Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Motorola RIZR Z8, første test i Danmark (de første indtryk)

Motorola RIZR Z8, første test i Danmark (de første indtryk)

Vi er i fuld gang med, at teste den nye Motorola RIZR Z8. Her er nogle af de første indtryk.

Motorola er på vej med deres nye flagskib MOTORIZR Z8, "en revolution inden for mobile multimedier", ifølge dem selv. Det første vi lagde mærke til, var ikke de mobile multimedier, men det innovative design.

Z8 er en slider-mobil, men ikke hvilken som helst slider. Når tastaturet skydes ud bøjer det nemlig en smule ind af, så mobilen får en banan-figur. Og man kunne spørge sig selv, hvorfor ingen andre har gjort det før?

Den lille bøjning er en rigtig god idé fra Motorola, og den virker optimalt. Man får et indtryk af, at mobilen ligger bedre i hænderne, og at man får den helt rette synsvinkel til skærmen. Det samme gælder, når man sætter telefonen til øret. Den passer helt perfekt med ens ansigtsform.

I vores fulde anmeldelse på mandag, kan du læse helt præcist, hvordan denne feature fungerer, og om glæden ved den stadig er den samme.

Imponerende skærm

Et af højdepunkterne ifølge Motorola, er Z8's farveskærm. Og vi kan godt forstå deres entusiasme. Skærmen er en af de bedste, vi nogensinde har oplevet.

Med i pakken medfulgte filmen The Bourne Identity på et separat microSD-kort. Den blev straks sat ind i telefonen, og hold da op en overraskelse.

Aldrig har jeg set en så flot opløsning før. Ingen hakker, ingen glemte pixels, ingen ingenting! Motorola skriver, at specifikationerne er 320x240 pixels, 2,2" og 262.000 farver, men disse retfærdiggører slet ikke den imponerende kvalitet af skærmen.

I næste uges anmeldelse, vil vi sammenligne med andre farveskærme, og finde ud af, hvor godt filmen spiller på disse. Og kan kameraet følge med skærmen?

Andre første indtryk

Selve pakken var lidt af et syn. Altså ikke indpakningen, men alt det der kom sammen med telefonen. En ting er hukommelseskortet med filmen, men multimediefunktionerne er virkelig blivet prioriteret af Motorola.

Der var nemlig to headsets med i pakken. Det normale stereo-headset, som sættes til telefonen, men også stereo-Bluetooth-headsettet S9, som vi tidligere har testet her på Mobilsiden.dk. Derudover var der selvfølgelig lader, manualer, USB-kabel og et hav af ørestykker, som kan sættes til headsettene.

Men et par negative spørgsmål er også dukket op. Opbygningen af menuen og brugeroverfladen er mildest talt underlig. Menu-knappen er blevet til en hjem-knap, og der er ikke nogen decideret slet-knap, men en tilbage-knap, som ikke altid virker.

Kameraet er kun to-megapixels, og det går ikke i en multimedia-mobil, når konkurrenten har over dobbelt så mange i deres.

Banan-delen af designet er glimrende, men hvorfor er den sorte blanke overflade blevet assisteret af neongrønne linjer over det hele? Der forsvandt det moderne og elegante ved Z8 i hvert fald.

Alle svarene og mere til kommer på mandag i vores kæmpe test af MOTORIZR Z8.


Motorola MOTORIZR Z8 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kim L Kristensen 22-10-2007 15:09:36

Passer ikke helt hvad i siger, at andre ikke har fundet på det med lave telefonen buet. Nokia gjorde det med 8110, som har en del år på bagen.

0 0
David 19-10-2007 12:19:49

This phone was supposed to be released in June. I have been waiting ages!

I'm looking at a K850i instead now, too late moto ...

goodbyemoto

0 0
Jonas Hansen 19-10-2007 11:04:08

Mon Motorola endelig har lavet en mobil der er til at bruge :) ?

0 0
Mathias Maimann 19-10-2007 11:44:04

Hej Jonas,

Indtil videre ser det faktisk sådan ud. Men det finder vi jo ud af på mandag ;-)

0 0

Om brug af cookies