlig mobil skulle findes.

I denne omgang er det dog Lenovo der driver Motorola-biksen, og selvom de grundlæggende principper er bevarede, udvikler Lenovos Moto G-serie sig i retning af flere og mere avancerede modeller end før.

Fjerde generation hedder nu Moto G4 og kommer i tre varianter, en prisbillig G4 Play, en storskærmet Moto G4 og til sidst - dagens testemne - en G4 Plus med ekstraudstyr lånt fra topmobilerne.

Se også:  Moto M - mulig maratonmobil fra Motorola

Specifikationer Motorola Moto G4 Plus

Mål: 153 x 176,6 x 9,8 mm, 155 gram
Display: 5,5 tommer Full HD, 401 PPI
Ydelse: Qualcomm Snapdragon 617 octa-core (op til 1,5 GHz), 2GB RAM
Kamera: 16MP f/2.0 optik
Batteri: 3.000 mAh, 15W micro-USB kvikoplader
Lagerplads: 16GB + micro-SD op til 256GB
Øvrigt: dual-SIM
Pris: se dagsprisen hos mobilpriser.dk

Moto G4 Plus har plads til to SIM-kort og et micro-SD kort
Moto G4 Plus har plads til to SIM-kort og et micro-SD kort
Foto: Mobilsiden.dk

Det er noget af en udvikling, G-serien er gået igennem. Den første Moto G var en fiks lille sag med et 4,5 tommer stort display, men nu er Moto G4 en kolos med 5,5 tommers biograflærred. Er du til enhåndsbetjening af smartphonen bør du prøve den mindre Moto G4 Play i stedet.

Moto G4 skrotter desværre også noget af det der gjorde sidste års model særligt interessant. Den er ikke længere vandtæt. Til gengæld er den væsentligt slankere, hvilket får den til at virke en smule mere raffineret.

Noget er dog stadigt ved det gamle. Konstruktionen består stadigt af snusfornuftigt plast, der godt nok ikke ser særligt stilfuldt ud, men passer sit arbejde med at holde styr på og beskytte komponenterne.

Læs også:  Motorola Moto Z: Hands-on med modul-flagskibet [WEB-TV]

Moto G4 Plus er slankere end sin forgænger
Moto G4 Plus er slankere end sin forgænger
Foto: Mobilsiden.dk

Brugertilpasningen er som før i højsædet hos Motorola. Denne skinner igennem i form af aftagelige bagcovers i enten friske plastfarver eller noble materialer som træ.

Den der følger med den testede sorte variant er dog den kedeligste i sortimentet. Den let nubrede overflade giver et glimrende greb om den store smartphone, men fancy bliver den aldrig.

Set forfra træder to detaljer frem: øverst er en sliske der gemmer på højtaleren, mens nederst gemmer et lille kvadrat på størrelse med en fingernegl på en fingeraftrykslæser.

Sidstnævnte er ikke flankeret af navigationsknapper, hvilket får den til at virke malplaceret i forhold til on-screen knapperne ovenover. Den udfører til gengæld sit job med et oplåse telefonen godt – og det bør ikke glemmes, at det trods alt er en sjældenhed med en fingeraftrykslæser i dette prisleje.

De øvrige knapper på telefonen sidder bedre, for både volumen- og powerknapper falder inden for tommelfingeren aktionsradius.

Se også:  Motorola Moto G4-kamera måler sig med de bedste

Displayet på Moto G4 Plus er flot og farverigt
Displayet på Moto G4 Plus er flot og farverigt
Foto: Mobilsiden.dk

Meget lækkert storlærred

Moto G-serien plejer at levere nogle af de flotteste skærme i budgetklassen og den traditio piller G4 ikke ved.

Her får du 5,5 tommer Full HD – ligesom i Apples dyreste iPhone 7 Plus – og ikke noget med det, så leverer displayet rigeligt med lysstyrke, kontrast og farver. Denne skærm er ganske enkelt lige så god, som dem du finder i dagens toptelefoner.

Det flotte lærred ledsages af en enkel højtaler der pumper frontvendt lyd ud gennem toppen. Den kæmper bravt, men virker alligevel underdimensioneret til det store display. Jeg ville bruge et headset i stedet.

Se også:  Motorola lancerer en endnu billigere Moto G4 Play

Foto: Mobilsiden.dk

Godkendt motor

Maskinrummet i Moto G4 Plus regeres af en mellemklasse processor fra Qualcomm: Snapdragon 617. Her er otte små kerner som snurrer med op til 1,5 GHz – det er dobbelt så mange som i sidste års model. I år følger der også en fordobling af RAM-mængden og det bidrager alt sammen til en væsentlig fremgang i ydelsen.

Alt i alt opleves Moto G4 og G4 Plus som en smidig og responsiv smartphone, der klarer langt de fleste opgaver uden irriterende ventetider.

Ydelsen vil derfor helt sikkert tilfredsstille de fleste. Medmindre du har benyttet dig af en af de hurtigste telefoner på markedet i dag, vil du næppe savne power fra motorrummet.

