Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Motorola Q 9h, fantastisk smartphone (produkttest)

Motorola Q 9h, fantastisk smartphone (produkttest)

Smartphone med fuldt tastatur baseret på Windows Mobile 6. Lækkert tyndt design, kombineret med begrænset vægt, bringer Q9h frem i førerfeltet

Motorola Q 9h
Motorola Q 9h

Det virker som om produkter baseret på Microsofts styresystem Windows Mobile, har overstået børnesygdommene.

Produkter som HTC Touch, HTC S710 og senest Motorola Q 9h, kører stort set uden fejl.

Vi har testet et af de første eksemplarer, og selvom det er ”første version”, så er Q 9h nærmest overmenneskelig fed. Den ligner næsten Nokia E61i, dog er der vægtforskel. Motorola’en vejer 134 gram mod Nokias 146 gram.

Designet på Q 9h udtrykker stil og hverken vægt eller størrelse skræmmer.

Skærmen og tastaturet er det mest fremtrædende – begge dele fungerer til max points. Skærmen er klar og med stor kontrast. Motorola forklarer det med, at der er tale om en speciel ”high-def” skærm.

Betjening: Mobilen

Tastaturet har flere funktioner - der kan både skrives tekster og ringes op. Tryk blot på de taster der også har numre, så er du i gang med at foretage opkald. Du kan også skrive et kontaktnavn, f.eks. ”Lars”, så søger den straks efter kontakter hvor ”Lars” indgår. Har kontakten flere numre, kan du inden opkald vælge hvilket du vil ringe til.

Igangværende opkald let sættes på hold, ved tryk på en knap mellem volumenkontrollerne på siden. På skærmen er også en genvej til ’mute’.

Bluetooth og headset

Vi har testet Q 9h med et Bluetooth headset fra Nokia. Stabiliteten er enorm god, det samme er lydkvaliteten. Ikke ét eneste opkald er gået i kage for os.

I øvrigt understøtter Motorola'en Bluetooth 2.0 (stereo), der med et trådløst stereoheadset giver ret god lydoplevelse fra musikafspilleren.

Internet og øvrige programmer

Trådløst netværk er ikke en mulighed. Men det gør ikke noget, da Q 9h har EDGE, 3G og Turbo 3G (HSDPA).

Microsofts Internet Explorer er udskiftet af browseren fra Opera. Sjov detalje!

Enheden har alle de programmer der kan forventes, inklusive Messenger og ’Documents to go’, der kan læse Excel, Word, pdf osv. Musikafspilleren (Windows Media Player 10 Mobile) understøtter blandt andet formaterne AMR , MWA, MP3, AAC, AAC+, eAAC+, WAV, m.f. Musik og spillelister kan naturligvis synkroniseres med computeren.

Stemmegenkendelse inkluderet Tryk på knappen og sig ”call Annika”, så spørger en stemme hvilket nummer. Dernæst siger du blot ”mobile”, og så ringer den op til Annikas mobil. Genkendelsen kan også bruges til at slå en kontakt op i kontaktlisten eller åbne programmer.

Konklusion: Er det noget der spiller?

Jeg kan ikke finde noget negativt at udsætte på Motorola Q 9h. Den holder hele vejen hjem.

Standbytid og strømforbrug er forholdsvis lavt, og styresystemet giver mulighed for installation af de tredjeparts programmer, som den enkelte bruger ønsker. Med en ekstern GPS-antenne (og software) kan Q 9h også bruges til navigation.

Q9h får 6 ud af 6 point. Brug, design og stabilitet er i top. Den sparker r*v for vildt!

Info: Mobilsiden.dk har testet den internationale version af Q 9h. Men på det danske marked er den med dansk tastatur og software

MOTO Q 9h, Motorola Q9h, Q9h

Webvideo: Motorola Q 9h


Motorola Moto Q 9 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

jane bernth 02-11-2008 11:38:17

Jeg har købt denne wonder phone....
Blot kan jeg ikke skrive Æ, Ø, Å - ???
- heller ikke ifølge instruktionen.
Har haft adskillige unge knægte til at prøve.
+ været i en tdc butik ( hvor den er bundet til)
Der kunne de heller ikke !
Kan selvfølgelig finde "tillægssiden" og vælge ( ligesom når man skal finde specielle tegn) - men det er jo for langsommeligt.
Håber på hjælp :-)
Synes dog batteriet meget hurtigt skal lades op ca. 1 døgn. kan den ligge og har endnu ikke brugt nettet. Kun tfl og sms. Haft den 1 uge ?

0 0

Om brug af cookies