Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia 6500 Slide (produkttest)

Nokia 6500 Slide (produkttest)

Stabilt, lækkert design på et generelt velfungerende produkt. Thumbs Up for Nokia 6500 Slide.

Det er en robust sag - en tyksak på 123 gram, som ligger godt i hånden. Dens ydre er udført i en kombination af børstet stål og hård blank plastik.

I forhold til tidligere slidere fra Nokia, optræder 6500 Slider med en helt anden kvalitet. Når den betjenes høres ingen knirkelyde og slideren er meget stabil. Den minder på en række områder om Nokia 6110 Navigator, som heller ikke har problemer med slider-mekanismen.

På taltasterne er farven total blank pianosort og størrelse er perfekt. Ingen tvivl om mange sms-freaks vil elske disse taster.

Nokia 6500 Slider er bygget op omkring styresystemet Series 40 (tredje udgave), som de fleste Nokia-fans vil genkende. Menustrukturen er lynhurtig at betjene. Den kan sættes op som enten liste eller gitter, alt efter ens smag, og menuikonerne kan flyttes rundt.

På forsideskærmen (skrivebordet) kan sættes op via 'aktiv standby'. Det betyder, du kan lave en genvejslinie til programmer eller have noter og/eller kalenderaftaler på forsiden.

Beskedsystemet har nogle avancerede muligheder. Udover muligheden for Yahoo! Go og e-mails, kan du direkte i beskedskrivning tilføje forskellige elementer, f.eks. note, visitkort, fotos, lydklips osv. Det er fikst, men pas på. Mange af elementerne vil ændre beskeden fra sms til mms, og dermed stiger prisen jo betragteligt. Grafiske smileys i sms-beskeder kan både sendes og modtages og der er mulighed for at oprette beskedgrupper. Leveringsrapporter er understøttet.

I kontaktlisten kan der tilføjes mange detaljer om de enkelte personer - faktisk alt fra fødselsdage, over adresser til billeder. Telefonen kan synkronisere via f.eks. backuptjeneste Zyb.

Radio, musik og hukommelse

Multimedia-delen har både radio, optager og musikafspiller (MP3, MP4, AAC, eAAC+ og WMA). Den store nyhed er, at radioen har RDS (Radio Data System) som typisk kendes fra bilradioen. Stationsnavnet findes automatisk, og radioen kan selv skifte til andre frekvenser hvis aktuelle frekvens fra stationen du lytter på, ikke længere er kraftig nok. Absolut en god nyhed i Nokia-telefoner - tidligere har Sony Ericsson været længst fremme på dette område.

Det medfølgende headset tilsluttes via 2,5 mm AV-stik. Der er desværre ikke tale om et standard hovedtelefonstik (det er 3,5 mm). Derfor kan dit eget headset ikke tilsluttes.

Med i salgspakken følger 256 MB microSD hukommelseskort. Hvis du ikke mener det er tilstrækkeligt, er den gode nyhed, at 6500 Slide understøtter op til 4 GB.

Lækkert kamera og hurtig internet

Kameraet er 3,2 megapixels med autofokus og linse leveret af Carl Zeiss. Fotokvaliteten er bestemt fornuftig og autofokus gør billederne skarpe.

I 6500 Slide har Nokia introduceret en ny fokusteknik, som automatisk finder ud af, om du er tæt på motivet eller langt fra. Det betyder, at du ikke manuelt skal vælge "makro" for at tage fotos helt tæt på. Efter lidt øvelse, er funktionen ret cool.

Internettet er også en mulighed på 6500 Slide. Der kan kommunikeres via både GPRS, EDGE og 3G. Desuden medfølger et videokabel, så telefonen kan tilsluttes fladskærmen. Så kan billederne og video vises på den store skærm.

Er den det hele værd?

Det er slet ikke så tosset.

Gode kommunikations-muligheder med stabilt og godt design samt lyn hurtig styresystem. Det kan vel næsten ikke gøres bedre. Aktuelt er prisen omkring 3.000 kroner uden abonnement - så joooo, det bliver vel topkarakter. 6 ud af 6 points til Nokia 6500 Slide.


- billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Eva Christensen 08-07-2008 13:34:31

nu har jeg haft en nokia 6500 i 2 mdr. har aldrig nogensinde har en telefon der var til så mange reperationer som denne model. display billede forsvinder. går først på lydløs når man slukker og tænder telefonen. bagcoveret sidder hurtigt løs efter få aftagelser af bagcover pga det kun holdes fast med platiclister. dog er servicen fra teleselskabet helt i top, selvom det er røvtræls at skulle sende den til reperation hele tiden. endte med at jeg fik en helt ny telefon af samme model.. men SJOVT nok gør den de samme fejl. jeg vil bestemt ikke anbefale at købe den model til nogle af mine nærmeste hvis de problemer er gentagende som jeg har oplevet.. det må sku da være en generel fejl , da det lige nøjagtig er de samme fejl der opstår selv efter jeg har fået en ny fra selskabet.

giv da lige en feedback hvis folk har en lignende problem???

0 0
susanne 28-10-2007 19:45:28

hej john
ja, så kom den endelig på marked 6500 slide og har haf den i 3 dage.. har dog et problem med camaraet eller også er det omvendt ;-)) nogle gange når jeg vil tage et billed, ja, så knipser jeg af og umildbart efter bliver den ved med hurtigt at tage yderlig6-7 billeder og skriver så at det mislykkedes!! Ved du hvorfor? har været inde og kigge i indstilninger men kan ikke se at det står forkert!
Mvh Sanne

0 0
Mobilsiden.dk 19-10-2007 08:43:32

Hej Rtorp!

Batterilevetiden er "som forventet" på nye produkter. Med det mener jeg, at moderne telefoner bruger meget strøm, og derfor er opladning hver dag/hver anden dag (alt efter brug) ikke som sådan et problem. Sådan er det for de fleste. Men bortset fra det, synes jeg faktisk 6500 Slide holder strøm rigtig rigtig længe.

Skærmen er (såvidt jeg kan se) ikke af mineralglas. Derfor vil den være følsom overfor ridser. Men jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke testridser skærmen. Jeg har ikke lagt mærke til, om snavs sætter sig fast på coveret.

Jeg har ikke oplevet mistede opkald. Ej heller ustablitet ved Bluetooth headset (testet med BH-900).

Ved helt nye produkter skal man altid tænke på, at softwaren på mange områder kan være ustabil - og at man gerne skal et par opdateringer frem, inden alle problemer er løst.

0 0
Rtorp 19-10-2007 08:30:57

Hej John,
Tak for dit review af ovenstående. Jeg har læst andre knap så positive anmeldelser og vil derfor lige høre om din mening om Batteri-levetid, skærmens følsomhed overfor ridser (er det en af de her nye mineralske som er lidt mere modstandsdygtige) og om snavs har tendens til at sætte sig fast på stålet (det ser sådan ud på dine billeder af den). Jeg har også læst at mobilen mister samtaler.

På forhånd tak

0 0

Om brug af cookies