Batteriet i G4 og G4 Plus får også et mærkbart boost på over 20 procent – og det bemærkes skam også i hverdagen, hvor Moto G4 Plus rutinemæssigt kan klare sig i halvandet døgn uden at tanke op.

Når batteriet en gang er tomt, kan du glæde dig over den medfølgende kvikopladers evne til at sætte turbo på opladningen. 15 minutters strøm giver juice nok til 6 timers brug og et fuldt pitstop afvikles på lidt over en halvanden time.

Antennemæssigt er det ikke sket der vilde, det er fortsat en Cat 4 LTE antenne du finder her – men den gjorde en god figur i Moto G 3. gen og gør det også her.

Er et mobilabonnement ikke nok, kan Moto G4 Plus fungere som dual-SIM telefon.

Læs også:  Motorola Moto G (3rd) - Gennemført lavpristelefon [TEST]


Moto G4 Plus registrerer når du tager fat i mobilen og giver oversigt over dine notifikationer
Moto G4 Plus registrerer når du tager fat i mobilen og giver oversigt over dine notifikationer
Foto: Mobilsiden.dk

Android når det er bedst

Motorola er, sammen med OnePlus og Google selv, en af de få mobilproducenter der vælger at ændre minimalt på Android styresystemet.

For Motorola-ejere har dette træk været ensbetydende med smartphones som er fri for bloatware og unødvendige funktioner. Og det er fortsat det glædelige tilfælde i Moto G4 Plus.

Den minimalistiske approach til Android betyder også, at Moto G telefonerne var blandt de meget få budgettelefoner som kunne nyde godt af hyppige og hurtige opdateringer af Android. Nu er det dog Lenovo der sidder ved roret, og hvorvidt selskabet vil være lige så ivrig som Google med opgraderingerne er mere uvist.

Det er derfor sidste års Android 6.0 du får om bord - nyeste Android 7.0 Nougat skulle dog være lige på trapperne.

Motorola krydrer samtidig Android med nogle få, men brugbare, forbedringer. Især låseskærmen er praktisk, da du her kan få et lynhurtigt overblik over de sidste ankomne notifikationer. En anden feature er evnen til at indkode bevægelser til kvikadgang – eksempelvis kan et dobbeltvrik med mobilen åbne kameraet på et øjeblik.

Bedst af alt, så er her ingen bloatware. Eneste præinstallerede apps ud over Motorolas egen app er Googles standard app-pakke samt en FM-radio app.

Moto G4 Plus
Moto G4 Plus
Foto: Mobilsiden.dk

Tager glimrende fotos

På fotofronten hæver Moto G4 Plus sig over ved at tilbyde et stærkere kamera end den sædvanlige Moto G4. Her får du i alt 16 megapixels, en større sensor og en laserassisteret autofokus. Den almindelige Moto G4 må nøjes med samme kamera som i sidste års model.

Selve kameraet leverer glimrende resultater med flotte farver, god kontrast samt dynamik. Fokuseringen er ikke lynende hurtig, men den er pålidelig både i lys og mørke omgivelser.

Når mørket falder klarer Moto G4 Plus sig fortsat udmærket – dog uden at matche de telefoner der i dag er assisteret af en optisk stabilisering eller dobbelt-optik.

Men resultaterne er generelt altid tilfredsstillende – og det er de sjældent i en mobil til under 2.000 kroner. De tre hundrede kroner en Plus-model koster over den almindelige version er godt givet ud.

Se også:  Motorola: Disse Moto-telefoner får Android 7.0 Nougat

På videofronten synes Moto G4 Plus ikke nær så kompetent som på fotosiden. Der optages maksimalt i Full HD og den digitale stabilisering er noget hårdhændet for den beskærer synsfeltet kraftigt og fjerner detaljer.

Til at lagre de mange fotos og film er 16GB lager – disse kan dog udvides med yderligere 256GB via et micro-SD kort.

Stærk de rigtige steder

Motorola Moto G-telefoner har altid båret præg af, at der er sparet markant for at nå et bestemt prisleje. Det samme gør sig gældende i årets Moto G4 Plus.

I samme åndedrag skal det tilføjes, at Motorola konsekvent har sparet de rigtige steder for at opnå et budgetvenligt prisskilt. Kameraet, displayet, holdbarheden og softwaren er der ikke spåret på.

Resultatet bliver, at Moto G4 Plus igen er en kompetent smartphone til en pris hvor alle kan være med. Det udløser fem og en halv stjerne her fra.

Få den bedste pris hos mobilpriser.dk.

Fordele:

  • Stort, flot display
  • Rendyrket Android
  • Glimrende kamera
  • Dual SIM
  • Kvikoplader

Ulemper:

  • Kedeligt design
  • Video halter i forhold til foto
  • Middelmådig højtaler
 

Motorola Moto G4 Plus test
,
1 2 3 4 5 6
Samlet Karakter:

Motorola Moto G4 Plus - billigste pris fra 1994kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies