Nokia 6120 Classic (produkttest)

Data i tophastighed, hurtige menuer, musikafspiller, Bluetooth med AD2P og et klassisk-moderne design. Her er Nokia 6120 Classic som bestemt er blandt Nokias bedste produkter til dato.

Nokia 6120 Classic (produkttest)

Tæt på og være en perfekt telefon. Så enkelt kan Nokia 6120 Classic beskrives.

Designet har en lækker finish, uden at være kedelig. Der er bløde og glatte former, i et moderne snit.

Tasterne er rimelige i størrelse og virkelig gode at trykke på. Du vil opleve langt færre fejl under skrivning, hvis der sammenlignes med N73.

Telefonen styres af systemet S60, som i forhold til tidligere produkter, har gennemgået en pæn optimering. Det bringer hastigheden i menuer og start af programmer, helt i top.

Mindre kamera og hurtige menuer

Ser man på Nokia N73 kontra 6120 Classic, er 6120 lidt mindre, lidt lettere og lidt mere moderne på alle fronter.

Desværre er kameraet sparet ned til 2 megapixels, mod 3,2 autofokus på N73.

Kvaliteten af kameraet er som "sådan noget nu er". Du kan tage et billede og se hvad det ligner. Men det er langt fra en kvalitet der egner sig til et fotoalbum.

Tilslutninger: USB et plus

Det er et stort plus, at den normale pop-port i bunden er udskiftet med miniUSB. Tilslutning til computeren sker dermed langt mere enkelt og stabilt.

Hovedtelefonerne tilsluttes via 2,5 mm Jack. Bestemt en dejlig tilslutningsform. Desværre passer standard headsets ikke i, da disse bruger 3,5 mm.

Stikket er placeret i bunden, hvilket gør at telefonen hviler på stikket når den er i lommen.  Mit gæt er, at der kommer en del reperationer på dette område.

Foto taget med Nokia 6120
Eksempel på foto taget med Nokia 6120

Musik og radio

Musikafspilleren og radio virker glimrende, og begge dele kan køre i baggrunden.

De medfølgende hovedtelefoner er (som altid) af yderst tvivlsom kvalitet. De virker, men heller ikke mere.

Opbygningen og funktioner er der intet overraskende ved. Det er klasikkerne som FM-radio, mp3-afspiller, Bluetooth, kalender, kontakter, internet, lydoptager osv. Men da systemet S60 er forholds åbent, kan du selv installere programmer du måtte finde eller købe på nettet.

Turbo 3G og EDGE

Nokia 6120 Classic har både EDGE, 3G og Turbo 3G. Datakommunikationen er altså helt i top.

Bluetooth er det nye 2.0 standard med profilerne SIM Access, Headset, Handsfree og A2DP. I testperioden har vi ikke oplevet problemer med headset-kommunikation, omend det tager tre-fem sekunder fra du besvarer et opkald, til headsettet er aktiveret.

Afsluttende kommentarer

6120 Classic er blandt Nokias bedste produkter!

På næsten alle måder er den lækker og yderst interessant. Der er lige det med kameraet der for alvor halter.

5 ud af 6 points.

Temaets videre forløb

Der er kommet nyt til sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 21/6/2007 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der tunede ind på Nokia 6110 Navigator (produkttest) – Forstættelsen om temaet kan læses her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..