Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia C6 - ualmindeligt ringe (mobiltest)

Nokia C6 - ualmindeligt ringe (mobiltest)

TEST: Nokia C6 er en skuffelse ud over alle grænser og kan ikke anbefales.

Jeg kan ikke skjule min irritation og skuffelse over Nokia C6. Det virker som om, at Nokia har ryddet op på komponentlageret og fejet gulvet for resterne efter N97. C6 er mobilbranchens svar på biksemad, lavet af gamle madvarer.

Lad os starte ved begyndelsen - sommeren 2009, hvor N97 kom på markedet. Det var en skuffende mobil, der ellers på papiret og ved præsentationen et halvår tidligere, fremstod som en funktionsspækket mobiltelefon med stort potentiale.

Nu er der gået mere end et år og her står vi så med C6. Samme vægt, næsten samme størrelse, 5 megapixels i begge kameraer osv. osv. Specifikationerne i forhold til N97 er næsten de samme.

Dog har C6 ingen indbygget hukommelse, 0.3 tommer mindre skærm og et batteri på 1200 mAh mod 1500 mAh i N97. Selvom designet af N97 ikke var det bedste, er det bestemt ikke blevet bedre i C6.

Derfor er udgangspunktet for mobilen, virkeligt ringe.

Er der noget godt ved C6?

Ja, naturligvis. Opkaldskvaliteten er for eksempel virkelig god, men selve opkaldsfunktionerne er bøvlede.

Det er også et kæmpe plus, at kontakter, mail og kalender kan synkroniseres via Microsoft Exchange og Google Apps, samt at der kan benyttes en stor mængde af gængse mailadresser som f.eks. Hotmail, Yahoo og Gmail.

Radio, musikafspiller og det faktum, at Ovi Kort - Nokias gratis navigationsprogram er inkluderet. Bruger du podcasts er Nokias applikation og samarbejdet med Podhead også værd at bemærke på positivlisten.

Batteritiden er virkelig fremragende, hvilket dog kan hænge sammen med, at man ikke orker at benytte mobilen ret længe af gangen.

Kameraet på fem megapixels tager billeder som går an, men kun så længe der er tale om oversigtsbilleder taget udenfor. Indebilleder er fyldt med en masse billedestøj.

Billeder taget med Nokia C6

Trykskærm og tryktaster

Det fysiske tastatur, der kan slides ud af mobiles side, er i store træk af samme kvalitet som det, der findes i Nokia N900 - det vil sige, god kvalitet.

Men uanset det faktum, at det ER et godt tastatur, så er touchmobilerne det seneste år blevet meget meget bedre til at skrive beskeder på.

Personlig kan jeg skrive langt hurtigere på f.eks. Samsung Galaxy S eller HTC Desire. Netop derfor er tastaturet ikke en nødvendighed længere.

Touchskæmen på C6 er mere en "tryk"-skærm end "touch"-skærm. Det er nemlig en trykfølsom skærm - og i øvrigt en rigtig dårlig en af slagsen. Opløsningen og farverne er bestemt heller ikke noget, som opleves positivt.

Forsiden består i øvrigt af en række widgets, som er små og gnidrede - og netop det indtryk, går igennem i hele menusystemet. Symbian, som systemet hedder, er håbløst ringe - set i forhold til, hvad alternativerne er på markedet.

Ovi Marked - Nokias appstore

På Nokia C6 hedder program- og spilbutikken Ovi Marked. Udvalget af programmer og små spil er egentlig meget fint - men Nokias telefoner er ikke intuitive i forhold til brug af denne markedsplads.

Det er ganske simpelt ikke naturligt at benytte Ovi Marked og hvis man endelig har fået installeret et program, er det bagefter svært at finde på mobilen - specielt hvis ikke man ved, der skal ledes i MENU - PROGRAMMER - SCROLL NED TIL BUNDEN.

Ikke så underligt, at Nokia har vanskeligt ved at få en god markedsandel på salget af applikationer på mobilerne.

Konklusion: Har du en dårlig dag?

...nej! Men jeg vil ikke bruge mere tid på denne mobiltelefon. Nokia N97 var et fejlskud af dimensioner, hvilket Nokia tidligere selv har indrømmet. N97 mini var en smule bedre, men langt fra fantastisk.

Derfor kan jeg ikke nok udtrykke min skuffelse over, at Nokia alligevel byggere videre på noget, som er noget dokumenteret skrammel, der ikke lever op til tidens standard. Samtidigt kan vi lige bemærke, at Nokia C6 trods alt uden abonnement koster lige under 2.500 kroner.

For den pris kan du købe en HTC Wildfire eller Sony Ericsson Xperia X10 Mini Pro (som også har tastatur). Hvis du absolut vil have en Nokia med taster, koster Nokia N97 aktuelt omkring 2.800 kroner uden abonnement og så er der 32 GB indbygget hukommelse.

Heldigvis er modellen Nokia N8 på vej. Her har Nokia lovet at løfte sig selv ind i nutiden - det håber vi så på.

Nokia C6 får 1 ud af 6 stjerner. Det gives for en utilstrækkelig mobil der langt fra lever op til forventningerne og på ingen måde kan anbefales.


Nokia C6-00 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Henrik 01-09-2010 15:53:08

Nu når der er blevet diskuteret så meget features, UI osv. her, så vil det måske interessere nogen, at Swype også er kommet til Symbian touch-devices:

http://dailymobile.se/2010/09/01/swype-released-for-symbian-touch-devices/

0 0
Phillyboy 31-08-2010 17:11:23

Og det gør jeg fordi vi har nøjagtig det samme synspunkt på de problemer som er i dette produkt, og det siger jeg selv om jeg ikke har haft denne mobil i hånden,(men har prøvet N97) og man forstår udenmærket anmelderns frustrationer hvis man har prøvet feks. N97, Man får lyst til og kaste mobilen til h...... efter 5-6 min og det er sikkert det samme her, så tak for en udenmærket anmeldelse :-)

0 0
Mobilsiden.dk 31-08-2010 19:23:57

Her vil jeg lige indskyde at N97 er langt bedre end C6 - specielt med den nyeste ROM.

I forhold til de mange andre kommentarer (tak for dem i øvrigt) fastholder jeg, at C6 aldrig burde være sendt på markedet.

Det er egentlig lige meget om man kan lide Symbian eller jeg, så er konklusionen at C6 slet ikke er pengene værd.

0 0
Henrik 31-08-2010 21:09:52

John: Ok, nu forstår jeg bedre din kritik af C6. Nu checkede jeg lige prisen igen på N97Mini, og ja, du har ret. Det kan bedre betale sig at købe N97Mini til 2700 kr. end en C6 til 2500 kr.

N97Mini'en er langt overlegen i både fysisk byggekvalitet, kamera (Carl Zeiss) og intern lager (8 GB).

0 0
01-09-2010 08:50:07

Det siger vel noget om et firma, når de ikke har mere kvalitetskontrol, de burde være langt bedre til at differentiere deres telefoner. Nokia har haft en del smuttere på det seneste, C6, N97, N96 og x6. Nokia bør snart vise hvorfor de er verdens største mobilproducent.

Når vi snakker smartphones er det i øvrigt interessant at besøge youtube og konstatere at der er mange klip hvor smartphones sammenlignes med hinanden, der er bare langt i mellem klip hvor en nokia sammenlignes med en android eller iphone. Et eksempel er det klip som også kan ses her på siden, med opstartskonkurrencen mellem to windowsphones, en android og en iphone.

0 0
Henrik 01-09-2010 10:17:30

Forklaringen skal findes i det faktum, at de fleste tech blogs er amerikansk, og Nokia er næsten ikke-eksisterende i USA.

Det er iøvrigt ret nemt at lave smuttere, når man laver mange telefoner. Set i forhold til hvor mange markedssegmenter Nokia producerer til, har de faktisk ikke ret mange smuttere. Se f.eks. Samsung og LG, og så ved du hvad jeg mener.

At du ser X6'eren som en smutter fatter jeg iøvrigt slet ikke (her taler jeg om 16 GB og 8 GB versionen). Det er een af de modeller, udover 5800'eren, hvor der er mest tilfredshed med.

0 0
01-09-2010 13:31:19

Jeg så en amneldelse af x6 hvor de demonsterede at den var bygget dårligt fx med tynd plast.

