Nokia 6760 slide – en anderledes e-mail mobil

Mobiltest: Skal du have e-mailen og chat i lommen og har du brug for komplet et tastatur, skal du overveje Nokia 6760 slide.

Nokia 6760 slide – en anderledes e-mail mobil

Ingen touchskærm men komplet slide-ud tastatur og ikke mindst et anderledes design. Nokia 6760 slide er i sandhed en speciel mobiltelefon, der i øvrigt ikke er særlig stor.

Når pakken åbnes, møder man et klistermærke med kendte ikoner fra kendte mailtjenster som Yahoo! og Gmail.

Mailadressen konfigureres i løbet af få minutter via en let guide, hvorefter dine mails automatisk begynder at trille ind på skærmen (2,4 tommer).

Mailklienten er “Nokia Messaging” der opleves som meget velfungerende. Ud over standard-mailtjenester, er også Microsoft Exchange understøttet.

Som standard er chatprogrammet Microsoft Live Messenger installeret.

Nokia 6760 Slide nyt artikelfoto

Nokia 6760 Slide

Godt tastatur

Mekanismen der åbner tastaturet i siden, er af høj kvalitet og der fornemmes intet slør eller anden raslen.

Tasterne er usædvanligt og Nokia 6760 slide ligger så godt i hånden, at mail kan skrives ved brug af begge tommelfingre. Der går ikke lang tid, inden det at besvare e-mails fra telefonen er det naturligste i verden.

De danske karakterer æøå samt tal kræver aktivering af en funktionstast, men det vænner man sig hurtigt til.

På mobilens front findes ud over opkalds-knapperne, også genvejstaster til beskeder, menu og internet. Samt en knap til navigation i menuerne.

Opkald kræver øvelse

Da Nokia 6760 slide som nævnt hverken har touchskærm eller taltaster på fronten, er det en udfordring af lave et opkald.

Når der skal ringes op, skal man åbne tastaturet og trykke nummeret på de taster som er markeret med en gul farve.

Mobilen har ikke nogen smartdial-feature, som automatisk slår kontaktnavnet op i telefonbogen mens der tastes – hvilket vi synes er en stor mangel.

Hele opkalds-processen er lidt bøvlet og denne mobiltelefon egner sig derfor bedst til dem, som går mere op i mails og SMS, end selv at foretage opkald.

Alle de kendte features

Nokia 6760 slide kører menusystemet Symbian S60 og den ligner derfor på mange måder mobiler i blandt andet Nokias N- og E-serie.

Alle de forventede features findes på mobilen. FM-radio, musikafspiller, bluetooth, kamera (3,2 megapixels) og internet-adgang er nogle af dem. I toppen kan et headset med 3,5 mm standardstik tilsluttes.

Det er desuden muligt at installere forskellige programmer og spil via applikationsbutikken Ovi Store.

Man kan fint åbne almindelige hjemmesider på Nokia 6760 slide, men de særlige mobiltilpassede sider fungerer bedst. Der er dataadgang via 3G-mobilnettet men vi savner muligheden for at benytte trådløst netværk.

Den indbyggede GPS gør, at mobilen også kan bruges til navigation via Ovi Maps som er forinstalleret. Alle kort inklusive opdateringer er gratis, men der betales en årlig afgift for at benytte stemmevejledning og dør-til-dør navigation.

Alt i alt…

…er Nokia 6760 slide en okay mobiltelefon der fungerer bedre til mails, chat og SMS end til opkald.

Det anderledes design er på samme tid mobilens fordel og ulempe.

På pluslisten bør vi også lige nævne, at alle handlinger i menuer og programmer sker ganske hurtigt. Så selvom mobilen er lille er den ikke langsom.

Nokia 6760 slide bliver ikke et mobilhit i den brede befolkning, men den er alligevel en sjovt pust og bestemt værd at tjekke ud, når du skal vælge mailmobil.

Fire ud af seks stjerner.

Temaet er ikke slut

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden fortsatte historien. 5/1/2010 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med artiklen om Mobilen kan oplades uden stikkontakt – Du finder artiklen her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Mobiltelefon” finder du her..