Angående dårlige telefoner, så er det ligegyldigt om et firma lancerer 1 eller 50 nye modeller så bør de være kritiske. N97 er formentligt det bedste eksempel, her har en af Nokias chefer sagt at telefonen solgte godt, men var et dårligt produkt(set i so ein ding). Sådan noget burde de vel opdage før de begynder at sælge telefonen. Nogen gange virker det som om de ikke selv tester de færdige produkter for de sendes i butikkerne.

0 0
Henrik 01-09-2010 14:06:39

Klart. Det samme kan siges om Samsungs Galaxy S (GPS fail), iPhone 4's antenne og ditto ringe mikrofon, LG's Viewty serie.

Alle sammen eksempler på devices som har een eller flere fails, der ikke bør være ifht. prisen.

0 0
31-08-2010 20:05:15

Jep, det er svært at argumentere imod, når der er alternativer, som det nævnes i testen.

Et godt udgangspunkt er aldrig at købe et produkt hvis der findes et bedre og biliigere tilbud(eller i N97's tilfælde tilsvarende pris). Jeg ved det er banalt, men man glemmer det nogen gange.

0 0
Henrik 31-08-2010 18:02:45

@lars: Hvor langt tid siden er det du prøvede N97?

0 0
Thomas 29-08-2010 12:31:00

Det er gratis, du kan enten hente et land eller hele europa. det vælger man selv, europa fylder ca. 3 gb

0 0
chris 27-08-2010 21:09:07

"Symbian er et så stort rod at selv M$ ville få det skidt, indtil Nokia kommer med noget der er konkurrencedygtigt med Android og IOS(Iphone), så kan de ikke anbefales som smartphones."

Uden at ville indlede en større sammenligning,vil jeg bare komme med 3 eksempler på symbians "rod".

Jeg vil gerne synkronisere min telefon med min PC.

Jeg starter bluetooth på min PC. jeg starter bluetooth på min telefon. Efter ca 15sek er nokia ovi suite selv startet op og parret med min telefon. Jeg klikker på synkroniser.

Det var svært.


Jeg vil gerne tage et billede.

Jeg trykker på den dedikerede kameraknap. Kameraet er klar på ca. 3 sek.
Jeg trykker på den dedikerede kameraknap igen.
billedet er taget.

Det var indviklet.

Jeg vil gerne checke min mail.

Jeg trykker på Email ikonet på startsiden og mine nyeste mails dukker frem.

Det er godt nok rodet.

0 0
28-08-2010 23:38:04

Jeg kan gøre de samme ting akkurat lige så nemt og lige så hurtigt på min htc Desire(samt de fleste andre telefoner fra de fleste andre mærker), samt oprette et trådløst hotspot på under et minut.

Desuden kan jeg tilføje programmer og fjerne programmer det sidste uden at skulle overveje om jeg skal afinstallere det ene eller andet sted.

Hvis du endeligt vil ud i en "hvem har den hurtigste brugerfalde, så ok". På 1 sekund har jeg adgang til syv skriveborde. Med et tryk har kommer jeg hen til det ønskede skrivebord. Med et tryk får jeg adgang til samtlige programmer samt de fleste funktioner. Jeg kan få adgang til kameraet med et tryk, afhængigt af min meget opsætning. Jeg har næsten de samme muligheder på nettet som jeg har på en computer.

Min desire kan hundrede gange mere end min 5230 og er hundrede gange lettere at bruge.

Bemærk jeg har både prøvet android(htc sense) og symbian inden for meget kort tid, så min erfaring er ikke baseret på gæt, men på frisk erfaring.

@ Henrik N8 bliver interessant, det er lige før at M$ og Nokia kan langsere deres nye UI'er samtidigt.

0 0
Henrik 29-08-2010 12:42:04

@PeterL: Nu er der også næsten 2500 kr forskel mellem 5230 og Desire, så hvis der er nogle ting 5230 ikke kan, er det nok helt naturligt (den koster kun 1100 kr. og mangler derfor f.eks. Wifi). Men det er ikke det samme som at alle Symbian devices ikke kan dit og dat.

Om noget er nemmere er en smagssag. En ting jeg f.eks. godt kan lide ved Symbian^1's UI, er at alt er lavet så man kan nøjes med at bruge een hånd, fordi det hele er menu-baseret med softkey-områder. At det så måske ikke anses for "moderne" og cool osv., er noget andet, but I like.

Mht. N8 og M$, jeg tror ikke man kan sammenligne det. N8erens Symbian^3 UI er mere en forbedring af noget kendt end en nyskabelse, hvorimod WP7 er helt forfra. Har prøvet WP7, og det er så anderledes end alle andre, at man lige skal vende sig til det, det er smooth men nogle ting virker godt nok underlige. Jeg mistede hurtigt overblikket, så det blir spændende at se om folk kan lide det. Det blir sikkert sådan, at enten hader man det eller også elsker man det. Ligesom Symbian ;-) (hmmm, måske man alligevel kan sammenligne det :-p)

0 0
29-08-2010 15:28:21

Bemærk at jeg sammenligner UI'er, jeg kunne ligeså godt have benyttet wildfire som eksempel.

Det jeg savner ved min 5230 er ganske simpelt to ting:
1. logisk menusystem, fx som på min gamle musik mobil fra Nokia den havde en logisk brugerflade(her sammenligner jeg 5230 med en ældre mobil og igen er den dårligere). Symbians menusystemn er bare noget rod. eksempler:
1.a hvis jeg skal se hvilke programmer jeg har så er det menu(hvor jeg finder de første programmer)->programmer(hvor jeg både finder programmer og funktioner som hører hjemme under indstillinger)-> instal. programmer

Lad os kikke på mine muligheder under programmer:
1.a.I instillingsguide(wtf), telefonskift(wtf), tilbehørsstyring(wtf) og ur(som er en del af organizer, kalender finder jeg under menu(wtf)). En del under programmer er ikke hvad jeg ville kalde programmer

1.a.II filstyring finder jeg under menu-> programmer-> kontor(wtf)

1.a.III Under menu er der også mange programmer, de ligger bare ikke under programmer(fx ovi marked og ovi kort)

1.b. Jeg ønsker at aktivere bluetooth og har ikke indstillet en af mine fire forside ikoner til bluetooth, menu->indstillinger-> forbinelse -> bluetooth "klik, klik, klik". Under indstillinger er der desuden en menu der hedder telefon, forbindelser er åbenbart ikke en del af telefonen modsat fx stemmekommandoer

Bluetooth kan slukkes vi en genvej på hovedskærmen, men fortryder du efterfølgende så er det igen tryk, tryk, tryk ind i menuer.

1.c osv.

2. Jeg ønsker flere muligheder for tilpasning. Mulighederne for at tilpasse hovedskærmen er stærkt begrænset(modsat den gamle nokia), jeg kan indstille fire ikoner, det er bare ikke godt nok for en softwareplatform.

Plusser ved 5230 er en god musikafspiller og til prisen en god skærm. Dermed kan den anbefales som musikafspiller.

0 0
KimDotDK 30-08-2010 15:36:59

Du vælger da også den besværlige måde at aktivere BT. Tryk ved din batteri-bar, så kan du derfra gå direkte til forbindelser. Her har du WiFi, BT osv. og kan slå til og fra som du vil. Og trykker du ved din batteri-bar igen, kan du slå BT fra. Sådan virker det i hvert fald på 5800.
Måske stadig mere besværligt end at bladre sine 7 startskærme igennem for finde den smarte app der slår BT til og fra, men stadig lettere end din lidt umage metode.
Kan man egentlig overføre data via BT på Android?

0 0
30-08-2010 21:56:09

Du bekræfter egentligt bare min irritation over symbian, og ja jeg har fundet genvejen efter at du og andre har nævnt den. Dermed befinder genvejen til forbindelser sig i en lille menu hvor man også kan indstille alarmer og klokken, hvilket man også kan gøre ved at trykke på uret tre centimeter ved siden af.

og nå ja så er der endnu en quick menu som man kan få frem ved at trykke på et punkt lige over skærmen.

overvej et øjeblik hvor mange menuer der er, i mine øjne er det et rod og ulogisk.

Hvordan gør jeg det samme på min Desire udover at gå ind i en menu? Jo her faktisk hele to muligheder den ene er at placere en bluetooth on/off(et ikon) eller connection widget hvor jeg nemt kan styre flere forbindelser på en gang. Dermed bestemmer jeg selv om jeg ønsker bluetooth som genvej og hvor den skal være. Jeg har lige overført en mp3 fra min Desire til 5230'eren, så ja den kan overføre data.

Og ja det er hurtigt at bladre igennem syv skriveborde, jeg kan gå fra 1. til 7. eller et hvilket som helst andet skrivebord på ca. 1 til 2 sekunder. Med andre ord har jeg adgang til enhver genvej på under fem sekunder.

0 0
KimDotDK 31-08-2010 00:09:27

Og du bekræfter så min idé om at smag og behag er forskellig fra person til person.. :)
Jeg kan da da også slå BT eller Wifi til på 5 sek.
Til gengæld skulle jeg, i weekenden, hjælpe min far med med at installere en widget til at tænde og slukke forbindelser på hans nye S/E X10. Er du gal jeg var ved at smide den langt væk. Hvorfor findes sådan en genvej ikke standard.. Det er ikke for at bashe Android, men bliver sgu aldrig gode venner med det. Du ville ikke se det som et problem, fordi du er vant til det. Jeg ser ikke Symbian metoden som et problem, fordi jeg er vant til det.

0 0
peter 31-08-2010 07:39:40

Ja @PeterL der stoppede min enighed med dig også. Jeg synes da det giver virkelig god mening at man kan komme til connectivity indstillinger ved at klikke på det område hvor connectivity notifikationerne er. Ligesom det giver meget god mening at man kommer til ur og alarm indstillinger ved at klikke på uret!! Og kalender ved at klikke på datoen. Altså Symbian kan da ikke gøre for at du ikke har sat dig ind i tingene. På samme måde er der da masser af smarte små tricks med Android som man skal kende til at før man kan finde ud af dem. Sådan vil det da være på alle platforme. Som Kim fortæller så er der jo også lang vej til connectivity settings i Android hvis ikke den widget allerede er på homescreen og man skal så vide at den widget findes for at gøre det nemt for en.

I øvrigt forstår jeg ikke helt at den widget er nødvendig. På Symbian skal man da ikke tænde og slukke for wifi eller GPS. Der bliver tændt for det når det skal bruges og slukket når man ikke længere bruger det, det skal man da ikke bruge tid på at styre selv. BT - hvorfor tænde og slukke det, det er altid tændt hos mig. Det leder dog frem til det som jeg tror er noget af grunden - batterilevetid. BT koster ikke mig batteri levetid, men det gør det måske på Android - det må det jo hvorfor eller slukke og tænde for det. Og så kan jeg godt se det for batteri levetiden på de fleste Android telefoner er jo ikke lige den bedste!

Mht. smag og behag så har jeg lidt svært ved at vende mig til Androids multitasking metode. Når jeg trykker på home knappen mens jeg er i et program lukker programmet så eller ej? Hvorfor kan jeg ikke få lov til at bestemme det selv? F.eks browseren hvis man er inde på en side og trykker på home knappen for at komme til min kalender og se noget og så senere vil tilbage til browseren så refresher browseren!! Hvad sker der for det. Hvis jeg er i gang med indtaste ting på siden eller i gang med at handle på en hjemmeside så mister man vel sessionen og må starte for fra. Det er da ikke multitasking!

0 0
31-08-2010 11:01:30

Android er som du påpeger på visse punkter ikke fejlfri, det kunne være godt hvis man kunne lukke programmerne, det savner jeg som standardfunktion, men ligesom med filhåndteringen så kan der nemt hentes programmer på markedet som løser problemet.

Angående nethandel, så er det ikke noget jeg har tænkt mig at gøre på min mobil før der kommer ordentlige og testede antivirusprogrammer og firewalls til mobilerne, så det har jeg ikke prøvet.

Som du korrekt skriver så er begrundelsen for at holde øje med gps, bt, mv strømforbruget, for det er voldsomt på smartphones og er noget man skal vende sig til. Min Desires batteri er da heller ikke meget større end det på 5230'eren og det kan mærkes, men det er ikke forskelligt i forhold til andre smatphones såsom iphone og andre androids.

@Kim om X10'eren, så vidt jeg ved bruger de en anden UI end htc, så det kender jeg ikke til. Igen vil jeg påpege at android ikke fortæller dig hvilke genvej du skal have, det vælger du selv, på nokia'en er det langt hen ad vejen allerede defineret, så ja htc-brugere bør lære at oprette genveje , hvilket ikke er specielt svært. Hvis jeg bruger bt meget kan jeg af egen fri vilje smide en bt genvej på et skrivebord. Tilpasningsmulighederne er bare langt større på htc'en.

0 0
peter 31-08-2010 14:02:44

Mig bekendt holder en iPhone 4 noget bedre batteri end en Desire. Desuden vil jeg da mene at det er fordi Android ikke håndterer tingene ordentlig hvis man skal bruge tid på at tænde og slukke wifi og GPS. Det tænker jeg aldrig på med min 5800, der bliver automatisk tændt og slukket for wifi og GPS efter behov.

Nu var nethandel bare et eksempel. Problemet er at browseren refresher hver gang man skifter til den, det synes jeg da er problematisk.

Du har ret man kan downloade en app til at lukke for programmer, men det hjælper ikke hvis problemet er at Android lukker for programmer man ikke vil have lukket. F.eks i kalenderen hvis man er ved at skrive en aftale ind skifter væk for at se noget på nettet og så tilbage så var det man var igang med at taste ind i kalenderen væk. Det er muligvis et problem med kalenderen, men problemet er at det ikke er det eneste sted hvor man ikke kommer tilbage til en tilstand som er nøjagtig den samme som da man efterlod den.

Det er små ting i forhold til Symbians problemer, men Android er som du siger ikke fejlfri. Det synes jeg nogle gange det bliver hypet til at virke som om det er. Måske også derfor irriterer mig det når sådan en anmeldelse som overnstående kommer. Der kan findes fejl i alle smartphones og styresystemer. Og en stjerne synes jeg ikke er helt rimeligt.

0 0
Henrik 31-08-2010 16:07:44

@peter: Jeg må sige, at jeg er helt enig. Mht. UI og features - Langt de fleste af de problemer som folk ofte kritiserer Symbian for har Android sgu også, enten nærmest magen til eller i en lidt anden afskygning.

Som OS (ikke UI) er det et faktum, at Android er noget skrald og Symbian langt bedre. Android er ineffektiv (pga. java-style-baseret afvikling og et langsomt driverlag), dårlig til powermanagement, ineffektiv multitasking og generelt RAM sulten.

Symbian er langt mere effektivt, og hurtigt. Grunden til at mange ikke har det indtryk, er primært fordi de fleste Symbian devices har haft tilsvarende billigere hardware (mindre CPU og RAM), og at den gamle S60 UI (også kendt som AVKON i programmør sprog) har domineret de fleste Symbian devices indtil nu (fra N8 blir det anderledes).

0 0
31-08-2010 18:16:32

Jeg vil ikke udtale mig om softwaren bag UI'en for det kender jeg ikke til. Ikke desto mindre kan du ikke adskille styresystem, UI og hardware, kvaliteten af en telefon følger den laveste fællesnævner, det er ikke forskelligt fra andre computerlignende produkter. Hvad er et produkt værd hvis det er svært eller frustrerende at betjene? Det at tænde og slukke bt mm. bliver hele tiden nævnt, ikke desto mindre er det nemt at tænde og slukke, så det er ikke et problem.

På UI-punktet rammer symbian og nuværende windows mobile versioner lavt, de har sovet i timen og de har haft rigtigt god tid, de har begge haft smartphones ude i rigtigt mange år. Ikke desto mindre overhalede iphone dem begge to og siden android og det er først nu et år efter android og hele 3½ år efter den første iphone at de har noget på trapperne. Bemærk Android og ikke Nokia er den nye spiller, derfor er symbian en kæmpe skuffelse. lars´(længere nede) rammer næsten min oplevelse med 5230'eren, prisen redder 5230'eren modsat mange af de temmeligt dyre symbian mobiler.

Når vi snakker hastighed så kan du i øvrigt finde tests(fx på youtube) hvor netop Desire og iphone4+3gs sammenlignes i hastighed, du vil opdage at der ikke er stor forskel.

0 0
peter 29-08-2010 20:22:16

Jeg vil give dig fuldstændig ret i dine eksempler på at Symbian er et rodet styresystem - stortset. Har dog lige et par kommentarer til nogle af de eksempler du kommer med.

Først og fremmest så koster wildfire stadig omkring det dobbelte af 5230. Mig bekendt kan man ikke få en Android mobil ligeså billigt som 5230.

Mht. Bluetooth så kan du altid komme til din 'connection' menu ved at klikke oppe i højre hjørne uanset om BT er tændt eller slukket. Så det er ikke helt korrekt det du skriver.

Mht. filstyring så vil jeg give dig fuldstændig ret at det er virkelig bizart at det er placeret under 'kontor', men det er det så heller ikke på min 5800, der er det under programmer. Men men men, med Symbian er der da i det mindste en filbrowser som standard, det er der ikke engang i Android!!??

Mht. tilpasning så savner jeg også flere muligheder med min 5800. Dog kan man i det mindste få sin kalender aftaler og sin nyeste mail på sin homescreen. Det skal man først til at finde widgets til der kan med Android. Desuden er det jo netop noget af det de har lavet bedre i de nyere Symbian mobiler, som C6.

Jeg synes i øvrigt også det er dejligt at man kan arrangere sine apps i foldere med Symbian. Det er da håbløst at man ikke kan det i Android, der ligger bare seriøse og useriøse apps hulter til bulter mellem hinanden - det er da uoverskueligt.

Men alt i alt vil jeg give dig ret Symbian er håbløst rodet!

0 0
29-08-2010 22:31:04

Angående mail og aftaler/kalender, så kan du få dem på din homescreen, kalender findes som widgets til android så jeg går ud fra at den er standard på alle android telefoner. Email kan du få som et ikon eller widget hvis du benytter htc.

Programoversigten på android er måske ikke altid lige overskueligt, men modsat min nokia så skal jeg ikke til at søge i biblioteker for at finde en app, desuden prøver android ikke at sortere mine ting på en eller anden måde(hvad er seriøst og useriøst, dog er apps'ene sorteret alfabetisk), det kan jeg selv gøre på mine mange skriveborde(og der faktisk næsten uendeligt mange skriveborde).

Angående filbrowser, så er det korrekt den ikke følger med som standard, det burde den. Men android market er nu meget nem af finde rundt i, så det er ikke noget stort problem.

Angående min sammenligning med wildfire, så ved jeg der er en prisforskel, pointen er at det Nokia mangler er logik, det har android, det har en gammel telefon som nokia 5200 også. Nu bliver det interessant at se om N8 bliver en ny start, hvilket ville være godt, af hensyn til konkurrencen.

0 0
peter 30-08-2010 10:26:54

Jeg tror egentlig vi er helt enige :-)

Mht. N8 så tror jeg ikke der er blevet gjort super meget ved logikken i S^3 altså med hvordan settings og apps er organiseret. Dog er der helt sikkert gjort noget ved det med dobbelt taps, så det nu kun er single tap og long tap. Det synes jeg nu også var vigtigere. Desuden er der helt sikkert gjort noget ved responsiveness. Jeg har snakket med en som har prøvet N8 og han mente at N8 var mere responsiv end HTC Desire! Det skal blive spændende og se om det holder vand.

0 0
Henrik 29-08-2010 23:53:03

@PeterL: Hvis man er utilfreds med at f.eks. filstyring ligger under "kontor", kan man jo bare flytte den til at andet sted.

0 0
29-08-2010 15:32:05

Den gamle Nokia model er i øvrigt en Nokia 5200

0 0
Gabriel 29-08-2010 00:19:51

Jeg overgiver mig naturligtvis, mod din ekspertise:-).
Kan du, svare mig på mit ovenstående indlæg vedr. navigationsdelen ?

0 0
29-08-2010 10:58:39

Angående gratis navigation er svaret både ja og nej. Ja fordi google maps er gratis at bruge, nej fordi du kommer til at betale for de skyhøje roamingpriser.

Jeg har ikke fundet en funktion til at hente kort ned på telefonen, men jeg har heller ikke søgt.

Mig bekendt giver Nokia heller ikke mulighed for at hente større udsnit af ovi-kort, men ret mig gerne hvis jeg tager fejl.

0 0
chris 29-08-2010 13:41:46

Roamingafhængig GPS er efter min mening uanvendelig i udlandet,hvor man har allermest brug for den. Pga priserne på international datatrafik.
Derudover har Ovimaps dansk turn-by-turn stemmevejledning. Det har googlemaps f.ex. ikke.
Nu skal de her indlæg ikke ses som angreb på android og ios(det er slet ikke nødvendigt, de skal nok selv f.... det op. lancere folders som en verdenssensation, OMG)
Det er bare trættende i længden, at se Symbian agere prugelknappe for diverse anmelderes falden på halen, overfor amerikansk markedsføring.
Men smag og behag er forskellig. Og respekt for det.
Det er rigtigt at jeg f.ex. ikke har erfaring med Android.
Så er det stadig sådan ,at hvis man skal synkronisere sin Android telefon. Så skal man sådan lidt "last decade agtigt" have gang i et USBkabel. Eller har de langt om længe opdaget mulighederne i bluetooth?

0 0
peter 29-08-2010 17:36:21

Jeg kan kun give dig ret chris især på det med Symbian som prugelknappe.

Mht. Google maps navigation så synes jeg også det er godt men efter min mening (har for nylig brugt det) kan det ikke måle sig med OVI maps. Ud over de argumenter chris kommer med så holder det da virkelig ikke at man skal have dataforbindelse hele tiden mens man kører. Så ærgerligt ærgerligt hvis man mister forbindelsen over lidt tid og det kan nemt ske især i udlandet. Desuden er den også mega lang tid om at re-route hvis man kører forkert fordi den skal online. Så hvis man mister forbindelse lige når man er kørt forkert så kan man komme langt væk før man ledt den rigtige vej. Tilsidst synes jeg også vognbane assistance mangler, det er efterhånden standard i alle navigations løsninger.

Og ja man kan sagtens hente præcis de maps man har brug for inden man tager afsted. Desværre kan de ikke lade sig gøre direkte på mobilen, man skal have den sluttet til en computer. Det kunne være godt hvis det var muligt via wifi.

0 0
Gabriel 28-08-2010 22:13:35

Jeg kan kun give dig ret.
Det er som om Mobilsiden, ikke vil forstå Nokia.
Der har, på siden været indslag om at Iphone er fantastisk hurtig, til at tage billeder. Jeg synes, det lød lidt kompliseret at tage billederne, hvorimod min X6 klarer det med 2 "tryk". Målt hastighed 1-3 sek. afhængig af "sleeping mode."

0 0
Henrik 28-08-2010 00:15:40

...jeg kan tilføje:

For at oprette et wifi-punkt trykker jeg på mit Joikuspot-ikon på homeskærmen, og der dukker en dialog op der spørger om jeg vil starte et wifi punkt, jeg vælger min internet-adgang og wupti! så er der wifi punkt. Uha hvor bøvlet ;-)

Jeg vil høre noget ShoutCast radio, så jeg trykker på min TuneWiki shortcut og vælger ShoutCast og den stream jeg vil høre. Jeg trykker på menu-knappen som sædvanlig for at background'e app'en og lave noget andet imens jeg hører radio. Meget meget bøvlet ;-)

Dog to punkter hvor jeg vil give div. kritikere ret i er:

1. At Nokia's Symbian^1 devices kun er udstyret med 128 MB RAM, hvilket hurtigt bliver for lidt når man multitasker.

2. Pga. at ditto devices ikke er udstyret med en GPU blir UIen hurtig sluggish, specielt når der er gang i flere ting.

Disse ting er f.eks. ikke noget problem på en Sony Ericsson Vivaz som også kører Symbian^1, da den har 256 MB RAM, kraftig CPU og en kraftig GPU. Her flyver OSet afsted selvom man har 10-15 aktive apps åbne.

Så ja, jeg glæder rigtig meget til N8 med både hurtigere CPU, en meget kraftig GPU og 256 MB RAM, og Symbian^3 som udover opstramning i UI'en også har rigtig demand-paging som giver mere fri RAM, samt en total omskrevet grafik-engine og netværks-engine.

0 0
27-08-2010 19:02:55

Hvis du kan få et bedre produkt til en tilsvarende eller lavere pris er en lav karakter på sin plads.

Jeg har haft en 5230 et halvt som også benytter Symbien, jeg har nu haft en HTC Desire i en uge(som benytter Android+HTC sense og dermed minder om Wildfire) og forskellen er gigantisk.

Sonne(fra So Ein Ding) beskriver Symbian som værende et styresystem hvor funktionerne er smidt på med en skovl, den beskrivelse rammer plet.

Symbian er et så stort rod at selv M$ ville få det skidt, indtil Nokia kommer med noget der er konkurrencedygtigt med Android og IOS(Iphone), så kan de ikke anbefales som smartphones.

0 0
Mobilsiden.dk 27-08-2010 19:12:11

@PeterL. Jeg tror egentlig det hænger sammen med, at brugerinterfacet halter enormt. Symbian er som grundsystem faktisk ret godt.

Det synes jeg faktisk at denne artikel jeg tidligere har skrevet, beviser ret godt: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/genopliv-din-gamle-nokia-n95

0 0
chris 27-08-2010 13:27:21

Denne anmeldelse burde selv anmeldes. Men det skulle være til politiet.

Her er et klip:

"Ja, naturligvis. Opkaldskvaliteten er for eksempel virkelig god, men selve opkaldsfunktionerne er bøvlede.

Det er også et kæmpe plus, at kontakter, mail og kalender kan synkroniseres via Microsoft Exchange og Google Apps, samt at der kan benyttes en stor mængde af gængse mailadresser som f.eks. Hotmail, Yahoo og Gmail.

Radio, musikafspiller og det faktum, at Ovi Kort - Nokias gratis navigationsprogram er inkluderet. Bruger du podcasts er Nokias applikation og samarbejdet med Podhead også værd at bemærke på positivlisten.

Batteritiden er virkelig fremragende, hvilket dog kan hænge sammen med, at man ikke orker at benytte mobilen ret længe af gangen."


En stjerne? Du tager pis på dine læsere.

Iphone 4(en absolut god telefon, ingen tvivl om det) giver du 5 stjerner.

John. Bare svar på 1 ting.
Hvordan er det at være en hånddukke med Steve jobs knytnæve godt og grundigt oppe i r....?

0 0
Mobilsiden.dk 27-08-2010 19:07:28

@Chris.
"Ja det er lidt svært at sidde ned" ;-)

0 0
gersbo 27-08-2010 12:30:43

Et par eksempler på billeder taget med Nokia C6:

- http://www.flickr.com/photos/whatleydude/4923405764/

- http://www.flickr.com/photos/whatleydude/4926391424/

Jeg synes ikke kvaliteten er horribel, når man tager i betragtning, at det er et budget-kamera...ikke Carl Zeiss optik som på Nokias bedre modeller.

Her er i øvrigt en anden anmeldelse, der nok er kritisk, men knap så skinger som John G.:

http://www.gsmarena.com/nokia_c6_review-review-497.php

0 0
Henrik 28-08-2010 00:00:55

Ja, billederne ser da ihvertfald bedre ud end det skrald der kommer ud af en 3GS ;-)

0 0
Thomas 27-08-2010 10:51:20

Problemet med at placerer programmer på skrivebordet er jo at Nokia har et aktivt skrivebord med links, ikoner og live opdaterede Widgets. Jeg ved ikke lige med Android, men her er IOS da sat med flere længder. Integrationen til blandt andet Microsoft server er også uden sidestykke (når vi taler iOS og Android) Ja, man skal vender sig til en trykfølsom skærm når man er vand til at bruge den, og det kan ødelægge det første indtryk, men når du har brugt den et par dage, så fungerer det rigtigt godt. 42% af smartphone brugerne kan da ikke tage fejl Symbian er det mest alsidige system, og dette kommer forhåbentligt til at skinne igennem med N8, C7 osv.

0 0
Thomas 26-08-2010 22:47:50

"Det er ganske simpelt ikke naturligt at benytte Ovi Marked og hvis man endelig har fået installeret et program, er det bagefter svært at finde på mobilen - specielt hvis ikke man ved, der skal ledes i MENU - PROGRAMMER - SCROLL NED TIL BUNDEN"

Det er da det mest naturlige sted at placere programmet....? Hvor ville du ellers placere det? i en stor bunke på skrivevordet?

0 0
Mobilsiden.dk 27-08-2010 13:26:12

Hej Thomas. Problemet jeg beskriver handler om, at "almindelige brugere" ikke tænker i undermenuer og mapper.

Derfor er det rodet men genialt når både iPhone og Android placerer genvejen til programmet i menuen - uden at gemme det i en undermappe.

Netop af den årsag ser du mange "ikke tekniske" have skrivebordet på computerne fyldt med genveje.

Men bemærk, i anmeldelsen af iPhone 4 skriver jeg, at Apple faktisk fraviger deres generelle enkeltheds-princip ved at introducere "mapper".

0 0
Thomas 27-08-2010 23:32:20

betragter du alle s60 og s40 brugere som tekniske ? Selv min mor kan finde sin gmail på sin nokia 6300, og det ville være at strække den at kalde hende for teknisk begavet:-) Ideen med links på skrivebordet er fin du stykke tid men holder ikke i længden hvilket apple nu også har realiseret. Du har ret i at telefonen nok er lidt for dyr, og jeg var nok lidt for hurtig på tasterne tidligere, men at den c6 kun får en stjerne??

0 0
peter 27-08-2010 07:49:03

Ja den kritik forstår jeg heller ikke lige helt. Man installerer et nyt program og så har Nokia saftsusme fundet på at placere dets shortcut, vent vent - i program menuen!!??

Ja selvfølgelig, alt andet giver da ikke mening! Vi kender alle de programmer man installerer på sin windows computer som absolut vil placere et link på skrivebordet og ikke kun i program menuen. Dem hader vi da alle.

Og nej lars alle placerer dem ikke bare i en bunke på skrivebordet. iOS gør men Android placerer dem i en stor bunke under menuen og der synes jeg faktisk de halter langt efter Symbian. Hvad sker der for et et operativ system som indbyder til at installere apps hvor man så ikke kan organisere dem!!?? Det er så lige kommet til i iOS (efter tre år!!!), men man kan stadig ikke i Android. Jeg gider sku da ikke lede rundt mellem mine prutte apps og alle min små spil for at finde settings. Nu må I da tage jer sammen Android!

0 0
Phillyboy 26-08-2010 23:20:18

Øhh.. ja, det gør alle andre og det ville også klæde Nokia :-)

0 0
Gabriel 26-08-2010 18:04:26

Nokia har fri navigation "maps" - som jeg som rejsende i udlandet, har megen glæde af. Android / IOS skal først have installeret "maps" ("correct me if i´m wrong")via. 3.part hvilket indebærer et dowload til ca. 6-700,00 dkr. - dertil kommer opdateringer som jo egentlig kan trækkes fra prisen ??.
Nokia kommer snart (igen igen) med N8, (køn er den ikke) men "kun" ca. en tusse dyrere end C6, og med nogle helt andre spec´s.
Så mon ikke hr. John G. bliver glad igen :-).

0 0
Bondo 27-08-2010 12:34:36

Android / IOS skal først have installeret "maps" ("correct me if i´m wrong")

jammen det vil jeg da gøre så:
det er sandt at IOS ikke har medfølgende navigation, men det har android.. og jeg vil mene at det er ret overlegent ifht. nokias.. du kan dog også vælge at installere 3.parts navigation på android, men det pre-installerede er altså MEGET godt..
du kan også selv bestemme om du vil opdaterer dine apps.. - så du kan selvfølgelig selv styre hvad du vil downloade, og hvor meget.
hele dit indlæg er fyldt med fordomme og du virker meget uvidende om de andre paltforme - har du overhoved prøvet dem, eller læst om dem?

0 0
Gabriel 28-08-2010 23:57:41

@Bondo
Jeg er ikke fyldt med fordomme, trært i mod søger jeg oplysning !.
Om jeg har læst på lektien ? - måske lidt for meget.
Mit indlæg omkring opdateringer: Naturligtvis bliver app´s opdateret automatisk, også hos Nokia:-) - det jeg henviser til er "maps", altså kort man navigerer efter, uden en data-forbindelse.
Kort og godt: Det jeg søger svar på er......
Har Android mulighed for gratis download af "maps", og gratis navigation via. den indbyggede GPS i mobilen i udlandet ?.
Jeg spørger, fordi jeg hele tiden får modstridende oplysninger omkring dette - og egentligt søger en konkurrent til det grimme Nokia design eks. en Android tlf ????.

0 0
Thomas 27-08-2010 23:34:34

Det er rigtigt at android har navigation, men det er baseret på at du henter kort osv. via netværket. Det er også fint nok så længe du er i dk, men så snart du kommer til udlandet koster det kassen. Med nokia har du mulighed for at gemme dine kort telefonen lige som på en "rigtig" Gps.

0 0
Thomas 27-08-2010 23:14:08

Det er rigtigt at android har navigation, men det er baseret på at du henter kort osv. via netværket. Det er også fint nok så længe du er i dk, men så snart du kommer til udlandet koster det kassen. Med nokia har du mulighed for at gemme dine kort telefonen lige som på en "rigtig" Gps.

0 0
Bondo 27-08-2010 12:29:24

så du syntes at anmeldelser skal laves ud fra et gæt, om hvad man forventer de kommer til at koste snart?

du kan da ikke være seriøs!?

john har ganske rigtigt valgt at anmelde sine produkter under "nuværende" præmisser.. han kan jo heller ikke anmelde udfra mulige opdateringer der muligvis kan komme på et senere tidspunkt, eller apps der på et senere tidspunkt kan være tilgængelige.. det er simpelthen ikke seriøst et forvente!

0 0
Thomas 26-08-2010 10:29:04

Jeg kan ikke finde mobilen til 2500, men nærmere 1500 kr. Vi taler jo om en Nokia 5800 med tastatur, og et tvist af n97 mini software. Jeg har den store fornøjelse af at eje en Nokia 5800 i dag, og det er en rigtig god telefon til pengene. At skifte imellem forskellige telefoner og den måde de skal bruges på kan være en meget stor udfordring. Og jeg er bange for at skribenten sidder fast i en Iphone rille.

0 0
Ronni 25-08-2010 23:06:53

De sidste 2 års tid har Nokia sovet i timen og har været alt for selv sikre.
De er blevet ved med at spytte modeller ud, men intet der var lækkert og nytænkende ligesom i gamle dage (mindes 8210 og 3310).
I stedet blev de bare større større og mere og mere klodsede, samt at de næsten lignede hinanden.
(indskudt bemærkning. Hvor er det bare fedt at S/E er kommet med X10 Mini, det er skønt at se der er nogle der gider lave små mobiler igen)

Før i tiden da jeg købte mobil var det impulskøb, jeg så at nokia havde lavet en fed tlf med fedt design, så skulle jeg bare have den.
De sidste par år, når jeg skulle have mobil (skulle være nokia) har jeg siddet og kigget på deres side i håb om jeg fandt en det var lidt lækker.

Jeg har altid selv kun haft Nokia, min sidste var en N79 (var min 3 symbian tlf), som jeg var rigtig glad for, den var da til tider lidt sløv i det som alle symbian tlf'er er/var, men det var jo normalt "dengang".
Så var det at Iphone kom med deres flydende og hurtig OS og nu også Android, og der kan Symbian altså ikke følge med.
Det får Nokia's Symbian modeller til at fremstå helt uacceptabelt langsomt og så gør det det ikke bedre at de lave elendige touchskærme, så man næsten er i tvivl om man har ramt knappen eller om det bare er fordi den er langsom.

De har været alt for længe om at skippe Symbian.
De har jo så Maemo 5 som er på deres N900, hvad sker der så? Nokia undlader MMS funktionen, hvordan kan man det når man har set hvor meget kritik Den første Iphone fik pga samme.

Jeg tror detsværre at Nokia har tabt kampen
Den dag idag er jeg i besiddelse af en HTC Legende med Android 2,1 og jeg vil vove at påstå at jeg aldrig vil få mig andet end en Android mobil.
Det er jo så fedt at der er så mange mobil mærker/modeller jeg kan skifte i mellem, hvis det er det jeg lyster, men stadig beholde det styresystem og de applikationer jeg kender til.

Der er da nogle ting Nokia er suveræne til og som jeg savner.
Nokias hardware specs. har tit ligget helt i top bla. savner jeg FM Transmitteren som jeg havde i min N79.

Super Mobilen i min verden ville være en Nokia med Android.
Hvis det skete (hvilket jeg faktisk tror gør inden for 2-3 år) så ryger jeg da lige luks tilbage til Nokia :)

0 0
Henrik 26-08-2010 11:34:04

"Super Mobilen i min verden ville være en Nokia med Android.
Hvis det skete (hvilket jeg faktisk tror gør inden for 2-3 år) så ryger jeg da lige luks tilbage til Nokia :)"

Det er een ting jeg nærmest kan garantere 150%, at det kommer ikke til at ske. Nokia vil ikke skrotte deres egne platforme og infrastruktur for at give Google kontrollen frivilligt - det vil jo være direkte dumt. Specielt nu, hvor deres Ovi Store, Ovi Maps osv., er ved at få momentum.

0 0
Lindk 26-08-2010 13:04:08

Heldigvis er det ikke din garanti der styrer salg og markedsandele.

Der er ingen garanti for noget som helst i den branche, kig på S/E, Samsung fks.
Uanset hvor stort et hjertebarn platformen er for Nokia, så er den største interesse at tjene penge.

Kan de arbejde sig op til Android/iOS, så er det jo bare perfekt, endnu et valg til forbrugerne.
Men det forudsætter at især smartphone forbrugerne vil tage imod platformen.

0 0
peter 26-08-2010 13:42:24

@Lindk, jeg tror der er nogle ting du ikke helt har fulgt med i. Der er flere temmelig gode grunde til at Nokia ikke kommer til at vælge Android.

For det første har Nokia købt Symbian for rimelig mange penge og har brugt lang tid på at gøre det open-source. Det tror jeg ikke sådan lige de smider i skraldespanden!

For det andet så har Nokia meldt ud at de vil til og tjene penge på services, ligesom Google. En af grundene til at Google har udviklet Android er for at tjene penge på services. Så hvis Nokia vælger Android skærer de muligheden for temmelig store indtægter væk. I den forbindelse tror jeg heller ikke på at nokia kunne nøjes med at tjene penge på deres hardware, det kan de udvikle og producere meget biligere i østen. Jeg tror meget lidt på SE vil komme til at tjene penge i længden, men det vil tiden vise.

Så jeg vil give Henrik ret i at sandsynligheden for at Nokia vælger Android er stortset ikke eksisterende.

Hvad angår Symbian så er der intet i vejen med det styresystem problemet er dets UI. Symbian er teknisk set Android og iOS langt overlegen, især hvad angår effektivitet og modenhed af grund features. Men UI'et er et problem, et problem Nokia virkelig har sovet i timen for at gøre noget ved. Om det vil lykkedes dem i tide kan jeg godt være bange for, men jeg håber det. I forlængelse af det så synes jeg virkelig også Symbian har fået et langt dårligere ry end det fortjener. Men det er nok ikke mærligelig når Nokia frigiver, for mange, frustrerende mobiler med Symbian som N97 og C6. Det får også tech medierne til at glemme de at kommentere de lækre features som Symbian har som Android og iOS stadig mangler. Det er en skam synes jeg.

0 0
Dan 25-08-2010 21:26:04

Efter Nokia selv har erkendt at N97 var et fejltrin, og de enda undskylder for det,
fortjener de kun en stjerne for at lave endnu en telefon som denne et år efter.
Specielt fordi man har høje forventninger til lige netop Nokia da de jo burde kunne og altid har kunnet.

Har enda selv været super Nokia fan, men er til HTC/android nu.

Men måske N8 kan vende dette.

0 0
Henrik 26-08-2010 15:23:47

Det de undskyldte for var de fejl der var i N97, og ikke selve funktionerne, som egentlig er ganske udemærket her efter at fejlene er rettet.

At man så ikke kan lide S60 5th UI'en er hel anden snak, og en smagssag eftersom at disse devices stadig sælger i omegnen af 24 millioner hvert eneste kvartal.

Men ja, jeg glæder mig også til Symbian^3, som efter min mening er _langt_ bedre end S60 5th, udfra det jeg har prøvet.

0 0
Phillyboy 25-08-2010 16:47:59

Det har nok lidt og gøre med at Nokia hænger for meget i de gamle dyder og mærkeligt nok, så er det mest sælgende mærke et godt stykke bagud på alle områder, undtaget den alm. gængse mobil som alle kan finde ud af... Det kunne godt se ud som om at Nokia har brug for "nogen" som kan slå i bordet og sige "NYTÆNKNING"... FOR F.....

0 0
Mobilsiden.dk 25-08-2010 20:54:32

Hej Lars.

Min forventning til fx N8 og de kommende Symbian^4 produkter i 2011 er meget høj. Jeg tror de er i gang, men det tager LANG tid at vende en supertanker.

0 0
Henrik 25-08-2010 17:11:46

...ok, ikke for at sammenligne to forskellige prisklasser - det vil jo selvfølgelig ikke give mening.

MEN nu når vi snakker om nytænkning - er iPhone 4 måske nytænkning ifht. 3GS'en?

(det er et retorisk spørgsmål, hvis nogen skulle være i tvivl ;-))

0 0
Jøren 25-08-2010 17:20:08

Nej, det er den absolut ikke :)!
Men derfor får den heller ikke kritik.

0 0
Henrik 25-08-2010 17:32:10

Mit "spørgsmål" var egentlig rettet med Lars, og ikke dig. Er jo enig med dig ;-)

0 0
Jøren 25-08-2010 16:58:54

Du skal stadig også tænke på at denne mobil absolut ikke er tænkt som et af Nokias nye topmodeller :)
Det er en ny version af N97. ligesom iPhones kommer i forskellige farver.

0 0
Simon 25-08-2010 16:45:32

Indtil i dag her jeg anset mobilsiden.dk for et godt og seriøst medie. Det kan en enkelt test ikke lave om på, men der skal da ikke komme alt for mange useriøse andmelelser før jeg ændre mening.
Generelt kan i her på siden ikke lide Nokia. Jeg ved ikke, hvad i har imod finnerne, men de har vel gjort jer noget på et tidspunkt!?

At give denne her mobil én stjerne er jo useriøst. Hvordan kan god opkaldskvalitet, kalender som kan synkroniseres, google apps, micosoft exchange, alle de mest brugte e-mail kontoer, god radio og musik afspiller, gratis navigation, godt podcast program mm give en stjerne??????????

Endelig er der sproget i anmeldelsen som er dybt manipulerende. Citat; "Nokia N97 var et fejlskud af dimensioner, hvilket Nokia tidligere selv har indrømmet". Ehm, altså de har indrømmet der var fejl i de tidlige modeller, men "et fejlskud af dimensioner" er vidst ikke noget mobilsiden kan få beræftet offichelt??

Så "tak" for en utrolig ringe test :)

0 0
Bondo 25-08-2010 20:24:52

Jeg kan rigtig godt tænke mig at vide hvilken mobil i den prisklasse, der _IKKE_ kan de ting du omtaler?

nokia duer bare ikke til telefoner der er til de lidt mere krævende brugere..

Nokia telefoner er simpelthen for dumme ifht. android, windows mobile og Apple OS..

jeg vil vædde med at du ikke kan nævne en eneste fordel i nokia frem for ovenstående.. og her taler vi blot styresystem.. når vi taler hardware halter de nemlig også langt langt bagefter.. de er pisse grimme, dårlige skærme og forældet touch teknologi.. jeg har til dags dato stadig ikke set en nokia-telefon der har byggekvalitet der tilnærmelsesvis kan komme op ved siden af HTC og Apple(skulle til at skrive samsung, SE osv, men de har altså også lavet crappy telefoner)..

0 0
Henrik 26-08-2010 10:31:04

Hahem....du mener seriøst at Symbian er "dummere" end Windows Mobile? Det er jo noget vrøvl.

Nokia's smartphones er ikke dummere end iOS og Android (jeg går udfra du mener hvad man kan med dem). De er mindre elegante (men som regel også billigere), men ikke dummere.

Du er velkommen til at give eksempler på ting du kan med en Android, Windows eller iPhone, som du mener man ikke kan på en Nokia. Det skal blive spændende ;-)

0 0
Bondo 27-08-2010 09:57:54

det bliver da absolut ikke noget problem..

kan din nokia bestemme/ændre "profil" afhængelig af din lokation(eller andre kriterier)? hermed også automatisk ændre lydstyrke, tænde/slukke for antenner(gps, bluetooth ect.) hvis du fx åbner dit navigations-program(det kan faktisk ændre alle telefonens indstillinger overhoved).

kan din telefon automatisk slå ukendte indkommende opkald op på nettet, så du altid har navn, adresse osv. på alle indkommende opkald(også ukendte).

kan din telefon vise flash i så god en kvalitet, at det faktisk er ok at se film igennem browseren?

kan din telefon lave en wifi-hotspot så du kan logge op den via din computer?

kan din nokia synkroniserer med facebook ligesom android fx kan(smider automatisk billede ind på mere eller mindre alle dine kontakter via facebook)

kan din nokia synkroniserer med google, så du kan ændre kontakter, sms'er, kalender osv. via din google-account?

Dette er blot et lille udsnit af de utallige funktioner der er umulige på en nokia..

Dertil syntes jeg at det er meget vigtigt at alle andre essentielle funktioner som fx browser, email, ”app store”, sms, kalender, sms, osv. Alle virker utroligt meget bedre og hurtigere på enten en iphone, eller især en android.
De eneste funktioner nokia ikke kommer til kort i er opringning..
Jeg syntes især på hardware-delen, halter nokia utorligt langt efter.. og her er det ikke kun efter apple og htc, men også samsung, SE og til dels LG..

men jeg forstår da ikke hvorfor jeg skal liste en uendelig lang liste op, om hvad andre platforme gør bedre..

jeg tror det er lettere, hvis du blot siger hvad en symbian platform har af fordele.. mit umiddelbare gæt er "ingenting"..

0 0
peter 27-08-2010 14:32:13

Det var dog en masse uheldige eksempler du fandt frem til der Bondo, dem må jeg rundt regnet tilbagevise allesammen.

Ændring af profil og forskellige settings på lokation kan din Android kun med en app og lignende app findes også til symbian (e.g. best profiles). Jeg tror faktisk det fandtes før der var noget der hed Android!

Ja opslag på indkommende opkald som ikke er i ens telefonbog findes der flere forskellige apps til til Symbian.

Symbian supporterer ikke fuld flash, men flash lite og man har f.eks. kunnet se youtube direkte i browseren i flere år.

Wifi hotspot apps fandtes også til Symbain inden der var noget der hed Android.

Kontakt synkronisering med Facebook findes der også apps til (e.g. Socially).

Synkronisering med din google account på Symbian findes der ogå flere løsninger til, inklusiv en fra google selv.

Prøv igen!

For at nævne ting som Symbian kan out of the box som Android ikke kan, kommer her et par stykker.

Fuld blods gratis offline navigation som rent faktisk fungerer.

Bluetooth synkronisering af kontakter, kalender så det ikke skal via skyen. Mig bekendt er der heller ikke filetransfer via bluetooth uden at man installerer en app.

Muligheden for, via bluetooth, at sende sms'er fra sin computer, så de er gemt på telefonen også. Det kan man via Ovi suite.

Organisering af dine apps i foldere er ikke muligt i Android, så når man har installeret mange apps og spil bliver menuen totalt uoverskueligt. Det synes jeg er sørgeligt Android ikke kan, det er da helt basalt.

Android har heller ingen indbygget podcasting app eller muligheden for at afspille mp3'er (eller andre lydfiler) hvor den gemmer hvor langt man er nået i hver enkel fil og hvilke filer der er afspillet. Det bruger jeg meget til podcasting og audiobøger. Det kan Symbian out of the box.

Så jeg synes det er temmelig dumt at påstå at Symbian er dum i forhold til iOS, Android og WinMo. At løsningerne ikke er nær ligeså elegante med Symbian som med Android og iOS kan vi helt sikkert godt bliver enige om. Men dum er Symbain ikke.

0 0
Henrik 27-08-2010 17:23:58

@peter: Du kom mig i forkøbet :-)
Men ja, lige præcis. App'en til at oprette wifi-hotspot på Symbian hedder iøvrigt Joikuspot og har eksisteret i godt og vel 2 år.

@bonda: Jeps, kom igen ;-)

0 0
Henrik 28-08-2010 11:51:01

@peter: Forresten, tak for tippet med Best Profiles. Den kendte jeg ikke faktisk. Fandt download af den her: http://www.nokiaseries.net/2906/best-profiles-v2-00-s60v3s60v5.html

0 0
Simon 25-08-2010 16:45:31

Indtil i dag her jeg anset mobilsiden.dk for et godt og seriøst medie. Det kan en enkelt test ikke lave om på, men der skal da ikke komme alt for mange useriøse andmelelser før jeg ændre mening.
Generelt kan i her på siden ikke lide Nokia. Jeg ved ikke, hvad i har imod finnerne, men de har vel gjort jer noget på et tidspunkt!?

At give denne her mobil én stjerne er jo useriøst. Hvordan kan god opkaldskvalitet, kalender som kan synkroniseres, google apps, micosoft exchange, alle de mest brugte e-mail kontoer, god radio og musik afspiller, gratis navigation, godt podcast program mm give en stjerne??????????

Endelig er der sproget i anmeldelsen som er dybt manipulerende. Citat; "Nokia N97 var et fejlskud af dimensioner, hvilket Nokia tidligere selv har indrømmet". Ehm, altså de har indrømmet der var fejl i de tidlige modeller, men "et fejlskud af dimensioner" er vidst ikke noget mobilsiden kan få beræftet offichelt??

Så "tak" for en utrolig ringe test :)

0 0
Mobilsiden.dk 25-08-2010 20:49:40

Hej Simon.

Vi har intet imod Nokia. Men vi har noget imod, at de mangler at bevise, de fortsat kan være med i toppen på andet end volumen.

C6 har også fine sider, men samlet set, er den totalt u-udholdelig at betjene.

0 0
25-08-2010 16:07:05

"Hvis du absolut vil have en Nokia med taster, koster Nokia N97 aktuelt omkring 2.800 kroner uden abonnement og så er der 32 GB indbygget hukommelse"
ALDRIG I LIVET, JEG HAR LII KØBT EN HTC DESIRE, OG VIL ALDRIG I MIT LIV FÅ MIN GAMLE N97 TILBAGE... DEN VAR SIMPELTHEN SÅ LANGSOM AT DET VAR HURTIGERE AT GÅ HEN TIL VENNEN, ISTEDET FOR AT SKRIVE EN SMS.. SORRY CAPS, MIT TASTATUR VIRKER IK HELT...

0 0
Jøren 25-08-2010 16:21:52

Måske du skulle overveje at opdatere den ;)

0 0
Jøren 25-08-2010 15:14:24

Nokia C6 er tydeligvis ikke nogen fremragende mobil, men måske skulle anmelderen fokusere på de gode ting ved telefonen. Nokia har tydeligvis lavet endnu et ''fejlskud''
Som består af en telefon der kan det samme som N97. N97 har fået meget kritik.
Kritik for blandt andet dårlig skærm, ligesom C6, og langsom brugerflade.
Det kan jeg som et år gammel bruger af min Nokia N97 godt stå inde for. Men så er det heller ikke værre! ''Dårligt design, ligesom N97'' - han er jo helt gak! Ville ønkse nyere mobiler var lige så veldesignet, den er umulig at slide! Batteriet på min N97 holder 2.5 dag, hvad min erfaring er kan det ikke overgåes af nogen nye mobiler den dag idag.

Jeg er bestemt ikke Nokia ''elsker'' men jeg vil sige tak for en utrolig ringe anmeldelse.

0 0
Mobilsiden.dk 25-08-2010 20:45:54

Hej Søren. Jeg er bestemt ikke "Nokia hader".
Faktisk holder jeg utroligt meget af dem i Finland. Trods alt er det jo det vi er "vokset op med".

Men det ændrer ikke ved, at C6 er noget værre hø - og det samme er N97. Det fastholder jeg.

Når man er verdens største producent af mobiltelefoner er forventningerne høje - både fra mig som anmelder, men også fra kundernes side.

Desværre har Nokia ikke formået at rykke med ind i nutiden. Deres sidste global hit var N95 - og siden da, er alt gået i sort. PS. N96 holder stadig for vildt den dag i dag.

Omkring C6 er jeg simpelthen nødt til at forholde mig til, at de kunder som køber den, får sig en skuffelse.

0 0
Henrik 25-08-2010 16:27:27

Jeg må sige, at jeg er enig med din kritik, Søren.
Ja, C6 er ikke nogen top-model på nogen måde, men at putte den i samme kategori som f.eks. HTC Smart karakter-mæssigt er ganske enkelt useriøst. Der er jo LYSSÅR til forskel mellem HTC Smart og Nokia C6, til C6'erens fordel. Der nævnes endda mange smarte funktioner i anmeldelsen, men det er som om anmelderen har sat sig i hovedet, at Symbian^1 bare er dum, når alle godt ved, at i realiteten er Android ikke en skid bedre på de billigere modeller heller.

0 0
Mobilsiden.dk 25-08-2010 20:39:41

Hej Henrik.

Jeg sammenligner ikke Nokia C6 med HTC Smart.

Vores rating kan ikke sammenlignes model-til-model. Vores mobiltests er baseres normalt på en vurdering af den enkelte model mod pris, kvalitet, brugeroplevelse m.v.

I øvrigt kører HTC Smart ikke Android.

0 0
Henrik 26-08-2010 01:12:12

Jeg ved godt, at du ikke direkte sammenligner den med HTC Smart, men måske det vil give mening når karakteren er den samme?

Jeg ved også godt, at HTC Smart ikke kører Android. Det er jo også derfor jeg nævnte den, fordi een stjerne til C6eren jo må betyde at den er ligeså ringe som HTC Smart - hvilket jo er absurd. Prisen er jo ikke så langt fra hinanden.

Så at C6 får een stjerne som HTC Smart, virker lidt underligt synes jeg.

Men ok, anmeldelser er selvfølgelig altid subjektive.

0 0
Mobilsiden.dk 26-08-2010 09:11:30

Hej Henrik.

Jeg mener ikke prisen på HTC Smart og Nokia C6 er tæt på hinanden. C6 er omkring 1.000 kroner dyrere. Set i det lys, er forventningerne til C6 naturligvis en smule højere.

Det ændrer bare ikke ved, at C6 i sin prisklasse, ikke er værd at købe (efter min mening).

0 0
Henrik 26-08-2010 10:27:21

Hmmm, ok. Så har jeg muligvis checket pris det forkerte sted, det gik også lidt hurtigt.

Anyway, jeg er faktisk enig med dig i at C6'eren burde koste 500-600 kr. mindre (altså ca. 1900,- ) end den gør nu (2500,-).

Specielt taget i betragtning, at man kan få en Nokia 5230 til omkring 1000 kr., som egentlig kan præcis det samme bare uden QWERTY (ok, nogle af apps'ne skal måske installeres fra Ovi Store da de ikke lige med fra starten, kameraet er kun 2 mpx, but still...).

0 0
Henrik 25-08-2010 16:40:24

....og jeg siger ikke det her fordi jeg er uenig i alt hvad anmelderen skriver.

C6'eren har samme hardware specs (CPU og RAM) som den gamle N97, og det er så sandelig ikke det hurtigste, men så galt er det sgu heller ikke. Jeg er dog enig i, at telefon bør være ca. 500 kr. billigere, men det er nok pga. QWERTY tastaturet, og her kommer det så ind om man er til fysiske taster eller har det fint med virtuelt touch-tastatur.

Jeg kender sgu mange som stadig synes, at touch-taster er noget lort, og derfor insisterer på QWERTY taster. Så denne del er jo 100% subjektivt(!).

0 0

Om brug af cookies